Landbruget skal have lov til at producere mere

Med en større landbrugsproduktion følger i tusindvis af arbejdspladser, men for at nå målet, skal Danmark indføre en ny miljøregulering af landbruget baseret på målinger af udledte næringsstoffer. Det mener Peter Kiær, der er svinebonde og bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Landbrug.

Af Peter Kiær. Bestyrelsesmedlem Bæredygtigt Landbrug, Terslev.

Bæredygtigt Landbrug vil gerne samarbejde med regeringen og oppositionen om en ny vækstplan for fødevareklyngen, som tillader en større produktion af slagtesvin. Det oplæg Venstre i uge 25 fremlagde for regeringen, men som blev forkastet, ville umiddelbart betyde produktion af én million flere danske slagtesvin. På min gård alene ville forslaget have betydet, at jeg ville få mulighed for at producere 1.000 grise mere om året, og ansættelse af yderligere én til to medarbejdere.

På Storgården producerer jeg og mine syv fuldtidsansatte medarbejdere hvert år 19.000 grise, hvoraf de 11.000 fedes op og sendes til slagtning hos Danish Crown i Ringsted. De resterende 7-8.000 sendes som smågrise på 30 kilo til en dansk aftager, hvor de fedes op til 100 kilo, hvorefter de slagtes. En lille del bliver sendt syd for grænsen. Ud over arbejdspladserne på selve gården, er der cirka beskæftiget 17 fuldtidsansatte i følgeproduktionen i Danmark på slagterier, hos byggefirmaer og hos lokale håndværkere på baggrund af min bedrift, og så har jeg ikke medregnet kontrollører og bureaukrater i ministerierne. 

Peter Kiær, okt. 2013

Langt de fleste af mine dyr slagtes i Danmark, fordi jeg vil støtte erhvervet i Danmark, og fordi jeg dyreetisk vil undgå de lange transporter. Men rent økonomisk kunne det med de nuværende rammevilkår bedre betale sig at sende mine svin til slagtning i Tyskland. Desværre, for sådan behøver det ikke at være. 

I Danmark har vi noget af verdens bedste landbrugsjord, og vækstpotentialet i landbrugsproduktionen er meget stort. Alene ved at øge udbyttet på jorden ved at gøde efter ligevægtsprincippet, i stedet for efter de håbløse modelberegninger, vi benytter i dag, kan landbruget skabe den ønskede vækst. Arbejdspladser, der ifølge tal fra L&F i de danske yderkommuner nu udgør mere end 16 procent af den samlede arbejdsstyrke. 

Skal de mange arbejdspladser i forbindelse med svineproduktionen bevares i Danmark, skal slagterierne også hjælpe med at sætte gang i væksthjulet ved at betale en pris for råvarerne, der kan konkurrere med de priser, vi tilbydes syd for grænsen. Til en start vil det være nødvendigt, at man på slagterierne er villige til at tære på egenkapitalen – ligesom vi har gjort det i primærproduktionen de seneste otte år. Det er derfor glædeligt, at slagteriarbejdernes fagforening NNF nu også tager del i kampen for bedre rammevilkår for landbruget, for som de selv siger, så skal råvarerne sikres, hvis danske slagterier skal have en fremtid. 

Der bliver hvert år eksporteret 12 millioner smågrise til opfedning i Tyskland. Disse grise kunne ligeså vel blive slagtet i Danmark. Det ville bidrage til væksten med tusindvis af arbejdspladser. Vi må få råvarerne tilbage ved hjælp af bedre afregningspriser og en ny regulering af landbruget. Jo flere grise, des mere reduceres omkostningerne og det vil igen blive en god forretning at drive slagteri i DK. 

Produktionsloftet skal væk
Bæredygtigt Landbrug mener, at produktionsloftet skal helt væk. Det skal altså være muligt at producere flere grise og mere korn på den enkelte bedrift. Midlet skal være en ny miljø-regulering af dansk landbrug. Det vil betyde, at dansk landbrug skal måles på deres udledning af affaldsstoffer, og at tildelingen af gødning skal ske efter ligevægtsprincippet. Det er allerede et krav fra EU, at vi skal tage hensyn til kvælstof og fosfor-udledningen til vandløbene, og der findes gældende grænseværdier, vi allerede overholder i dag. 

Havde landbrugets rammevilkår været anderledes, ville jeg have mulighed for at bringe antallet af mennesker, der er i beskæftigelse i forbindelse med Storgården, højere op. Det er realistisk, at min produktion alene vil have brug for to ekstra medarbejdere, hvis den danske implementering af EU-regler kommer mere i harmoni med produktionsforholdene hos konkurrenterne i eksempelvis Tyskland. Sådan er situationen hos mange landmænd, og på landsplan handler det om tusindvis af potentielle arbejdspladser.

(Bragt i en forkortet version i Jyllands-Posten den 21. juni 2014)

Grisestald

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen