Af Peter Bohsen Jensen, østjysk landmand
Bæredygtigt Landbrug har netop præsenteret et forslag til, hvordan man kan måle landbrugsjordens udledning af næringsstoffer via drænvandet. Metoden er meget detaljeret og er ganske unik, da man helt ned på ejendomsniveau får et sandt og præcist billede af, om der udledes uudnyttede næringsstoffer, som for eksempel kvælstof.
Ved hjælp af drænmålere er det nemt at dokumentere tilfælde, hvor der udledes mere kvælstof end planterne kan udnytte, og målingerne er det oplagte redskab til at dokumentere, at der kan tildeles større mængder gødning, end den i Danmark nuværende kvote.
Problemet med den begrænsede kvote i Danmark, resulterer i udpining af jorden, reduktion af jordens humusindhold, lavere udbytter end der reelt er potentiale for, samt lavere proteinindhold i kornet.
Det lave proteinindhold medfører bl.a., at dansk korn ikke er velegnet til brødfremstilling. Den del af kornet der traditionelt bruges til foder i den animalske produktion, skal tilsættes væsentlig større mængder importeret soyaprotein – modsat eksempelvis korn, der er dyrket i Tyskland.
Politisk uvilje
Bæredygtigt Landbrugs forslag til at slå to fluer i et smæk, nemlig at sikre en større produktion af højkvalitetskorn og samtidig føre bevis for at dette kan ske uden risiko for miljøet, blev desværre modtaget meget negativt af en række politikere med miljøministeren i spidsen.
Deres kritik afslører manglende indsigt i de faktuelle forhold, og den ”pigesure” attitude viser mangel på vilje til at opnå fremskridt, både i forholdet til et bedre miljø, men også i bestræbelserne på at opnå vækst og øget velfærd i Danmark.
Hvad er man bange for? Har kritikerne noget et frygte? INTET – set ud fra et fagligt synspunkt.
Manglende indsigt
Frygten er nok snarere ud fra et politisk synspunkt, da den foreslåede model samtidig ville afsløre, at den førte miljøpolitik gennem 25 år er totalt forfejlet. Myten om, at landbrugets overdrevne anvendelse af gødning er den største synder i problemerne omkring havmiljøet, ville stå for fald. Landbrugets udledning ville kunne dokumenteres at være uden betydning.
Til gengæld ville man blive nødt til at rette blikket mod vandmiljøets reelle problem; nemlig byområdernes utilstrækkelige kloakeringsanlæg, underdimensionerede anlæg og endog mange steder enkeltstrengede anlæg, hvor overfladevand ledes via kloakkerne til renseanlæggene. Ved kraftig nedbør sker der således overløb af ikke renset spildevand direkte ud i fjordene (havmiljøet). Utilstrækkeligt renset spildevand fra bebyggelser i det åbne land er også en væsentlig udfordring.
Miljøpolitisk kursskifte
En forudsætning for at opnå et bedre havmiljø vil således kræve et miljøpolitisk kursskifte. Og der er svært. Svært fordi den politisk korrekte magtelite i Miljøministeriet/Naturstyrelsen for længst har draget deres konklusion. En politisk fastsat facitliste over hvem, der er miljøets skurk, underbygget af passende udvalgte forskeres resultater. Hermed har man tilsidesat fagligheden og ladet holdninger bestemme den politik, der skulle føres.
De seneste års ministre på området har, i euforisk håb om genvalg, fulgt en linje, der for dem lignede en succes. Ingen af dem har gjort sig tilstrækkelig ulejlighed for at stille spørgsmålstegn ved den udstukne kurs.
Såfremt miljøet i Danmark skal have det bedre, kræver det vilje til nytænkning og vilje til at løsrive sig fra tidligere tiders holdninger. Der er ikke plads til subjektive holdninger og tilsidesættelse af forskningsresultater, der ikke passer ind i politikken. Der er ikke plads til en ”politisk korrekt” kvælstofkurs.
