Målingerne mangler

Halvandet år efter offentliggørelsen af Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger, er der nu langt om længe udsigt til en ny miljøregulering. Men i første omgang skal reguleringen testes i et pilotprojekt, og det bliver ikke i den version, som kommissionen foreslår den.

For mens Natur- og Landbrugskommissionen anbefaler, at ’den ændrede kvælstofregulering hurtigst muligt baserer sig på målte udledninger’, så offentliggjorde Miljøministeren og Fødevareministeren mandag den 23. juni et nyt pilotprojekt, der skal teste den ny regulering ved hjælp af virtuelle modelberegninger.

Næstformand i Bæredygtigt Landbrug Peter Rosendal har nærlæst Miljøministeriets notat ’Pilotprojekt om fremtidig arealregulering’ omkring projektet, og er han er ikke begejstret.

”Som udgangspunkt er projektet om en ny arealregulering skuffende, fordi man ikke vil gøre brug af målinger i reguleringen, ” lyder den umiddelbare reaktion fra Peter Rosendal.

I notatet fremgår det, at projektet skal færdiggøres i efteråret 2014. Og at man, på grund af den korte tidshorisont, har fravalgt fysiske målinger i dræn og vandløb.

”Man skriver, det er på grund af den korte tidshorisont,

Skal vi gøde for vækst, har vi brug for at vide hvilke jorde, der kan holde til miljø-påvirkningen. Derfor starter vi i dag en åben proces, hvor universiteter, landbruget og miljø-organisationer inddrages i arbejdet, så vi kan få et system der er baseret på videnskab og ikke holdninger’

– citat fødevareminister Dan Jørgensen.

at man ikke kan inddrage målinger fra vandløb eller dræn, og at man derfor udelukkende forholder sig til udvaskningsmodeller. Det harmonerer jo slet ikke med Dan Jørgensens udsagn om, at vi skal have et system,
der er baseret på videnskab – og ikke på holdninger. Hvis vi vil basere vores regulering på videnskab – på det,  vi ved, og ikke på det, vi tror – jamen, så skal vi jo netop forlade teorien og modelberegningerne. Derfor holder det jo ingen steder, at man udelader målingerne.”

Bæredygtigt Landbrug ikke med 
Det nye partnerskab består foruden ministerierne af forskningsinstitutioner, Danmarks Naturfredningsforening og Økologisk Landsforening samt Landbrug & Fødevarer. Og selvom det i den fælles pressemeddelelse fra de to ministerier lyder, at hele landbruget er inddraget i samarbejdet omkring den kommende regulering, så har Bæredygtigt Landbrug endnu ikke modtaget en invitation til samarbejdet.

Det undrer Peter Rosendal, der selv har deltaget i og bidraget til arbejdet i Natur- og Landbrugskommissionen.     

”Da forslaget om en emissionsbaseret regulering af landbruget i Danmark blev præsenteret af os i Natur- og Landbrugskommissionens arbejdsgruppe, var der ikke på noget tidspunkt lagt op til, at man kun skulle bruge modelberegninger. Derfor synes jeg også, det er lidt sjovt, at man ikke har taget mig eller Bæredygtigt Landbrug med i debatten omkring den fremtidige regulering. Jeg tolker det kun som et forsøg på at undgå at få målinger inddraget. Man vil undgå at bruge målinger. Og man vil undgå at forholde sig til videnskab, ” lyder kritikken fra Peter Rosendal.

”Man skriver det jo helt klart, at man ikke vil bruge målinger fra vandløb og dræn. Og det på trods af, at de viser, vi ikke har nogle problemer. Danmark lever jo op til Nitratdirektivet. Og vi har aldrig i den periode, Nitratdirektivet har fungeret – og heller ikke i perioden før – ligget over de krav, der ligger i forhold til Nitratdirektivet. Nemlig en grænse på 11,3. Det er det grundlæggende. Men man forholder sig ikke til det grundlæggende, ” siger Peter Rosendal, der i samme ombæring kritiserer ministerierne for at tilsidesætte de målinger af overfladevand, som EU foreskriver.

”Målinger er nemme at foretage. Det er ikke et spørgsmål om, at vi ikke kan nå at udføre målinger. Det her er et spørgsmål om vilje. Og det er et spørgsmål om at fortie den fejlimplementering, vi har praktiseret i Danmark i så mange år, i så lang tid som muligt. Det handler ikke om andet, ” slutter Peter Rosendal.

Læs mere om pilotprojektet her

Læs også fødevareminister Dan Jørgensens udsagn om, at ’vi skal have et system baseret på videnskab – og ikke på holdninger’

Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen