Zimbabwe?

Jeg er glad for, at jeg ikke lever i Zimbabwe. Diktator Mugabe har sin helt egen virkelighedsopfattelse, og han går ikke ad vejen for at bruge voldsomme metoder for at lave bevidst forskelsbehandling af sin befolkning

Af Bjarne Nigaard, adm. direktør

En af de såkaldte reformer han har gennemført, landreformen, var en tvungen ’omfordeling’ af landbrugsarealerne. Alle hvide farmere har fået frataget deres ærligt købte jord og bygninger, fordi Mugabe pludselig fik lyst til i stedet at opdele det i mindre enheder, og så forære disse kvit og frit til sine egne tro venner og vælgere.

Min glæde over at være langt væk fra den slags tankegang led derfor lidt af et knæk, da vi tidligere i denne uge fandt ud af, hvad det såkaldte ’partnerskab’ om en fremtidig arealregulering vil til at sætte i gang.

I et såkaldt pilotprojekt, vil man afprøve to modeller, som man åbenbart mener er tilstrækkeligt faglige og ambitiøse til at kunne udgøre rygraden i en kommende ny regulering for dansk landsbrugs brug af gødning.

Men det er tæt på en ren zimbabwiansk grundtanke, der ligger bag…

Modelberegninger og usaglig hokus-pokus

Bjarne Nigaard close up TOP

Pilotprojekterne taler om omfordeling. At flytte internt rundt på kvælstofkvoter mellem brugerne af den i forvejen alt for sparsomme mængde af gødning. Ikke om at se på muligheder for øget tildeling generelt, hvis en række konkrete betingelser opfyldes. Ikke om at se på, om fagligheden tilsiger en tilføjelse af mere kvælstof. Ikke om at måle på om der er negativ miljøpåvirkning ved ændret regulering.

Det er grundlæggende fejlagtige præmisser, som projekterne dermed lægger til grund. Nemlig at der ikke i Danmark er mulighed for at tildele mere gødning, og at der ikke skal fokuseres på de reelle indvirkninger af den nødvendige brug af kvælstof på miljøet.

I stedet forestiller man sig, at man ud fra teorier, modelberegninger og anden usaglig hokus-pokus, kan bestemme skæbne, ejerforhold og indtjeningsmuligheder for flere tusinde landbrugsfamilier ved at fratage et stort mindretal endnu mere af den i forvejen utilstrækkelige kvote, for at et flertal kan få lov at give lidt mere, dog uden at det nødvendigvis er tilstrækkeligt.

Det er jeg godt nok overrasket over…

Sådan en model vil få vidtrækkende konsekvenser for de landbrugsfamilier, der bor det, efter ’partnerskabets’ teorier ’forkerte’ sted. Kystnære områder, store dele af Lolland og Falster, hele Langeland og hele Bornholm vil blive voldsomt ramt af en regulering på omfordelingspræmisser.

Jeg har talt med en planteavlskonsulent, der anslår, at en sådan regulering vil betyde, at loftet kan komme til at ligge helt nede på 50 kg N/ha på en hvedemark!

Hvad siger banken og kreditforeningen til det? Hvem vil købe jorden på de vilkår?

På kortet fra DCE fra 2007 (det tidligere DMU) kan man se, hvilke steder der i landet vil blive ramt af omfordeling. De gule områder på kortet, ca. 30 procent af arealet, vil få betegnelsen ’sårbar’, og skal aflevere gødning. De mørkegrønne områder kan til gengæld få det, de gule områder skal afgive. Men de vil stadig ikke komme op på gødskning efter ligevægt.Retentionskort DMU 2007

For de ca. 70 procent, der ud fra sådan en model må gøde mere på bekostning af de sidste 30 procent, så er modellen jo det samme som at tilstå, at disse 70 procent hele tiden har fået lov til at gøde for lidt… 

Så hvorfor først nu? Hvorfor har staten dikteret store driftstab i årene forud for disse bedrifter?

Og for de 30 procent, der ikke længere kan forrente lånene på gården, ikke længere har en reel værdi af bedriften, ikke længere kan drive en reel fagligt funderet virksomhed, må man spørge; hvad berettiger den danske stat til pludseligt at ’dødsdømme’ disse bedrifter, for indtil i går kunne de jo godt give mere gødning, uden at det blev betragtet som et miljøproblem?

Lad os nu få ambitionerne hævet. Lad os nu få fagligheden ind i en ny regulering.

Alle må gøde efter ligevægtsprincippet. Det vil generelt betyde mere gødning i Danmark, ca. 37 procent mere, og det vil betyde en gennemsnitlig udbyttestigning på 30 procent, når man medregner protein. Men det vil ikke medføre øget miljøbelastning, for der gødes jo efter ligevægt.

Det vil de målinger, som man i forsøgsprojekterne heller ikke vil have med, kunne påvise. Danske landmænd belaster ikke miljøet, når de dyrker deres jord fagligt korrekt.

Partnerskabet vil ikke kunne vise noget som helst om bedre faglighed eller miljøansvar. For mig vil det kun lede tankerne hen på Zimbabwe.

Uddrag fra rapport:

’Pilotprojekt om fremtidig arealregulering  – afprøvning af reguleringsmekanismer’

 s 1, 3. afsnit:
Der har i efteråret 2013 været dialog mellem den tværministerielle arbejdsgruppe under NLK-opfølgningen samt L&F, DN, ØL og VfL om igangsætning af et pilotprojekt. I december 2013 blev det besluttet at afsøge mulighederne for at et fælles pilotprojekt, som både indeholder forslag fra ministerierne og VfL. Det blev herunder aftalt, at projektets indhold og design justeres, således at projektet kan færdiggøres i 2014.

s. 3, 2. og 3. afsnit:
Inddragelse af målinger i reguleringen
Grundet tidshorisonten på dette projekt vil det ikke være muligt at inddrage regulering ud fra måling af N-min eller regulering med måling i vandløb eller dræn, som beskrevet i tilknytning til udledningskvotemodellen. Det vil derfor i dette projekt alene være den beregnede udledning ud fra udvaskningsmodeller og retentionskortlægningen.

Omfordeling af kvælstof mellem bedrifter
Begge modeller indeholder – i varierende grad – mekanismer, der muliggør omfordeling af kvælstof mellem bedrifter ved enten handel eller forpagtning. Pilotprojektet bør derfor ideelt set omfatte bedrifter i et sammenhængende område, der inkluderer tilpas mange bedrifter til at belyse denne mekanisme. Projektet vil dog i praksis kun kunne gøre dette delvist.

Læs hele notatet: ’Pilotprojekt om fremtidig arealregulering  – afprøvning af reguleringsmekanismer’

 

Vi skal nok spille med
Nu er det nemmeste i Verden selvsagt bare at være imod. Og vi skal i det mindste huske at anerkende de, der er med i partnerskabet, for, at de i det mindste prøver at få noget ændret.

Jeg er bare ikke enig i ambitioner og metoder.

Bæredygtigt Landbrugs overordnede tanker for en ny regulering er nok efterhånden temmelig godt kendte; vi vil gøde efter ligevægt, og vi vil helt konkret måle os frem til, om der opstår en miljøbelastning, som kan henføres til den enkelte bedrift.

Men hvad med detaljerne?

Dem er vi ved at beskrive nærmere, så vi samtidig med pilotprojekterne kan præsentere et alternativ. Og som jeg allerede skrev i sidste uge; så snart de sidste praktiske detaljer er på plads, så vil vi kunne tilbyde det enkelte medlem en løsning, der udviser ansvarlighed og giver muligheder for at bruge sin faglighed og det gode landmandskab. Sådan som en ny regulering skal være.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen