Resistens: Danske landmænd har udfaset præparater med høj risiko for resistens

Dansk landbrug har af fri vilje valgt at stoppe brugen af præparatet cefalosporin, der er et vigtigt middel i behandlingen af for eksempel hjernebetændelse. Det er en god udvikling, siger dyrlæge Andreas Birch, der kalder indsatsen ansvarlig. Svinerådgiver Marlene Sparre Ibsen bakker op og roser landbruget for verdens laveste medicinforbrug

En behandling med antibiotika kan – hvad enten den bruges til mennesker eller til dyr – være forbundet med øget risiko for, at bakterier sætter sig til modværge og på sigt bliver mere effektive i deres værn mod den kur, der vil dem til livs. Bakterierne bliver mere modstandsdygtige, eller i værste fald resistente. Det er blandt andet sket i tilfældet med de methicilinresistente stafylokokker, de såkaldte MRSA-bakterier, der har udviklet resistens mod antibiotikummet methicilin.

Selvom dyrlæge Andreas Birch, der selv har sin daglige gang i svinebesætninger, mener, at frygten for MRSA i flere tilfælde er ude af proportion, så fremhæver han alligevel fordelen ved, at man i Danmark har valgt at udfase to typer af antibiotika. Antibiotika, der er gavnlige i forhold til at kunne behandle infektioner hos mennesker.

”I Danmark har vi, som det eneste land i verden, valgt at forbyde brugen af flourkinoloner, ” lyder cadeauet til landbrugets fravalg af de effektive præparater fra dyrlæge Andreas Birch.

”Og så er der det, der hedder cefalosporiner. Også her har landbruget af egen fri vilje bandlyst dem. Og det igen som det eneste land i verden. ”

Selvom begge typer af antibiotika har vist sig yderst effektive i behandlingen af visse typer af sygdomme forårsaget af baktier, fremhæver Andreas Birch endnu en gang fordelen ved at undvære.

”Lige netop cefalosporiner er virkelig noget, man skal tage alvorligt med hensyn til resistente bakterier og MRSA, fordi man bruger dem til hjernehindebetændelse hos grise. Der er de nemlig rigtig, rigtig gode. Uheldigvis er de også rigtig, rigtig gode til hjernehindebetændelse hos børn. Så der har man simpelthen sagt, at vi vil hellere i morgen kunne behandle vores børn end vores grise. Og den udfasning skal landbruget have klap på skulderen for.”

Frivillig udfasning
Også chefkonsulent og svinerådgiver hos Gefion Landboforening, Marlene Sparre Ibsen, har roser til den danske udfasning af de to antibiotika.

”Det er fuldstændig korrekt. Vi indgik en frivillig aftale om at tage de her præparater ud. Så de præparater bruger vi jo i princippet ikke mere, ” siger Marlene Sparre Ibsen og tilføjer:

”Derudover er der også strammet utrolig meget op fra dyrlægernes side, jeg kan også mærke, når jeg er ude sammen med dyrlægerne, at hvis de giver nogle præparater, så følger de også op på at få dem ud igen. Så vi kun giver dem i en periode, og i det øjeblik grisene er syge. Og derefter fjerner dem igen. Landmændene skal vide, at det her er et godt præparat, og det ville være dejligt, hvis vi kunne bruge det hele tiden, men det gør vi altså ikke. Så det er blevet strammet væsentlig op, ” siger Marlene Sparre Ibsen.

Ifølge Marlene Sparre Ibsen er landmændene også optaget af problemet med resistens. Og flokmedicinering er i dag noget, man overvejer nøje.

”Det tænker man meget over. Vi laver også rigtig mange ændringer på foderblandingerne for at undgå sygdomme. Forebyggelse fylder rigtig meget. Og der er væsentlig flere besætninger, jeg kommer i, hvor man ikke bruger flokmedicinering. Man er simpelthen inde og medicinere hvert enkelt dyr og mærker op og flytter i sygesti. Så man kun medicinerer de grise, der virkelig er syge.”

– Og det giver selvfølgelig mere arbejde?

”Det giver mere arbejde. Men det er den vej, som rigtig mange landmænd går, specielt de unge og driftige landmænd. De er ikke meget for flokmedicinering. De vil jo også gerne have anerkendelsen af befolkningen. Men der er jo også noget at være stolte over. Vi har jo et af verdens laveste medicinforbrug, ” siger Marlene Sparre Ibsen.

Ud med budskabet
Også dyrlæge Andreas Birch mener der er al mulig grund til at være stolt over landbrugets frivillige udfasning af antibiotika, som han mener, er noget nær enestående.

”Vi bruger ikke cefalosporiner. Og det er sindssygt fornuftigt. Lige netop det selv samme stof bruger man til mennesker, så derfor har man simpelthen sagt; ’det er for farligt’. Så det vil man ikke gøre, ” slutter Andreas Birch, der dog gerne så, at erhvervet blev bedre til at kommunikere indsatserne omkring udfasningen til offentligheden.

”Og det har erhvervet altså gjort af egen fri vilje. Men som sædvanlig har man været ekstrem dårlig til at komme ud med det budskab.”

Vigtige antibiotika

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har udpeget en række forskellige typer antibiotika, som er kritisk vigtige til behandling af alvorlige infektioner hos mennesker. Cefalosporiner og flourkinoloner er blandt de kritisk vigtige antibiotika. Det er vigtigt at mindske forbruget af cefalosporiner og flourkinoloner hos dyr for at undgå, at der udvikles resistente bakterier, som kan overføres til mennesker. I svin var forbruget af 3. og 4. generations cefalosporiner meget lavt (1 kg), hvilket er et resultat af, at svinebranchen i 2010 frivilligt indførte stop for brugen af disse stoffer. Brugen af fluorkinoloner var på det samme lave niveau (7 kg), som det har været siden 2003, hvor lovgivningen om begrænsning af fluorkinolonforbruget trådte i kraft.

Kilde: Danmap 2012 og FoodDTU

 

Læs også artiklen ’Dyrlæge: Frygt for MRSA er ude af proportion’

Læs også mere om resistente bakterier, navnlig i importeret kød

Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk

Foto: Mads Armgaard

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen