Nitrat er godt for vandløbene – siger Naturstyrelsen

Når nitrat kommer ud gennem drænrørene, er det et problem for vandmiljøet. Når nitrat tilføres fra rødellens blade, er det gavnligt for vandmiljøet, og den tvetydighed mener Vagn Lundsteen er problematisk

Af Vagn Lundsteen, fagpolitisk rådgiver

Som et virkemiddel i forbindelse med vandrådenes arbejde med at sikre et bedre fysisk vandmiljø anbefales træer som skygge til vandløbene. Formålet med skygge er, at det begrænser grødedannelsen i vandløbene. En effekt der er ubestridt, og en effekt vi kender fra skovene, hvor det, at der er træer på sydsiden af vandløbene, medfører at der sjældent er behov for grødeskæring i skovvandløbene.

Vagn Lundsteen

Naturstyrelsen anbefaler generelt elletræer og i særdeleshed rødel som skyggedannende træart. Den officielle forklaring er, at rødellen trives godt med ”fødderne i vand”. Men argumentet synes noget søgt, for det er jo ikke meningen, at rødderne skal stå i vand. Træerne skal plantes oven for vandløbsbrinken – ikke i vandløbet. Dernæst er rødel særdeles hurtigvoksende og vil hurtigt nå en størrelse, hvor det ikke længere er skyggedannende i vandløbet, men nærmere et stykke ind på marken bag ved vandløbet.

Alle der kender rødel kender også til rødellens uheldige egenskab som ”skørt” træ. Det er almindeligt, at store grene knækker af i storm. Disse vil så ofte falde ned i vandløbene og lave opstemninger. Man kan med rette spørge sig selv, hvorfor Naturstyrelsen ikke anbefaler buske eller langsomtvoksende træer langs vandløb. Eller hvis der er behov for træer, der kan tåle at stå i vand, så kunne man lige så vel foreslå pil, poppel eller birk. Disse er også hurtigtvoksende, så herved har de altså de samme ønskede egenskaber som rødel.

Man spørger derfor sig selv, om der er en anden årsag til, at man fra Naturstyrelsens side anbefaler rødel, ja, at man nærmest kræver, at det skal være rødel? Og det er der nok. Rødel taber bladene mens de er grønne og fyldt med næringsstoffer, i modsætning til andre træarter, der først trækker næringsstofferne ud af bladene, inden de tabes. Ifølge forskere fra DCE har nitraten i bladene en gavnlig effekt på livet i vandet. De tilfører vandet den nitrat, som er med til at tilføre ilt og kvælstof til bakterier og planter i vandløbene. 

Læs mere her: Rødellens grønne efterårsdragt

Dernæst har elletræer en særlig egenskab, som kun få træarter. Elletræer kan nemlig via bakterier hente kvælstof fra luften, præcis som bælgplanter og blågrønalger. Derved efterlader rødel nitrat til vandmiljøet via bladene og til grundvandet via rødderne.

Fakta fra Naturstyrelsen:
På elletræets rødder findes nogle mærkelige knolde. De kan være små, men kan også blive så store som en knytnæve. Elletræet danner rodknoldene på grund af en bakterie, der lever inde i rodknolden. Bakterien hjælper træet med at få fat på kvælstof (nitrogen), som er et vigtigt næringsstof. Bakterien kan nemlig optage nitrogen fra luften, og den giver noget af det videre til træet. Til gengæld får bakterien sukkerstoffer fra træet til at leve af.                  

Læs mere om rødel på naturstyrelsens hjemmeside

Når nitrat kommer ud gennem drænrørene, er det et problem for vandmiljøet. Når nitrat tilføres fra rødellens blade, er det gavnligt for vandmiljøet! Hykleriet har ingen grænser! Dette bekræfter en gang for alle, at hetzen mod landbrugets kvælstof er unuanceret, selvmodsigende og manipulerende. Det er på tide at forskerne går i medierne og fortæller den rette sammenhæng

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen