BL om EU-reform: Typisk dansk overimplementering

Når den nye EU-reform fra 1. august skal have sin virkning for danske landmænd, så vil der på et meget væsentligt område være en stor forskel på, hvad de danske landmænd må gøre i forhold til deres europæiske kolleger

Det handler konkret om hvad der må udlægges som de nye pligtige miljøfokusområder, også kaldet MFO. Mindst fem procent af den enkelte landmands omdriftareal skal udlægges til MFO.

I EU-forordningen om MFO, er der opremset en række muligheder for, hvad der kan defineres som MFO. Men det er op til det enkelte medlemsland at vælge fra listen forklarer adm. direktør og jurist i Bæredygtigt Landbrug, Bjarne Nigaard.

”Helt typisk har Danmark valgt ikke at tage alle mulighederne med, og har i øvrigt ikke endnu gjort op, hvordan man endeligt definerer arealerne, som er taget med. Uvist af hvilken årsag, så vil man åbenbart – igen – forsøge at begrænse landbrugets muligheder, frem for at sikre dem.”

Ved at undlade at tage alle mulighederne med, er der ifølge Bjarne Nigaard reelt tale om, at man begrænser konkurrenceevnen hos den enkelte landmand, fordi han fratages muligheden for at benytte nogle af virkemidlerne for at nå i mål med MFO. Det betyder, at det, der ellers lignede en forenkling af reglerne i Danmark reelt bliver en overimplementering af forpligtelserne.

”I fx Frankrig regnes grøfter, skel og markveje med som MFO. Dertil kommer, som vi har fået oplyst det, mindre søer, der grænser op til dyrket mark, flodbrinker tæller ned til vandoverfladen og braklagte arealer og arealer som ikke dyrkes af hensyn til vandindvinding tæller med, ligeledes gør afgræsningsjord til kreaturer”, forklarer Bjarne Nigaard. ”Her sørger man for at holde alle døre åbne. Og hvad har vi så valgt i Danmark? At begrænse muligheden for hvad der kan være MFO. Vi lukker døre i stedet.”

Han tilføjer, at havde man som andre lande ladet læhegn, grøfter og andre landskabstræk være en del af løsningen, kunne Danmark være langt i bestræbelserne på at opfylde kravet om MFO. Men det har Danmark altså fravalgt.

”Jeg vil anslå, at disse landskabstræk kunne have klaret mellem en fjerdedel og en tredjedel af hele den danske forpligtelse til MFO, og det ville endvidere have været rigtig godt for ganske mange landmænd i deres bestræbelser på at skulle finde fem procent MFO på deres jorder. I stedet forsøger man at finde en måde at få randzonerne gennemført, ved at foreslå dem som MFO. Men det mener jeg faktisk kan være på kant med forordningen, som jo ikke nævner randzoner specifikt”, siger Bjarne Nigaard.

”Jeg har svært ved at se den faglige begrundelse for på denne måde at begrænse mulighederne i forhold til et i forvejen indgribende EU-regelsæt. Det skylder de danske myndigheder at fortælle os noget mere om. Hvorfor er et tysk læhegn og en fransk grøft godt nok som MFO, men ikke tilsvarende danske? Jeg troede meningen med EU bl.a. var at skabe harmonisering og ligeværdighed i konkurrencen”, slutter Bjarne Nigaard.

Fakta:

EU’s forordning 1307/2013, artikel 46, stk. 2, opremser en række arealer, der kan benyttes som MFO. Men Danmark har langt fra valgt at benytte dem alle.

Elementer, jf. artikel 46, stk. 2

Bruges fokusområdet i Danmark?

a)      Braklagte arealer

Ja

b)      Terrasser (pr. 1 m)

Nej

Hegn/træbevoksede bræmmer (pr. 1 m)

Nej

Enkeltstående træ (pr. træ)

Nej

Træer på række (pr. 1 m)

Nej

Grupper af træer/markkrat (pr. 1 m2)

Nej

Markbræmmer (pr. 1 m)

Nej

Små søer (pr. 1 m2)

Ja

Grøfter (pr. 1 m)

Nej

Traditionelle stendiger (pr. 1 m)

Ja

Andre kendetegn, som ikke er opført, men som er beskyttet inden for rammerne af GLM 7, lovgivningsbestemte forvaltningskrav 2 eller 3 (pr. 1 m2)

Nej

 

c)      Erosionshæmmende striber (pr. 1 m)

Nej

d)      Hektar skovlandbrug (pr. 1 m2)

Nej

e)      Bræmmer af støtteberettigede hektar langs skovbryn (pr. 1 m)

 

Uden produktion

 

Med produktion

Nej

f)       Arealer med lavskov i kort omdrift (pr. 1 m2)

Ja

g)      Skovklædte områder, jf. artikel 32, stk. 2, litra b), nr. ii) (pr. m2)

Nej

h)      Arealer med efterafgrøder eller plantedække (pr. 1 m2)

Ja

i)       Arealer med kvælstofbindende afgrøder (pr. 1 m2)

Nej

 

Ordlyden af EU-forordning 1307/2013, artikel 46, stk. 2:

2. Medlemsstaterne beslutter senest den 1. august 2014, hvilket eller hvilke af følgende områder der skal betragtes som miljømæssigt fokusområde:

a) arealer, der ligger brak

b) terrasser

c) landskabstræk, herunder sådanne træk, der støder op til bedriftens agerjord, som, uanset artikel 43, stk. 1, i denne forordning kan omfatte landskabstræk, der ikke indgår i det støtteberettigede areal i overensstemmelse med artikel 76, stk. 2, litra c), i forordning (EU) nr. 1306/2013

d) bræmmer, herunder bræmmer dækket af permanente græsarealer, forudsat at disse er adskilt fra tilstødende støtteberettiget landbrugsareal

e) hektar af skovlandbrug, der modtager eller har modtaget støtte i henhold til artikel 44 i forordning (EF) nr. 1698/2005 og/eller artikel 23 i forordning (EU) nr. 1305/2013

f) bræmmer af støtteberettigede hektar langs skovkanter

g) arealer med lavskov med kort omdriftstid og uden brug af mineralsk gødning og/eller plantebeskyttelsesmidler

h) skovklædte arealer som omhandlet i artikel 32, stk. 2, litra b), nr. ii), i denne forordning

i) arealer med efterafgrøder eller plantedække som følge af tilsåning og spiring af frø underkastet anvendelsen af vægtningsfaktorerne i stk. 3

j) arealer med kvælstofbindende afgrøder.

Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen