Landbruget vil reguleres som industrien

Dansk landbrug har formået at sætte produktionen væsentligt i vejret uden at det har medført en øget forurening, og med en intelligent regulering af landbruget, der ligner de regler man finder i industrien generelt, vil dansk landbrug kunne skabe titusindvis af nye arbejdspladser uden negative effekter på naturen.

Af Bjarne Nigaard, Adm. direktør Bæredygtigt Landbrug

Fortsætter man derimod med den landbrugspolitik, der føres i dag, så vil det om få år være slut med dansk produceret brød, kød og øl på hylderne i det lokale supermarked, og det endda uden gevinst for miljøet.

Landbruget vil gerne måles på hvad der sker af udledning til vandmiljøet og luften, og ikke som i dag, hvor man regulerer på hvilke og hvor mange råvarer landbruget overhovedet må få tilført udefra. Dansk landbrugs brug af gødning skal efter Bæredygtigt Landbrugs opfattelse ske efter ligevægtsprincippet i EU’s nitratdirektiv. Dvs. at der skal tildeles præcis den mængde gødning til markerne som planter og humuslag har behov for. Sådan gør man også i andre EU-lande.

Den optimale mængde gødning giver landmanden den optimale dyrkning og de mest næringsrige planter, og tilmed udledes der minimalt med overskydende kvælstof til vandmiljøet, da kornets kerner og jordens mikroorganismer og regnorme omsætter det meste.

En sidegevinst er, at en velnæret jord og stærke planter kan lagre enorme mængder CO2. Rent faktisk anslår førende planteavlskonsulenter, at man med en øget tildeling af kvælstof til afgrøderne kan øge CO2-optaget i halmen med 30 procent, CO2-optaget i kernen kan øges med 20 procent og CO2-indholdet i jordens humus kan fordobles.

Når humusindholdet i jorden reduceres på grund af vedvarende undergødskning af danske afgrøder, som det sker i dag, betyder det en negativ CO2-balance. Så det er ikke kun jorden, afgrødernes kvalitet og landmændenes økonomi, der lider ved undergødskning. Det er også CO2-regnskabet. Bare en lille stigning på 0,02 procent humus hvert år vil bringe os betydeligt tættere på klimamålene for Danmark. Så kan alle andre brancher slappe af, og væksten i samfundet rammes ikke.  

I den offentlige debat om dansk landbrug lægges det ensidigt til grund at kvælstof, altså nitrat, er skadeligt i vandmiljøet. Det er der på ingen måde enighed om i internationale studier, ligesom forskere fra DCE har fastslået, at nitrat har gavnlig effekt på livet i vandet. Nitrat er med til at tilføre ilt og kvælstof til bakterier og planter i vandløbene; nitrat er altså helt vitalt for, at der fortsat er liv i vandløbene.

Vandløb, der vel at mærke har fået en stadig større rigdom af liv de senere år, hvilket i 2012 fik forfatteren til “Atlas over danske ferskvandsfisk” til at udtale at: ”Der er ingen tvivl om, at vandløbene har fået det bedre og fiskebestanden er i bedring’.” En udtalelse der ligger langt fra de dommedagsprofetier, vi gang på gang hører i debatten.

Ved at få en ny regulering, hvor man kan gøde efter ligevægt, og i øvrigt måle evt. udledning, så sikrer vi bedre produktion og bedre miljø på samme tid. Det kan rent faktisk lade sig gøre.

 

Hvede og sløret mejetærsker

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen