Landmænd har styr på næringsstofferne

Tre nordjyske landmænd måler hver dag indholdet af kvælstof og fosfor i drænvandet ved Åbybro. De melder sig klar til en regulering af landbruget baseret på målinger, som de mener kan afløse usikre modelberegninger i løbet af en måneds tid, hvis der er politisk vilje til det

Aarhus Universitet måler i samarbejde med tre nordjyske landmænd dagligt kvælstof- og fosforniveauet i drænvandet fra 80 hektar god, nordjysk lavbundsjord. Og de daglige målinger er godt nyt for miljøet og for landmændene, for der kommer mindre kvælstof fra landmændenes dyrkede marker end fra naturarealer i området, allerede inden drævandet sendes igennem de tre små søer, der udgør drænvandsrenseanlægget.

Hvor den gamle jernbane krydser Bovstbækken lidt uden for Åbybro har Carsten Søborg sammen med to kollegaer oprettet et minivådområde på 0,9 hektar, der renser drænvandet fra over 80 hektar god landbrugsjord for fosfor og kvælstof. Drænvandet måles første gang når det flyder ud af hoveddrænet og igen umiddelbart før det klukkende løber nedover fem-seks meter med blanke sten, der skal ilte vandet før det løber ud i Bovstbækken med kurs mod Limfjorden.

Alle tidligere drænudløb til vandløbene er blevet afskåret, så drænvandet ikke som tidligere løber direkte ud i vandløbet. Nu samles det i stedet i et hoveddræn, hvorfra vandet pumpes op i et minivådområde. I minivådområdet, der består af tre mindre vandbassiner med vandplanter, renses drænvandet helt naturligt for de naturlige næringsstoffer. Og minivådområdet virker efter hensigten.

Lavbundsjord og pumpestation

”Vi kan i hvert fald se, at hvad angår fosfor, der er det næsten 100 procent effektivt. Der er jo ifølge Aarhus Universitets målinger fjernet 85 procent af det fosfor, der kommer ind. Det er væk her ved udløbet,” siger Carsten Søborg og peger på det kildeklare vand, der løber fra et rør ved afslutningen af minivådområdet. Vand, som Carsten Søborg uden betænkning tager en stor mundfuld af for at illustrere, at vandet skam er helt rent og ufarligt. To gange fører landmanden hånden til munden for at understrege, at den er god nok. At vandet er helt og aldeles rent.

Mens minivådområdet allerede fungerer optimalt i forhold til fjernelse af fosfor, så kommer der til at gå lidt længere tid inden det også fungerer optimalt i forhold til kvælstof.

”Med kvælstof, der går der tre år inden det fungerer 100 procent optimalt, for det tager tid, at få planterne i anlægget til at vokse,” siger Carsten Søborg om de vandplanter, der skal vokse på to lavbundede områder i minivådområdet for at levere rådne blade til en proces, der skal skabe bakterier, der så igen medvirker til at fjerne kvælstof fra vandet i de tre små søer.

Drænvandssøerne er allerede blevet et yndet mål for småkryb, fugle og for lokale beboere, der ligefrem tager på udflugt til området, hvilket har fået landmanden til at sætte en bænk op, så vandrerne kan hvile benene, når de besøger drænanlægget ved Bovstbækken.

Lavvandet område i minivådområde

Landmænd klar til målingsbaseret regulering
Det er Aarhus Universitet, der står for at foretage målingerne fra vandet, og der udtages vandprøver flere gange om dagen. Hver tredje uge henter forskerne måleglassene i de to skure ved minivådområdet og får prøverne analyseret på laboratoriet. Der er også en flowmåler på systemet, så landmændene har altså fuldstændig styr på, hvor mange næringsstoffer der udledes til Bovstbækken.

Landmændene ved Bovstbækken er altså fuldstændig klar til en målingsbaseret regulering af landbruget, men Carsten Søborg mener slet ikke, at det behøver at være så kompliceret, som man har valgt at gribe det an ved Åbybro.  

Carsten mener, at man kan komme i gang med at regulere landbruget ved hjælp af målinger i løbet af ganske kort tid, hvis der ellers er politisk mod til det.

”Det er lige til at sætte i gang i løbet af en måned – det er ikke noget, der tager tid. Så det er intet problem – det er kun et spørgsmål om politisk vilje – efter min mening,” fortæller Carsten Søborg.

Naturstyrelsen foretager i forvejen DVFI-målinger (Dansk Vandløbs Fauna Indeks. Red) , i alle vandløb på størrelse med Bovstbækken. En DVFI-måling er en registrering af, hvilke smådyr og planter der er til stede i vandløbet, og altså ikke en kemisk måling af forholdene i vandet.

Carsten Søborg opfordrer derfor biologerne til også at tage en forsfor- og en kvælstofprøve med hjem, hver gang de er ude i virkeligheden, og han vurderer, at man på denne enkle måde vil kunne dække 80 procent af landets areal ind med målinger.

”Den eneste merudgift, der bliver, det er, når der skal analyseres for kvælstof og fosfor fra de vandløb, hvor de udelukkende laver faunamålinger i dag,” lyder det praktiske forslag fra Carsten Søborg.

Carsten Søborg og de to kollegaer iværksatte i 2011 projektet med rensning af drænvandet ved Åbybro, da de frygtede, at den gode nordjyske landbrugsjord ville blive taget ud af drift, hvis ikke de beviste, at de modelberegninger NaturErhvervstyrelsen og Naturstyrelsen bruger i administrationen af dansk landbrug, den såkaldte Farm-N-model, ikke passer overens med virkeligheden i de nordjyske drænafløb.

Vand klukker fra afløb

Drænvandsmålinger fra november 2013 og januar 2014 har bevist, at en af Carstens Søborgs marker på 13 hektar i snit blot udleder 2,30 milligram total-kvælstof per liter drænvand fra produktionsjorden, hvor tilsvarende målinger i på et nærliggende areal med vedvarende græs i samme måleperiode viste et indhold på 3,69 milligram total-kvælstof per liter.

Til sammenligning udledte et naturareal i Vildmosen 3,60 miligram total-kvælstof per liter. Udledningen i total-kvælstof fra den dyrkede mark med lavbundsjord er altså mere end ét milligram total-kvælstof pr liter mindre end udledningen fra arealerne med vedvarende græs og natur.

Fakta: 
Kvælstof-kredsløbet
Nitrogen er helt afgørende for at der kan eksistere liv på jorden, og kvælstofkredsløbet er en af de vigtigste næringsstof-cyklusser for naturens økosystemer. Planter absorberer kvælstof fra jorden, og dyr æder planterne. Når de dør og dekomposterer vender kvælstoffet tilbage til jorden, hvor bakterier konverterer det, og så starter cyklussen forfra. (Kilde: The EU Nitrates Directive 2010)

 

Minivådområde oversigtsbillede

Læs også: Randzoner udleder mere kvælstof end dyrket jord 

Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen