Første august træder den netop vedtagne nye randzonelov i kraft. Og det gør det ikke mindre uigennemskueligt for de landmænd, tiltalt for overtrædelse af randzoneloven, at gennemskue, hvilken retsstilling, der gælder for de straffesager, der nu genoptages.
Bæredygtigt Landbrug har talt med senioranklager Anders Raagaard fra statsanklageren i Viborg, der her til morgen, torsdag den 19. juni, netop har bedt politikredsene om at genoptage randzonesagerne.
– Nu har man så en ny randzonelov, hvordan gør det sagen anderledes? Landmændene skal vel stadig prøves i forhold til den første udgave af randzoneloven?
Den ændring, der er lavet i loven, og som kan få betydning for straffesagerne, er navnlig i § 1, stk. 1, hvor man fastlægger, i hvilke områder, der skal være randzoner. I den nye lov kommer det således til at være områder, som i øvrigt er beskyttet efter andre lovregler f.eks. Naturbeskyttelsesloven eller Vandløbsloven, hvor der nu skal være randzoner. Vi har ikke ved statsadvokaturen været inde og kigge på, om det så ændrer noget i de konkrete sager, der er anmeldt. Det lader vi være op til politikredsene at vurdere.
– Kan det ikke betyde en hel anden udmåling, altså en helt anden konsekvens? Der er jo landmænd, der har fået flere randzoner – i en helt konkret sag, er der en landmand, der har fået dobbelt så mange randzoner i og med, der er en ny lov, der er trådt i kraft.
Det fremgår af loven, at den træder i kraft den 1. august 2014, og i bemærkninger til loven fremgår det, at ændringen af området for randzoner godt kan føre til, at enkelte landmænd kommer ud for at få flere randzoner end efter den gamle lov. Det vil dog ikke få betydning for de allerede anmeldte sager, idet en landmand ikke vil kunne straffes for tidligere at have dyrket i et område, som først efter den nye lov bliver udlagt som randzone.
– Det kan det dog ikke?
Det følger af straffelovens § 3, at hvis lovgivningen, når en sag skal afgøres, er strengere end da overtrædelsen blev begået, så skal overtrædelsen bedømmes efter de tidligere og altså mildere regler. Det vil f.eks. sige, at hvis en landmand før lovændringen har dyrket i et område, hvor der efter de dagældende regler ikke var krav om randzone, så vil han ikke senere kunne straffes for denne tidligere dyrkning, selvom der efter den 1. august 2014 bliver krav om randzone i området. Omvendt følger det også af § 3, at hvis en regel derimod er blevet formildet eller ophævet, så vil handlingen skulle bedømmes efter de nu gældende regler. Det vil f.eks. sige, at hvis en landmand forud for lovændringen har dyrket i et område, hvor der efter de dagældende regler var krav om randzone, men hvor der efter den 1. august 2014 ikke er det, så vil han som udgangspunkt ikke kunne straffes for denne overtrædelse, når først loven er trådt i kraft.
– Så man skal altså ikke frygte, at man kan få en hårdere konsekvens?
Nej, det er helt grundlæggende, at man ikke kan gøre et strafbart forhold værre ved efterfølgende at vedtage en strengere lov. Dette var også begrundelsen for, at vi satte sagerne i bero, netop fordi der med lovforslaget blev lagt op til, at loven i et eller andet omfang kunne blive lempet. Vi ønskede ikke at stå i den situation, at der så kunne være landmænd, der hen over sommeren blev dømt for forhold, som måske kort tid efter kunne blive gjort lovlige. Det ville ikke have været et rimeligt resultat, når nu lovgiver allerede i maj havde tilkendegivet, at der kunne være en lempelse på vej. Det, der så skal ske nu, er, at politikredsene vil se på de allerede anmeldte sager og vurdere dem i lyset af den nye lovgivning.
Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk
