Vandet stiger i vandløbene

De fleste steder har det været sparsomt med nedbør de sidste måneder. Derfor er mange vandløb p.t. uden vand. Men det skal ikke være nogen anledning til ikke at overholde reglerne i regulativerne. Vandløbsvedligeholdelsen skal foretages nu, så vandløbene er klar i efteråret så de kan udføre deres funktion efter vandløbsloven

Af Vagn Lundsteen, fagpolitisk rådgiver

Så er det bekræftet, at vandet stiger. Ikke i havene, det kommer først senere, hvis pessimisterne får ret. Nej, mange af de danske vandløb har siden starten af 1980’erne haft en jævnt stigende vandstand. Nogle mere end andre. Som eksempel kan nævnes Stavis (staves også Stavids) å på Fyn.

Stavis Å

Hårby Å

I 1982 var sommervandstanden 1,65 meter. I 2011 var sommervandstanden 2,6 meter. Tilsvarende er udviklingen i efterårsmånederne og i lidt mindre grad om vinteren. Det vil sige, at vandstanden er steget næsten en meter fra vedtagelsen af den nyeste vandløbslov til i dag. Det er kommet langsomt som en tyv om natten. Ingen har bemærket det, ud over de lodsejere, der langsomt har fået vådere og vådere jord på markerne. 

På Miljøportalen  kan man tydeligt se, at marker langs med åerne uden de store problemer kunne dyrkes med sædskifteafgrøder i 1995. På de efterfølgende satellitkort kan man se, hvordan de våde områder breder sig ud fra åen. De dyrkningssikre områder bliver mindre og de vedvarende græsarealer bliver større.

Tilsvarende gælder for Hårby å, også på Fyn. Her er stigningen på 30 cm fra 1982 til 2011.

Også Ryå i Vendsyssel
Stavis og Hørby åer er dog langt fra de eneste åer med vandstandsstigning. Ryå i Vendsyssel lider af samme problem. Den gennemsnitlige efterårsvandstand i 1990 var 2,4 meter, i 2011 var den steget til 2,8 meter. 40 centimeter lyder måske ikke af meget, men netop Ryå afvander et stort og fladt område med ringe fald mod Limfjorden. Derfor har 40 cm. katastrofale konsekvenser for det store landbrugsområde nord for Limfjorden.

Ryå

Lige som med Stavis å bliver landbrugsområderne her langs med åen også mere og mere våde. Der er store våde pletter i de overvintrende afgrøder. Noget som Jakob Tilma og jeg så med vore egne øjne, da vi overfløj området i oktober 2012 for at se omfanget af forsumpningen. Det var et uhyggeligt og mistrøstigt syn. Her kunne vi også se årsagen. Bredden på åen var mange steder kun den halve af den oprindelige. Manglende oprensning af sediment langs brinkerne. Manglende grødeskæring, samt en stigende bundkote, på grund af sediment vil medføre en stigende vandstand med en ødelæggende effekt på de vandløb, dræn og landbrugsarealer, åen skal afvande.

Men værst er dog Værebro Å i Nordsjælland
Værebro Å

Værebro Å er Danmarks mest miljøbelastede å. Åen afvander store forstadsområder til København med mange hundrede tusinder af husholdninger samt en lang række industrier. Egedal kommune har udmærket sig med en total mangel på respekt for lodsejerne langs åen. Store mængder miljøfremmede stoffer flyder ud over marker og enge, hver gang åen løber over sine bredder. Og det gør den tit.

Sommervandstanden i Værebro Å er øget fra 1,4 meter til 2,1 meter. Efterårsvandstanden tilsvarende.

Vandløbsmyndigheden, kommunen, vedtager et vandløbsregulativ, der gælder for vandløbene: 

Læs: vandløbsregulativet for Værebro Å

I regulativet kan man læse og efterfølgende kontrollere om kommunen overholder de bestemmelser, der står i regulativet. Sådan et regulativ findes i alle landets kommuner. I regulativet for Værebro Å står der eksempelvis at:

  • Bundkoten ved Jonstrup å skal være 395 cm over havoverfladen
  • Bundbredden –”-  skal være 200 cm.
  • Bundkoten ved Stenløse å skal være 87 cm
  • Bundbredden –”- skal være 500 cm.
  • 1.6.5. Bortledning af vand. I henhold til vandløbslovens § 6 må ingen bortlede vand fra vandløbet, eller foranledige at vandstanden i vandløbet forandres eller vandets frie løb hindres.
  • 1.6.7. Forurening m.v Vandløbet må ikke tilføres faste stoffer, haveaffald, spildevand eller andre væsker, der kan foranledige aflejringer i vandløbet eller forurene dets vand, jfr. miljøbeskyttelsesloven.
  • 1.6.13. Overtrædelse af bestemmelserne Overtrædelse af bestemmelserne i regulativet straffes med bøde, jvf. § 85 i vandløbsloven.
  • 1.7.1. Generelle bestemmelser.. 
    Lodsejere, eller andre med interesse i vandløbet, der måtte finde vandløbets vedligeholdelsestilstand eller specielle forhold vedrørende vandløbet utilfredsstillende, kan rette henvendelse herom til vandløbsmyndigheden.

1.7.2. Strømrendebredder

Station

Grødeskæring

juni – aug.

cm

Grødeskæring

sept. – okt.

cm

Oprensning

cm

0 – 2674

2674 – 4362

4362 – 6487

6487 – 18001

18001- 19000

100 – 120

160 – 180

200 – 250

250 – 350

250 – 350

140 – 180

180 – 220

250 – 300

300 – 400

400 – 600

150 – 250

200 – 300

250 – 350

300 – 450

400 – 600

1.7.3. Oprensning   
Når det efter opmåling eller pejling af vandløbet er konstateret at vandføringsevnen er blevet for lille, foretages oprensning så vidt muligt i førstkommende 1. august – 31. oktober.

1.7.4. Grødeskæring 
Grødeskæring foretages op til tre gange årligt i grødeperioden; normalt juni, juli-august og september-oktober. På strækninger med begrænset grødevækst kan grøde-skæring udelades.

Ved unormal høj vandstand kan der iværksættes ekstra grødeskæring, hvis der fremsættes ønske herom fra lodsejere, og vandløbsmyndigheden skønner at en ekstra grøde-skæring vil kunne afhjælpe problemet.

Grøden skal skæres i et slynget forløb, således at der fremkommer eller bibeholdes en eventuel eksisterende strømrende i en bredde som angivet i ovenstående tabel under punkt 1.7.2. Slyngningerne skal så vidt muligt forløbe således at drænudløb og andre udløb munder ud i den grøde fri strømrende. Grødeskæringen skal foretages så skånsomt som muligt og under arbejdet må vandløbsbunden ikke forstyrres.

1.7.6. Grøde og oprenset fyld. 
Afskåren grøde skal samles op, og placeres udenfor vandløbets banket, eller samles sammen og tages op på dertil indrettede grødeoptagningspladser. Grøden der er taget op på grødeoptagningspladser skal vandløbsmyndigheden fjerne senest 3 dage efter optagning.

Vandløbets lov
Som det kan ses af ovenstående, er der megen god viden at hente i vandløbsregulativerne. Kommunalbestyrelserne er forpligtet til enten at overholde vandløbsregulativerne for hvert vandløb, eller vedtage nye regulativer. Ikke alle kommuner (f.x. Odense) har lagt deres regulativer på hjemmesiden. Jeg vil anbefale at man anmoder de kommuner, som ikke har lagt regulativerne på hjemmesiden om at få dette på plads. Man kan også få dem udleveret ved henvendelse til borgerservice på rådhuset.

Ikke vand i vandløbet
De fleste steder har det været sparsomt med nedbør de sidste måneder. Derfor er mange vandløb p.t. uden vand. Men det skal ikke være nogen anledning til ikke at overholde reglerne i regulativerne. Vandløbsvedligeholdelsen skal foretages nu, så vandløbene er klar i efteråret så de kan udføre deres funktion efter vandløbsloven:

§ 1. Ved denne lov tilstræbes at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand, navnlig overfladevand, spildevand og drænvand.

Læs også: Kampen om Værebro Å – mere vand og mindre kapacitet 

Se video: Forsumpningen af Nordjylland oktober 2012

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen