Ny randzonelov skaber fornyet forvirring

Fødevareminister Dan Jørgensen har den 11. juni præsenteret den nye randzonelov. Administrerende direktør i Bæredygtigt Landbrug, Bjarne Nigaaard, mener den nye lov er fyldt med fejl, og han pointerer, at den lov betyder en forværring for mange landmænd

Af Bjarne Nigaard, administrerende direktør, Bæredygtigt Landbrug

Folketinget vedtog den 11. juni den nye randzonelov. I den anledning har Fødevareministeren været ude at fejre vedtagelsen som en fortsat nødvendig miljøindsats med højt ambitionsniveau.

Ministeren skriver bl.a. i en pressemeddelelse: 

”…

Ændringen af randzoneloven betyder, at lovpligtige randzoneareal falder fra omkring 50.000 til ca. 25.000 hektar. Den kvælstofmanko som opstår ved lovændringen, vil blive håndteret igennem regeringens forslag til nye vand og naturplaner, der kommer til efteråret. 

–      Med dagens ændring og brede kompromis håber jeg, at der falder ro på den højlydte debat omkring berettigelsen af de tilbageværende randzoner. Randzoner er et af de bedste instrumenter til at sikre et ordentligt vandmiljø – uden det koster en bondegård. En ro som både landmænd, natur og miljø fortjener, siger Dan Jørgensen. 

Randzoner er et ti meter bredt areal langs vandløb og søer, som ikke må sprøjtes, gødes eller dyrkes for at mindske udledning af kvælstof fra landbruget til vandmiljøet.  

…” 

Hvis man tager ministerens påstande en for en, så efterlader de mindst lige så mange spørgsmål som svar; 

Ministeren fastslår, at en randzone er ti meter bred. Med op mod 19.000 km vandløb i udkast til vandplaner, samt tilføjelse af kommunale vandløb/render/grøfter som omfattet af randzoneloven, virker det svært at få øje på en samlet reduktion af randzonearealet. 

At der skulle opstå en kvælstofmanko forudsætter, at der har været en tidligere, og at der kan forventes en reel effekt af det større areal med randzoner. Men det har ny tysk forskning påvist, at der ikke er. 

Ministeren har, trods adspurgt flere gange, endnu heller ikke kunnet svare på, om man yderligere i sin modelberegning har medtaget retention. Det er nemlig en meget væsentlig faktor i beregningen, der vil betyde, at randzonernes kvælstofreducerende effekt blot vil være 33 procent af de tal, der er forudsat i den nye randzonelov. 

Det er muligt, at ministeren mener, at randzoner er et af de bedste miljøinstrumenter, han kan komme i tanke om. På den front skal vi dog gerne hjælpe ham med at komme på andre tanker. For realiteten er desværre, at randzonerne netop kan koste en bondegård. Eller snarere flere bondegårde rundt om i landet, hvor den enkelte landmand ikke længere kan sikre ordentlig drift og garantere kreditforeningen ordentlig sikkerhed, fordi store dele af hans jord er blevet ulovligt eksproprieret til virkningsløse randzoner. 

Flere medlemmer af Bæredygtigt Landbrug er ovenpå 3. behandlingen af randzoneloven tilmed endt i en situation, hvor de skal anlægge dobbelt så mange randzoner som før lovændringen, og med en økonomi, der er bundet op på, at alle ressourcer skal udnyttes fuldt ud, kan Dan Jørgensens randzonelov koste dem bondegården. 

Fakta:
Tyske rapporter om randzonernes manglende effekt:

’Wirksamkeit von Gewässerrandstreifen auf Nitrateinträge in Oberflächengewässer gedränter Tieflandeinzugsgebiete”

’Haben Gewässerrandxtreifen an einem gedränten Ackerstandort einen Einfluss auf die Nitratkonzentrationen im Grundvasser? – Eine Prozessstudie auf Feldebene in Mecklenburg-Vorpommern’.

Om retention

Kvælstofreduktionen fra rodzonen til kyst for Danmark (DMU 2007)

/nyheder/2014/03/retention-ikke-medregnet-i-randzonerne 
http://pure.au.dk//portal/files/37316935/Bem_til_bekendtgorelse_om_bygge_beskyttelseslinjer_DMU.pdf

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen