Indsatsplaner kan mere end halvere husdyrbrug

Miljøministeren har udpeget og kortlagt geografiske områder, hvor der er drikkevandsinteresser i Danmark. Nu er kommunerne forpligtet til at udarbejde indsatsplaner for de enkelte drikkevandsområder i kommunen. Formålet med indsatsplanerne er at kortlægge arealanvendelse, forureningstrusler og den naturlige beskyttelse

Af Nikolaj Schulz, jurist i Bæredygtigt Landbrug

Indsatsplanen skal der ud over indeholde en detaljeret opgørelse over behovet for beskyttelse samt retningslinjer og tidsplan for myndighedernes indsats til opnåelse af denne beskyttelse.

Flere af indsatsplanerne er i høring – og indholdet er foruroligende for landbruget.

Nikolaj Schulz

Jeg har nærlæst én af planerne fra Viborg, og det er foruroligende læsning. Der er et uforholdsmæssigt fokus på landbrugets brug nitrat og pesticider. Hvis planen her skal realiseres, så kan konsekvensen blive en reduktion af dyreenheder i størrelsesorden 50-66 procent.

Hvordan har grundvandet det egentlig?
Det øvre grundvand (cirka 1½-4 meter) indeholder langt det meste nitrat. Cirka 40 procent af alt nitrat er beliggende i dette lag. I det øvre lag er koncentrationen meget ofte større end 50 mg nitrat/liter. Det skal vi være glade for, fordi afgrødernes rødder kan stikke helt ned til 10-15 meter. Det er altså helt nødvendigt med et højt indhold af nitrat i det øvre lag.

I det nedre grundvand, der er beliggende i cirka 30 meters dybe og nedefter, så er koncentrationen typisk under 1 mg nitrat/liter, altså langt fra grænseværdierne på 50 mg nitrat/l. Det er den altovervejende hovedregel, at drikkevandet kommer fra de nedre lag. Fra det øvre til det nedre grundvandslag sker der en rensning. Dette skyldes bl.a., at jordbakterier nedbryder nitrat.

De pesticidfund, der findes over grænseværdierne er også utrolig få. De fleste pesticidfund er fortidens synder (fx BAM), og intet tyder på, at landbrugets anvendelse af pesticider i dag udgør et problem for grundvandet.

Indsatsplanerne løser et ikke-problem
Lad det være slået fast: Der er ikke noget problem med grundvandet ift. pesticider og nitrat. Landbruget påvirker ikke grundvandet negativt. Det virker som om, at embedsværket i forsigtighedsprincippets hellige navn ”for en sikkerheds skyld” turer frem og præsenterer fine planer, der hviler på forkerte faglige forudsætninger.

Punktforureninger og gamle industrigrunde?
Er der noget, der til gengæld måske kan blive et problem, så er det miljøfremmede stoffer og tungmetaller fra gamle industrigrunde og punktforureninger. I den ene af de planer vi har læst, så sparkes gamle forureninger til hjørne, fordi det er Regionernes ansvar. Altså ingen krav om undersøgelser eller påbud til ejerne af gamle industrigrunde eller til regionerne. Nedsivningsanlæg, der må antages at have et langt større potentiale for punktkildeforurening end udbringning af gødning spredt over et stort areal, vurderes i rapporten, at det vil blive renset naturligt. Det sidste er muligvis rigtigt, men så kan gødning jo heller aldrig blive til et problem.

Vær opmærksomme nu!
Indsatsplanerne er noget, der sandsynligvis berører alle landmænd i Danmark. Det er dog langt fra sikkert, at kommunen tager kontakt til den enkelte lodsejer. Derfor skal du være opmærksom på, hvornår der er indsatsplaner, der kommer i høring. Kig derfor på kommunens hjemmeside eller tag direkte kontakt til kommunen og hør, hvor langt de er med indsatsplanerne.

Bæredygtigt Landbrug opfordrer til, at der i lighed med vandplanerne, skal komme høringssvar fra alle landmænd.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen