Endnu en høst med faldende protein

Sommer på sit højeste, gunstige vejrforhold og en høst med super potentiale. Alligevel oplever danske landmænd på attende år i træk faldende proteinindhold i kornets kerne. Og nye beregninger dokumenterer nu det, alle i landbruget hidtil har vidst; at begrænset kvælstof giver begrænset protein

Der var ellers lagt an til en usædvanlig god høst denne sommer. Så god at selv Naturstyrelsen tog bladet fra munden og allerede i starten af maj kastede et blik på krystalkuglen og forudsagde, at der ligefrem ville blive tale om en ’flot høst’. 

Men selvom vejret har været med de danske landmænd, så er høsten alligevel ikke blevet den fantastiske superhøst, som forventet. Og mange landmænd har, trods gunstige vejrforhold, endnu en gang oplevet faldende udbytter og faldende proteinindhold.

Stram kurs på kvælstof
Det skyldes Danmarks stramme kurs på kvælstof. Og ændres normen ikke, vil den uheldige udvikling med dårligt brødhvede, maltbyg og dyrefoder med uhørt lavt proteinindhold blot fortsætte. Det mener fagpolitisk rådgiver i Bæredygtigt Landbrug, Vagn Lundsteen, der ser sammenhængen mellem faldende protein og faldende mængde tilført kvælstof tydeligere end nogensinde.   

”Efter atten år med undergødskning, er det nemt at dokumentere, at det eneste kvælstofnormerne har haft effekt på, er mængden af produceret protein per hektar, ” konstaterer Vagn Lundsteen.

Vagn glad i hvedemark juli 2013

En direkte sammenhæng
Som agrarøkonom og planteavlsrådgiver har Vagn Lundsteen fulgt den kedelige tendens på klods hold. Derfor besluttede han sig for nylig for at kigge nærmere på sammenhængen mellem den faldende mængde protein og den faldende mængde tilførte kvælstof.

Ved at gange det gennemsnitlige udbytte med den gennemsnitlige proteinprocent for alle årene fra 1997-2012, fremgår det, at den proteinmængde, som eksempelvis hveden har optaget, er faldet med godt 25 procent. Lægger man dertil udviklingen i kvælstofnormerne i samme graf, fremgår det, at de to kurver er sort set sammenfaldende. Kvælstofnormerne er også faldet cirka 25 procent – og er stadig faldende.

Vinterhvede kvælstofnorm og optaget protein

”Det vil sige, at der er en direkte sammenhæng mellem kvælstofnormerne og den optagne mængde protein. Faktisk er der en tendens til, at proteinoptagelsen falder endnu mere end kvælstofnormerne, ” lyder det bekymrende fra Vagn Lundsteen, der med beregningerne nu har fået mere end blot mavefornemmelse for den uheldige sammenhæng.

”Det dokumenterer, at vi ingen effekt har af at begrænse kvælstof til landbruget. Den eneste effekt vi har, er, at vores kvalitet bliver ringere og ringere. Vores udbytte og protein bliver bare lavere og lavere. Og det dokumenterer, at det er til grin alt det, vi går og laver. Det eneste vi opnår, er at straffe os selv. Kvælstofnormerne er uvirksomme og spild af penge. De skader vores økonomi, eksport af kvalitetsafgrøder, øger vores import af protein og udpiner jorden. Der er ingen positiv effekt ved så begrænsede kvælstofnormer, som dem, vi har i Danmark. Kun negative effekter. Og de er en katastrofe, som alene i år formentlig koster os syv milliarder kroner. Minimum. Uden nogen gavn. Tværtimod. Vi bliver alle sammen fattigere.”

Mission impossible
Trods faldende kvælstofnormer er kvælstofudledningen til vandmiljøet, mod forventningen, ikke blevet mindre siden 2000. Og udvaskningen til rodzonen har været konstant de seneste fjorten år. Ifølge DCE og Aarhus Universitet gælder det både for lerjord og sandjord, og ifølge LOOP-målingerne gælder det samme for hvert af de seks overvågningsoplande i landovervågningsprogrammet (se rapporten ’Landovervågningsoplande 2012’, side 51).

 LOOP udvaskning

Derfor giver det ikke mening at fortsætte de begrænsede kvælstofnormer, mener Vagn Lundsteen.

”Kvælstofnormerne er jo sat i værk for at mindske udledningen. Men på trods af, at landbruget med de begrænsede normer har halveret udledningen, så har kvælstofnormerne ingen effekt haft på udvaskningen. Så kan man med rette spørge; ’jamen, har kvælstofnormer da slet ingen virkning?’ Jo, på proteinoptagelsen!, ” lyder det med en streg af sarkasme fra Vagn Lundsteen, der mener, at udvaskningen i dag snarere er et udtryk for det niveau for den udvaskning, der altid vil forekomme naturligt. Hvad enten der er landbrug eller ej. 

”Jeg tror simpelthen ikke, vi kan komme længere ned. Det er umuligt at fjerne mere. Det er mission impossible. Jord er selvfølgelig forskellig. Nogle steder vil der altid være en udvaskning. Nogle steder er der stort set ingen udvaskning. Men det som udvaskningen primært er udtryk for, det er jo, at planterester forrådner. De forsvinder stille og roligt. Dem kan man ikke samle op. Det kan man ikke gøre noget ved, det er en naturlig proces. Og det vil altid ske.”

Ligevægt og godt landmandsskab
Men selvom udvaskningen i dag, ifølge Vagn Lundsteen, nærmere er udtryk for den naturlige ’baggrundsstøj’, der altid vil forekomme, og som landmænd næppe kan gøre mere ved, så mener han, der er andet, der bør gøres.

”Der er ikke noget godt at sige om kvælstofnormerne. De virker ikke. Og ting, der ikke virker, skal smides væk. Jeg vil opfordre politikerne til med det samme at fjerne kvælstofnormerne og erstatte dem med gødskning efter ligevægtsprincippet og godt landmandskab. Vi kan ikke sidde med hænderne i skødet og vente på, at vanviddet går væk af sig selv, ” slutter Vagn Lundsteen.

Korn nær

 

Korn med faldende protein

Selvom både udbytter og proteinindhold svinger fra år til år, så er der ingen tvivl om udviklingen; det går den forkerte vej.Udvikling i optaget protein

Udviklingen i proteinindhold i korn 1998-2012.
Kilde: Videncentret for Svineproduktion

 

Læs også pressemeddelelsen fra NaturErhvervstyrelsen ’Landmændene står foran flot kornhøst’ 

 

Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen