Landmand efter kasseret brødhvedehøst: ’Det er da pisse træls’

Sidste år var det allerede galt. I år er det endnu værre. Landmand Michael Blach dyrker brødhvede på godt halvdelen af sine marker og oplever nu for andet år i træk faldende protein. Selv med ekstra tildeling af kvælstof er det ikke lykkedes den nordjyske landmand at levere hvede med tilstrækkeligt protein. Og han er

Tirsdag d. 12. august startede ansøgningsrunden til den kommende sæson med brødhvede, og allerede dagen efter, onsdag d. 13. august, var puljen af brødhvedeansøgere så stor, at man har valgt at lukke for flere ansøgere.

Men selvom der er run på ansøgningerne til den attraktive ordning, der tillader ekstra tildeling af gødning af i alt 40.911 hektar landbrugsjord, så er det langt fra sikkert, at landmænd under ordningen kan levere den kvalitetskorn, som ordningen forudsætter.

Ikke godt nok
Det ved landmand Michael Blach fra Nørresundby ved Ålborg. Gennem flere år har han været med i brødhvedeordningen og dermed de seneste år gødet sine marker med 80 kilo mere kvælstof end normalnormen per hektar. Men trods den ekstra tilførsel, har det alligevel ikke været nok, og brødhvedehøsten, ja, den er netop kasseret.

”Nu kom der tilfældigvis en oplægningsnota ind ad brevsprækken fra DLG for fem minutter siden. Og der lå proteinet på 10 og 10,3 procent, og tidligere har jeg leveret noget, der lå på 9,5, ” fortæller Michael Blach til baeredygtigtlandbrug.dk om den kedelige udvikling.

”Sidste år leverede jeg nogle træk, hvor det var over 13 procent.

Michael Blach driver i alt 226 hektar med forskellig planteavl, heraf er ca. 120 hektar brødhvede. I år dyrkede han kun hundrede hektar med brødhvede, da arealet blev nedjusteret efter en større søgning end forventet. 

Så der kunne jeg godt levere nogle træk, men det var jo ikke på hele ejendommen. Så generelt så lå det også under sidste år. Og det er jo ikke nok i forhold til, at man har lagt brødhvede ud på 120 hektar. Så er det jo ikke kun nogle træk korn á 35 tons hver, der skal være godt nok. Det er jo det hele, der skal være godt nok.”

Fordi Michael Blach ikke kan honorere brødhvedeordningens krav om et proteinindhold på minimum 11,5 i år, er der dermed risiko for at tilførslen af kvælstof kan betragtes som overgødskning. Det er dog en frygt, Michael Blach må leve med.

”Det ved jeg ikke, den slåskamp må jeg jo tage senere, hvis det bliver aktuelt. Jeg følger de regler, der er. Jeg hverken overgødsker eller noget som helst. Jeg holder mig til den kvote, jeg har, og at jeg så i år ikke kan levere, jamen, det er der nogle helt klare grunde til, og det er jo nok, at vækstsæsonen har været længere end normalt. Og så har der bare ikke været kvælstof tilbage til at danne kernerne til sidst. Det mener jeg jo ikke er dårlig landmandsskab.”

Jorden er udpint
For Michael Blach er der ingen tvivl om, at de faldende proteinindhold, der nu også breder sig til brødhvedehøsten, skyldes Danmarks kurs på kvælstof og en generel undergødskning af danske marker. En undergødskning, som ifølge Michael Blach, ikke er nødvendig.

”Det er møg hamrende irriterende, når jeg nu har været med i en række drænvandsforsøg de sidste tre år gennem LandboNord, hvor jeg jo kan dokumentere, at fordi jeg giver den brødhvedenorm, jamen, så kommer der altså ikke mere kvælstof ud gennem mine dræn. Både min nabo og jeg, har en utrolig lav udledning, og selvom naboen bruger husdyrsgødning, er hans tal ikke meget højere end mine. Det er jo fordi, jorden er udpint,” lyder det fra Michael Blach, der nu for alvor kan mærke en økonomisk konsekvens af de danske gødningsnormer.

”Nu begynder det jo at gå ud over vores pengepung. Sidste år fik jeg afregning for det korn, der var over. Det gør jeg ikke i år, så det koster jo penge i form af fradrag i stedet for. Og som ren planteavler uden husdyrsgødning, så vil man jo også gerne have noget retur. Selvfølgelig har vi da nok høstet en større mængde korn i år, men vi vil da gerne have kvaliteten med. Det var da sjovere, at vi kunne se, at vores brødhvede bliver brugt til dansk brød, i stedet for som nu, hvor det bare bliver høvlet over i en bunke og derefter videre til grisene.”

Korn i vogn nær

Afgrøderne sulter
Selvom Michael Blach altså ikke har passeret grænsen for de 11,5 procent protein i år, som brødhvedeordningen sætter som kvalitetskrav til det korn, der skal bruges til brødkorn, så håber landmanden fra Nørresundby at kunne fortsætte på ordningen. 

”Fordi jeg har leveret noget sidste år, så er jeg jo berettiget til at fortsætte. Men får vi nu en vækstsæson som vi har haft denne høst, jamen, så ender jeg jo nok i samme problem med at afgrøderne er sultne, når vi når hen til foråret. Og hvis man ikke har det ekstra kvælstof til at give der i maj-juni måned, der giver det ekstra protein i kernerne, så kan jeg da godt få et problem, ” siger Michael Blach og fortsætter:

”Det er sgu’ da pisse træls. Det er da fint nok, vi har høstet en større mængde korn per hektar i år i forhold til sidste år. Men hvad er det værd, hvis kvaliteten er ringere?”

Krav til brødehvedeproducenterne
Syv procent af den hvede, der produceres i Danmark er brødhvede, heraf udgør vinterhvede godt 650.000 hektar. For at være med i brødhvedeordningen skal man kvalificere sig for at kunne ansøge, altså bevise at man kan levere et højt proteinindhold. Kvælstofnormen afhænger af jordtype, forfrugt, udbytteniveau med videre. I sæsonen ’13 skulle landmænd, der ville være med i ordningen, dokumentere levering af brødhvede fra høst 2013 med mindst 11,5 procent protein, et faldtal på 275 og en hektolitervægt på 77,0 kilo. Selvom landmanden et enkelt år falder på et af de tre parametre, er det dog stadig muligt at forblive på ordningen, hvis man inden for de seneste to år, har kunnet leve op til de tre parametre.

 

Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen