Hvorfor dog udtage lavtliggende jord?

Bæredygtigt Landbrug forstår ikke, hvilke saglige hensyn, der skulle være til, at staten vil bruge 165 mio. kroner på at opkøbe lavtliggende landbrugsarealer. Nylige undersøgelser fra netop lavbundsområder, som Aarhus Universitet har foretaget, viser, at områderne ikke nødvendigvis udleder mere kvælstof

Både miljøministeren, klimaministeren og fødevareministeren profilerede tirsdag d. 26. august et nyt forslag om at bruge 165 mio. skattekroner på at opkøbe god, driftig landbrugsjord, og i stedet omdanne det til natur.

”Heldigvis skal det ske frivilligt, og det er jo på den måde i orden, hvis ellers den varslede ’opsøgende indsats’ fra Naturstyrelsen ikke bliver efter sicilianske metoder”, siger adm. direktør Bjarne Nigaard fra Bæredygtigt Landbrug om forslaget.

”Men det virker som om, det måske ikke er en helt opdateret tanke, der ligger bag. Så jeg håber da kun, at landmændene sælger deres evt. lavtliggende landbrugsjord til staten, hvis man i forvejen står og skal sælge, og andre ikke byder den rette pris.”

Bjarne Nigaard peger på, at seniorforsker Charlotte Kjærgaard ved Aarhus Universitet for nyligt har været ude med en konstatering af, at udledningen af kvælstof fra netop lavtliggende jorder i et detaljeret forsøg med målinger i Vendsyssel indtil nu, har været stærkt overdrevet.

”Virkeligheden er, kan jeg forstå på Aarhus Universitets udmelding, at visse lavtliggende jorder udleder langt mindre kvælstof, end det har været antaget og modelberegnet. Så der er altså ikke nogen entydig faglig begrundelse for at udtage lavtliggende jorder, der bidrager til vækst og godt landmandskab, så længe de ikke belaster miljøet med udledning over grænseværdierne.”

Bjarne Nigaard henviser i stedet til, at ambitionen skal være en målrettet regulering af dansk landbrug, baseret på konkrete målinger fra det konkrete areal.

”Der er ikke behov for yderligere generelle modelkonklusioner. Lad os i stedet få målrettede tiltag baseret på virkeligheden og nyeste faglige viden”, slutter han.

 


Seniorforsker Charlotte Kjærgaard, Aarhus Universitet, har undersøgt drænvandsmålinger fra Nordjylland, og ifølge forskeren kan man på baggrund af målinger i fremtiden målrette indsatskrav til landbrugene.
Hør Charlotte Kjærgaard i radioindslaget på DR her (Indslaget starter 1.22 minutter inde i udsendelsen fra den 10. august)

Scroll to Top