Nye gødningsregler bygger på gætværk

Bæredygtigt Landbrug kalder den ny gødningsanvendelsesbekendtgørelse for ’rent gætværk’, for hvorfor tæller vinterhvede med som alternativ til efterafgrøder imens vinterbyg og vinterrug ikke gør. Og så kalder foreningen det for uforståeligt, at tidligere randzoner tæller med en faktor 4:1, når den nyeste viden viser, at randzonerne ikke har en effekt i forhold til kvælstoffastholdelse i

Den 1. august 2014 træder en ny gødningsanvendelsesbekendtgørelse i kraft. Ændringerne indebærer bl.a., at landmanden får mulighed for, at vinterhvede sået før 7. september kan tælle med som efterafgrøde i forholdet 5:1. Derudover indebærer bekendtgørelsen, at man i forholdet 4:1 kan benytte tidligere randzoner som alternativ til efterafgrøder. Oversat betyder dette, at én hektar randzone tæller lige så meget som 20 hektar tidligt sået vinterhvede.

10 meter brede braklagte arealer langs vandløb og søer
De arealer, der var omfattet af den tidligere randzonelov, men ikke er omfattet af den nye randzonelov, kan efter den 1. august indgå som efterafgrøder i forholdet 1 til 4. Dvs. 1 ha tidligere randzone kan erstatte 4 hektar efterafgrøder.

Hos Bæredygtigt Landbrug mener jurist Nikolaj Schulz at gødningsanvendelsesbekendtgørelsen bygger på rent gætværk. Nikolaj Schulz mener nemlig ikke, at NaturErhvervstyrelsen i tilstrækkelig grad har inddraget fagkundskaben i udarbejdelsen af bekendtgørelsen.

Nikolaj Schulz

”Hovedformålet med efterafgrøder er, at reducere kvælstofudvaskningen. Nyere forskning viser, at randzonerne har en minimal effekt på kvælstofudvaskningen. Derfor er det tankevækkende, at tidligere randzoner fremover skal have positiv særbehandling. Reglen er derfor udtryk for en ulovlig forskelsbehandling. Ud fra en ligebehandlingsbetragtning bør reglen derfor gælde alle arealer langs vandløb og søer, uanset om de er, har været eller aldrig har været randzone,” lyder kritikken fra Nikolaj Schulz.

Juristen fra Bæredygtigt Landbrug mener desuden, det er problematisk, at kun vinterhvede inddrages som erstatning for efterafgrøder, når flere andre produktionsplanter kan sikre den samme effekt.

Tidlig såning
Der lægges i den nye gødningsanvendelsesbekendtgørelse op til, at såning af vinterhvede senest den 7. september fremover kan erstatte såning af 1 hektar efterafgrøde, men reglen gælder ikke for en række andre vinterafgrøder, og det mener Nikolaj Schulz er ulovlig forskelsbehandling.

”Det er efter vores opfattelse en ulovlig forskelsbehandling, at reglen alene omfatter vinterhvede. Der er jo masser af arter, der optager kvælstof i efteråret og reglen bør derfor også omfatte disse. Man kunne lige så vel have valgt vinterrug, hybridrug, vinterbyg og triticale, som alle har samme kvælstofoptagende effekt sået tidligt, altså inden den 7. september. Ved kun at acceptere vinterhvede som erstatning for efterafgrøder, tilgodeses de stærke hvedejorde, som samtidig typisk har den laveste kvælstofeffekt.”

Helt overordnet mener Bæredygtigt Landbrug at den nye gødningsanvendelsesbekendtgørelse går alt for vidt i sin bureaukratiske styring af landbruget, og foreningens jurist så gerne, at landbrugets faglighed blev taget med på råd, for den nuværende regel bærer ifølge Nikolaj Schulz tydeligt præg af, at være forfattet ved et skrivebord langt fra landbrugets virkelighed i 2014.

”Vores grundlæggende synspunkt i Bæredygtigt Landbrug er, at de danske gødningsnormer generelt er urimeligt lavt sat og reguleringen på området er voldsomt detailorienteret. Resultatet er et meget bureaukratisk system med store omkostninger for landmanden og skatteyderne. Vi er af den klare overbevisning, at man med langt mere enkle og simple regler burde regulere gødningsanvendelsen i Danmark. Godt landmandskab burde hvile på nitratdirektivets ligevægtsprincip. Dette vil løse opgaven på fuldstændig ubureaukratisk vis,” slutter Nikolaj Schulz.

Klik her for at hente Bæredygtigt Landbrugs høringssvar til ændring af gødningsanvendelsesbekendtgørelsen

Bæredygtigt Landbrug har stillet følgende spørgsmål til NaturErhvervstyrelsen:

  • Hvad er den faglige begrundelse for, at 1 ha tidligere randzone har samme kvælstofopsamlende effekt som 20 hektar tidlig sået vinterhvede?
  • Hvad er den faglige begrundelse for forholdet 5 hektar tidlig sået hvede til en hektar efterafgrøde valgt, når forsøg viser at 1-2 hektar tidlig sået vintersæd har samme effekt som en hektar efterafgrøde?
  • Hvorfor vælges et politisk forhold mellem efterafgrøder og ikke et fagligt?
  • Hvorfor gælder reglen kun for vinterhvede og ikke for, for eksempel vinterbyg, vinterrug, hybridrug og vintertriticale og typiske økologiske vinterafgrøder som emmer og spelt?
  • Hvorfor er efterafgrødereglen ikke i stedet kun gældende for de som skal så vårafgrøder, for eksempel, korn, roer, ærter eller majs. Ved kun at lade de som i forvejen dyrker vårafgrøder, ville kravene om efterafgrøder så rigeligt kunne opfyldes. Det er uden mening at tvinge planteavlere, som i forvejen sår deres vinterafgrøder godt, til at skulle erstatte dele af vintersædsarealet med efterafgrøder og vårsæd og derved belaste planteavleren med højere omkostninger og et lavere udbytte, når alternativet med tidligt sået vintersæd er mindst lige så godt.

Slutteligt er det et problem, at efterafgrøderne ikke har en kvælstofnorm. Hvis efterafgrøderne blev gødet med bare 20-30 kg N pr. ha, så ville planterne udvikles og rodnet blive markant stærkere og dermed kunne optage markant mere kvælstof fra jorden.

Med en mere fleksibel tilgang til efterafgrøderne, kunne man passende fjerne sig fra nuværende negative tilgang, hvor efterafgrøderne hos planteavlerne er forbundet med tvang og opfattes som chikaneafgrøder til i stedet at blive forbundet med noget positivt, hvis ordningen gøres frivillig med de åbenlyse fordele, som kunne være forbundet med efterafgrøder såsom:

Sanerende
Kulstofbindende (CO2)
Strukturforbedrende
Nematode og kålbrok resistens forebygger

Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen