NAER kalder randzonekort kvalitetssikret – men der er mange ubekendte

Første august træder den nye randzonelov i kraft, og danske landmænd skal endnu en gang med minimal varsel tilpasse produktionen og næste års markplan efter nye regler og kort, der først netop er offentliggjort. Hos NaturErhvervstyrelsen har man handlet så hurtigt, man kunne, lyder det fra chefen for kortenheden

Under overskriften ’Randzonebredden bliver reduceret til ni meter’ udsendte NaturErhvervstyrelsen, torsdag d. 31. juli, en pressemeddelelse, der siger, at landmænd med marker omfattet af den nye lov om randzoner fremover kan dyrke en meter mere jord nær åer og vandløb.

Ved at udlægge ni meters randzoner frem for de tidligere ti meter langs de berørte strækninger, skal danske landmænd, ifølge NaturErhvervstyrelsen, i alt udlægge 25.000 hektar med randzoner. Det svarer til det areal, som de borgerlige indgik en stemmeaftale med regeringen om for godt en måned siden.

NaturErhvervstyrelsens bræmmer
Det er NaturErhvervstyrelsen, der har beregnet den nye randzonebredde på ni meter, og Peter Ritzau Eigaard, chef for kortenheden i NaturErhvervstyrelsen fortæller her hvordan.

”De ni meter er vi nået frem til, fordi det kortmateriale vi har fået fra Naturstyrelsen, og som blev offentliggjort 1. juli, det har vi jo kigget på og bearbejdet. Og på de vandløb vi har fået der, så lægger man en buffer på ti meter ud på hver side… Så har vi beregnet, at der var mere end de 25.000 hektar, og for at ramme de 25.000 hektar, jamen så vil vi kunne beregne en 9-meter-randzone.”

Selvom det altså både er muligt at beregne bredden på randzonerne og det samlede randzoneareal, er det ifølge NaturErhvervstyrelsen mere end svært at beregne den samlede randzonestrækning i kilometer.

”Det kortdatasæt, som Naturstyrelsen har offentliggjort, det indeholder jo ca. 32.000 km vandløb. Der er jo en masse af de vandløb, der løber inde i skov, der løber inde i haver og inde i byer osv. Og det har de ikke taget højde for.  De har kun offentliggjort de vandløb, som lever op til kriterierne for, hvornår randzoneloven gælder, ” forklarer Peter Ritzau Eigaard.

De svære beregninger
Derfor har styrelsen under beregningen taget udgangspunkt i de marker, der er anmeldt i fællesskemaet. Og der, hvor der er et overlap mellem landbrugsjord og vandløb omfattet af randzoneloven, er det areal der i sidste ende skal omfattes af randzoner. Det er et areal på i alt 25.000 hektar, og et areal som, ifølge Peter Ritzau Eigaard, er svær at omsætte i kilometer.

”Det har vi sådan set ikke endnu. Så lige nu har vi jo en sum på det. Og det er jo ikke kilometerne… de er jo meget sværere at beregne, fordi du jo ikke kan klippe vandløbene med et tema over fx private haver og parker. Den information har du ikke. Man kan ikke sidde og klippe vandløbstemaet op og sige her gælder loven ikke, her gælder loven.”

– Men i et hurtigt overslag i hovedregning; tidligere var det jo 50.000 hektar, og der var det 10 meter. Nu skal vi så dække 25.000 hektar og det er så 9 meter. Vil randzonebredden så ikke også være det halve?

”Hvis man sætter proportionalitet mellem, at du har fjernet halvdelen af vandløbene, så havde det været rigtigt. Men den proportionalitet er der ikke. De vandløb man har fjernet har jo så været mindre beliggende på landbrugsjord. Og vi har jo ikke haft datasættet før 1. juli, så derfor har vi jo ikke kunnet gå ud tidligere og sige, hvordan udfaldet ville blive.”

”32.000 kilometer vandløb udløser en randzonebredde på 9 meter – i og med, det giver 25.000 hektar. Altså, en vanløbsstrækning på 10 kilometer, der kan det jo være, det kun er de 6,3 på den ene side, der kaster randzoner af sig og måske kun 2,7 på den anden side, der kaster randzoner af sig. Derfor vil det være meget, meget vanskeligt at opgøre det der. Derfor skal man i princippet tage markkanten og sige hvor mange marker ligger ved siden af hinanden, og den strækning, der ligger ved siden af hinanden, det er den der udløser randzoner. Så det er en meget vanskelig opgave. Det er jo heller ikke det, der giver værdi. Det der er værdien, det er at prøve at finde ud af, hvordan markerne er påvirkede af randzoneloven ud fra bruttomængden på de 32.000 hektar.”

Ingen vandplaner i kortet
Den nye randzonelov træder i kraft fredag d. 1. august og iværksættes dermed inden implementeringen af den vandplan, der med stor sandsynlighed er næsten på trapperne. Det betyder, at de kommende vandplaner ikke kan aflæses i den nye randzonelov.

”Dermed betyder det med at vandplanerne ikke er vedtaget, at så er vandplanerne heller ikke med i kortet.”

– Vil det så sige, hvis vi har nye vandplaner om et halvt år, så skal der nye kort til?

”Vi skriver i vores pressemeddelelse, at vi vil kigge på at forberede kortmaterialet. Det vi har offentliggjort nu, det er jo for at man så hurtigt som muligt i forbindelse med dyrkningsårets start danne sig et overblik over, hvor ens randzoner er. I det øjeblik vandplanerne bliver vedtaget, så vil vi selvfølgelig kigge på om det påvirker kortgrundlaget. Men i og med rigtig mange af vandplanerne har to-meter bræmmer og allerede er paragraf-3-arealer, så vil de for langt størstedelen af vandløbene være en delmængde af det, der allerede er udpeget.”

– Nu er høsten kommet fire uger tidligere i år end normalt og mange er jo færdige med at høste og flere af dem er i gang med at så. Hvordan er timingen i forhold til det?

”Der kan man sige, vi er kommet så hurtigt som muligt overhovedet med de tal, vi har, ” lyder svaret fra Peter Ritzau Eigaard.

Kvalitetssikrede kort
Peter Ritzau Eigaard oplyser endvidere, at der ikke er føjet flere vandløb omfattet af loven om to-meter-bræmmer til det nye kortmateriale. Dertil kører den nuværende kompensationsordning året ud, og NaturErhvervstyrelsen vil efterfølgende orientere omkring den fremtidige kompensation.

Ligesom det er tilfældet med det nuværende randzonekort, er det kommende kortmateriale udelukkende vejledende.

”Det er vejledende. De vandløb, der er omfattet af de fire kriterier, det er der hvor loven gælder, og hvis der er en vandløbsstrækning, som ikke er med på kortet, men som man ved, der er omfattet af to-meter bræmmer, eller som er offentlig, jamen, så skal der udlægges randzoner. Så på den måde, vil kortet altid være vejledende, ” siger Peter Ritzau Eigaard, der personligt har store forventninger til de kommende kort.

”Men i og med det er blevet kvalitetssikret, så har vi selvfølgelig en forventning om, at kortet jo rammer væsentlig mere præcist denne her gang, ” slutter Peter Ritzau Eigaard. 

Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk 

Randzoner pløjes 8 april Asger Møller Madsen

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen