Af Bjarne Nigaard, adm. direktør
Det var dengang fastlinjetelefoner med trykknapper og computerspil til Commodore var spritnye tekniske tiltag. Og dengang ordet randzoner højst kunne give associationer til de rander under øjnene, man fik af at sidde hele fredag aften i selskab med førnævnte Hugo.
Men tv-troldens spørgsmål, som blev stillet med slet skjult ironi og utålmodighed, har vi faktisk ret god grund til igen at stille i disse dage.
Fødevareministeren og NaturErhvervstyrelsen har meldt ud, at der nu skal anlægges ni meter randzone, og har udgivet et ’bruttokort’ hvor man kan se, at de ’nye’ randzoner er placeret anderledes end de tidligere.
Det skal lægges sammen med, at vi endnu ikke kender de nye vandplaner, at forskere har fastslået, at randzoner ikke har miljøeffekt, og at ministeren har besluttet, at der fra 2015 end ikke skal udbetales den symbolske klat penge i såkaldt kompensation for at anlægge randzoner.
Lad mig et kort øjeblik lege med på præmissen om, at der er miljøeffekt af en randzone.
Hvordan kan det så være, at de randzoner der før var i Nordjylland er mere end halveret, og de, der var på Lolland er mere end fordoblet? Hvis randzoner skal virke på miljøet, kan det da ikke være ligegyldigt hvor de ligger. Virkede de tidligere så ikke, eller virker de nye ikke?
Og hvordan kan et nødvendigt effektivt middel blive ændret til det halve areal, men kun reduceret en tiendedel i bredden? Vi har bedt NaturErhvervstyrelsen svare på, hvordan det kan lade sig gøre.
Hvorfor skal Tivoli i København jf. det nye kort udlægge randzoner rundt om sin berømte sø i den gamle have? Og det efter et kort, der ifølge chefen for kortenheden i NaturErhvervstyrelsen er ’kvalitetssikret’.
Og siden denne sø nu (fejlagtigt) fremgår af det nye randzonekort, i øvrigt sammen med en del andre fejlagtige optegninger, kan vi så stole på beregningen af bredden på randzoner?
Hvis svaret til det sidste spørgsmål er ’ja’ fra myndighedernes side, så må det igen betyde, at man har beregnet for lidt i randzonebredde, for så skal fejlene jo trækkes fra, og dermed når vi ikke de 25.000 ha med randzone. Altså duer kortene ikke.
Er svaret derimod et ’nej’, så siger det sig selv, at der er tale om det rene gætteri, når man fastsætter randzonen til ni meter. Uden at vide hvor mange kilometer vandløb og sø der er optegnet på kortet, kan man jo ikke ’regne baglæns’ og finde ud af, om vi rammer de ønskede 25.000 ha.
Er jeg er den eneste, der sidder tilbage ved skærmen, og har lyst til at banke insisterende på den?
Bank – bank – bank – ”Hva’e, Dan, hvor ska’ vi hen, du?”
Læs også:
NAER kalder randzonekort kvalitetssikret – men der er mange ubekendte
