Landmand Mads Iversen: Jeg gødsker efter ligevægtsprincippet

Trods positive regnskaber gennem en årrække endte landmand Mads Iversen som ufrivillig gidsel i et spil om økonomi og driftsspekulation efter, hans egen bank blev overtaget. Og efter otte år som selvstændig landmand og en driftsøkonomi, der ikke levede op til potentialet, stod valget derfor mellem at dreje nøglen om, eller at tage chancen; gødske

I driftsåret 2010-11 blev han kåret som nummer to til titlen som Årets Slagtesvinsproducent. I 2011 producerede han 18.000 svin – fra fravænning til slagtning. Og da produktionen var på sit højeste, omsatte han for ikke mindre end 18 millioner årligt. I 2012 blev banken opkøbt af nye ejere. Kreditorerne, der havde overtaget lånene for det rene ’næsten ingenting’ smækkede efterfølgende kassen i og forlangte gården solgt. For, som Mads Iversen selv siger; ’kursen var så lav, at de kunne tjene penge på at lukke mig.’ 

Gården beholdt han dog – måske på lånt tid – for den er sat til salg efter pengeinstituttets forlangende, mens Mads, som en form for driftsleder på eget landbrug, styrer driften på normal vis. I nødværge har han drejet nøglen om og udfaset produktionen af de 18.000 slagtesvin. Heller ikke produktionen af 7.000 Antoniusgrise af høj kvalitet blev der plads til, selv om det var en bedre forretning med mindre risiko pga. af selvforsyningsgraden af eget korn. Svinestaldene blev lejet ud, og Mads Iversen dyrker nu udelukkende de 230 hektar agerjord. 

For lidt kvælstof på marken
Men hvorfor, får man lyst til at spørge? Hvorfor dreje nøglen om og se det hele ryge på gulvet, når nu så meget gik godt?

”Det handler jo i bund og grund om, at vi giver for lidt kvælstof, og at vi udpiner vores jorde. At vi ikke får det udbytte af vores jorde, som vi burde, og at jeg derfor har levet med manglende indtægter i alt for mange år ” siger Mads Iversen, da baeredygtigtlandbrug.dk konfronterer den ellers stræbsomme, unge landmand fra Voerså med et rungende ’hvorfor?’.

”Undergødskningen betyder, at jeg mister mellem 600-900.000 i udbytte hvert år. Jeg har været landmand i 10 år, og det svarer til, at jeg har mistet op mod 9 millioner kroner. De penge mangler jeg jo i min produktion, og med dem ville jeg jo have haft en positiv konsolidering alle år – også de to år, hvor det gik skidt, ” forklarer Mads Iversen og fortæller, hvordan han med det tabte kunne have lavet flere nye investeringer.

Nyinvesteringer, der ikke kun ville have kommet Mads Iversen – men hele lokalsamfundet i Voerså – til gode.

”For de penge kunne jeg jo have forbedret min bedrift. Jeg kunne bygge nyere stalde, eller jeg kunne have investeret i maskiner. Jeg kunne have brugt nogle penge, og pengene ville have været brugt i lokalsamfundet til lokale arbejdspladser, ” siger Mads Iversen og nævner murere, tømrere, håndværkere, revisorer og slagteriarbejdere som eksempler på lokale arbejdspladser, han med en velfungerende svineproduktion kunne have bidraget til.

Kornmark nær (TOP)

Intet at tabe, alt at vinde
Med millioners tabt potentiale og med udsigten til muligvis en dag at blive erklæret konkurs og ufrivilligt sat fra både gård og bestilling, tog Mads i 2013 en beslutning, der på blot én vækstsæson har vendt op og ned på økonomien.

Han valgte at trodse myndighedernes loft for kvælstoftildeling og gøde efter ligevægtsprincippet.

”Jeg tænkte, det kan jeg lige så godt gøre, for jeg har intet at tabe. Hvis jeg ikke gør det, så går jeg fallit. Og hvis jeg gør det, så kan jeg også gå fallit, fordi jeg får en stor bøde – med mindre politikerne kommer til fornuft. Men så har jeg da i det mindste hjulpet mine kollegaer og nogle mennesker i lokalsamfundet i vores del af Udkantsdanmark,” lyder bevæggrunden fra Mads Iversen, der nu i to år i træk har gødet sine marker med lige præcis den mængde kvælstof, som planterne kan optage – og som de har brug for.   

”Jeg blev landmand, fordi jeg kan lide naturen og dyr, og jeg vil selvfølgelig ikke bruge mere gødning, hvis det skader naturen og miljøet. Og jeg gik egentlig i nogle år og tænkte; ’det må være rigtigt, fordi alle de kloge mennesker fra universiteterne siger det’. Men jeg undrede mig, fordi jeg vidste fra min landbrugsuddannelse, at en plante har brug for så og så meget, og at udledningen stort set ikke varierer, hvad enten du tildeler 80 eller 360 kg N per hektar. Og vi gav den ganske enkelt for lidt. Jeg kunne se, mine planter manglede noget, og jeg kunne også se det på mine udbytter. Så selvom jeg drev mine marker rigtig godt, så blev det bare aldrig til de top-udbytter, vi hører om fra vores nabolande.”  

En ligevægtig strategi
Derfor gik Mads Iversen, egentligt som et eksperiment, i gang med at gødske efter ligevægtsprincippet. Og det er en strategi, der har givet effekt. Den nye ligevægtsgødning betyder, at udbyttet fra Mads Iversens marker på blot to vækstsæsoner er steget to til tre tons per hektar, mens proteinindholdet er steget fra omkring 9 procent til omkring 12-13 procent.

Jorden er i takt med den større mængde kvælstof også blevet bedre end før. Og selv markpletter, der tidligere var uden aktivitet, er igen blevet levende.

”Jeg har områder i min jord, som jeg kalder ’den døde jord’, hvor der ingen aktivitet er. Der er ingen regnorme eller mikroorganismer. Der har jeg gødsket med meget husdyrgødning, og det er nu blevet til områder, hvor planterne igen kan gro. Der er kommet gang i den igen, ” siger Mads Iversen, der med sin ligevægtsaktion ser en parallel til frihedskampen under Anden Verdenskrig.

”Denne kamp er så vigtig. Kæmper vi ikke mod kvælstofsnormerne, forsvinder dansk landbrug, som vi kender det i dag. Uanset hvor mange stordriftsfordele, man har, eller om man er økolog, så kan ingen dyrke noget fornuftigt med en minimal tildeling på kun 80 kg N per ha. Og kampen for højere kvælstofsnormer er ikke kun vigtig for os landmænd, men for hele Danmark. Vi skal have friheden tilbage i dansk landbrug.”

”Når vores forfædre kunne stå op i en kamp, de troede på, så kan vi også tage chancen og tage imod en bøde. Det er hamrende vigtigt, at vi tager den her kamp om kvælstof, ” siger Mads Iversen, der med den nye gødningstilførsel tjener mellem 600-900.000 kroner mere per sæson.

Sæt målere på
Selv om Mads Iversen er, hvad han selv betegner som en kamikaze-landmand, der sætter alt på ét bræt i en sag, han tror så inderligt på, så forstår han godt de landmænd med familier at forsørge, der ikke vælger samme ultimative løsning som ham.

Alligevel opfordrer han på det kraftigste samtlige danske landmænd til at følge trop inden for reglerne.

”Jeg opfordrer ikke andre til at gøre, som jeg gør. Fordi det kan være rent selvmord. Men jeg opfordrer til det, som også Bæredygtigt Landbrug gør; nemlig at sætte målere på drænene. Det er i virkeligheden såre simpelt; find en mark, omfordel gødningen, gødsk den mark efter ligevægtsprincippet, sæt målere på drænrøret og mål, hvad der kommer ud til slut, ” lyder den enkle opskrift fra Mads Iversen.

”Det her kan man gøre uden risiko for at blive sat fra hus og hjem, og så har vi et rigtigt godt værktøj, som vi kan tage med ud i medierne og til politikerne sige; ’se her, gødskning efter ligevægtsprincippet udleder ikke mere nitrat. Det er i virkeligheden pære-let,” slutter Mads Iversen.

Korn nær i hånd (TOP)

En folkelig kvælstofkamp 

Ifølge Mads Iversen er Danmarks restriktive kvælstofnorm første lag i en negativ spiral, der hæmmer væksten, især i Udkantsdanmark. Derfor er hele diskussionen om kvælstofnormer en diskussion, der har stor betydning for mange flere end blot den enkelte landmand.

Ifølge Mads Iversen, regner man med tommelfingerreglen, der siger, at samfundet får skatte- og afgiftsindtægter på 700.000 kroner per 1000 slagtesvin. For Mads Iversens vedkommende, producerede han 18.000 slagtesvin, da bedriften var på sit højeste. Det svarer til en indtægt på 12.600.000 kroner, som hele samfundet nu går glip af. Dertil kommer alle de slagteriarbejdere og andre faggrupper i de øvre led af landbrugets fødekæde, der også må stoppe.

”Kvælstofnormerne har den konsekvens, at vi får færre kroner i vores alle sammens statskasse, at der er mindre arbejde i lokalsamfundene, der igen betyder, at der ikke er nogen, der ønsker at flytte til området, der betyder, at huspriserne falder, der betyder, vi lukker skolerne og børnehaverne, at der bliver længere til lægen osv. Så det her er ikke kun et problem for landmændene. Det er et problem for alle helt almindelige mennesker, der tilfældigvis bor i Udkantsdanmark. Det er et problem for kommunen, men det er også et problem for samfundet. Og derfor ser jeg det her mere som noget folkemæssigt, fordi vi er pålagt kvælstofnormerne af politikerne og embedsmændene, som styrer vores samfund, og som ikke har nogen daglig kontakt med Udkantsdanmark. Når de kigger ud af deres vinduer ovre i København, så ser de det overhovedet ikke. De tænker; ’det går egentlig meget godt’. Og deres eneste diskussion med hensyn til kvælstof, går næsten udelukkende på miljø. De tænker ikke på, at kvælstofnormen er en væksthæmmer i Udkantsdanmark, hvor der er allermest brug for vækst, ” siger Mads Iversen.

 

Læs også artiklen:Bæredygtigt Landbrug tager ansvar: Vi starter målinger nu’

 

Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk

 

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen