Af Bjarne Nigaard, adm. direktør Bæredygtigt Landbrug
Det er fint, at man vil forsøge at ændre på tingene. Men så burde man jo også reelt ændre på tingene, i stedet for bare at vende dem en lille smule anderledes. Der er, med det udspil vi har set, ikke tale om en ny og målrettet regulering. Der er kun tale om endnu en teoretisk modelberegning.
Natur- og Landbrugskommissionen har ellers udtrykt sig tydeligt. Ambitionen er, at en fremtidig ny regulering af dansk landbrug skal ske på baggrund af individuelle kriterier. At det skal være den enkeltes evne til at styre udledning og miljøbelastning, der afgør hvor grænserne for den videre produktion går.
|
Citat fra slutrapporten s. 41 og 42: Der skal udvikles og gennemfores en ny, målrettet og differentieret regulering af landbrugets anvendelse af kvælstof. Reguleringen skal fastsætte kvælstofnormen for den enkelte landbrugsbedrift differentieret efter forskellige landbrugsarealers evne til at tilbageholde kvælstof, afgrødens betydning for kvælstofudvaskningen og sårbarheden for det pågældende vandområde. I den nye regulering skal der indarbejdes valgmuligheder, så den enkelte landmand enten kan opfylde kravene i den nye regulering ved en simpel overholdelse af kvælstofnormen for sine arealer eller opnå fleksibilitet ved, efter eget valg, at anvende dokumenterede virke midler til reduktion af kvælstofudledningen. … Det bør være målet, at den ændrede kvælstofregulering hurtigst muligt baserer sig på målte udledninger af næringsstoffer fra dyrkningsarealerne. Det forudsætter, at teknologien hertil udvikles yderligere. På kort sigt vil reguleringen derfor skulle baseres på beregnede normer. |
Vi skal altså væk fra, at Danmark anskues som en teoretisk helhed, hvor beregningsmodeller bestemmer over hele arealet, og en tilfældig økonomisk norm afgør, om afgrøderne på de danske marker må få de rette betingelser for at gro.
 |
Hvad får vi ud af, at der skabes en endnu model ud fra teorier og beregninger? Over store kvadratiske arealer beregner man sig frem til, om de landmænd der tilfældigvis ejer jord i dette tilfældige kvadrat, skal have lov til at dyrke sin jord efter faglighed og godt landmandskab, eller om man skal underlægges en ny generel og teoretisk baseret regulering, der baseres på beregninger og tænkte modeller, i stedet for på realiteter.
Hvem kan blive ved med at forsvare, at man med generelle tiltag, rammer hårdt arbejdende landmandsfamilier, der intet andet har gjort end at bosætte sig i det forkerte teoretisk beregnede kvadrat på Danmarkskortet? Hvorfor skal der fortsættes med såkaldt regulering af problemer, man ikke konkret kan påvise?
Der er åbenbart til stadighed ikke ambitioner og nytænkning nok bag skrivebordene i København til at skabe og gennemføre en individuelt rettet og konkret målt regulering, hvor den enkelte landmand tager ansvar for sin egen bedrift og dyrkning. Lad os nu få opsat de målere ved de nødvendige målepunkter, taget ud fra virkeligheden på fagligt grundlag, og ikke udpeget med knappenåle og snoretræk på opslagstavlens kort.
Hvorfor skulle det dog ikke allerede nu være muligt at opsætte målerudstyr, eller få et certificeret laboratorium til at tage målinger?
Det burde der ikke være behov for afgrænsede forsøg nogle få steder i landet med nogle få landmænd for at sætte i gang. For det handler jo bare om at måle, og så justere adfærden hvis valide målinger viser et behov for det.
