Grænseværdien for kvælstof i vandløb er 11,3 mg Nitrat-N per liter

Holland og Tyskland har af EU fået tilladelse til at bruge mere kvælstof end direktivet foreskriver, hvis blot de kan godtgøre, at nitratindholdet i vandløbene ligger under et niveau på 11,3 mg/l når der måles i Nitrat - N.

Når man gennemlæser danske eksperters utallige rapporter om det danske vandmiljø, så er det meget uklart, hvilket niveau for kvælstof i vandløbene Naturstyrelsen og eksperterne egentlig mener man skal opnå i Danmark. Men klart er det, at jo lavere tallet kan blive, desto bedre mener Naturstyrelsen, at naturen har det. Og det selvom målingerne viser, at vandløb, der ikke er påvirket af landbrug, flere steder har et naturligt indhold af Nitrat – N på mere end 10 mg per liter.

Sådan forholder det sig ikke hos vore kolleger i Tyskland og Holland. Grænseværdien for Nitrat i drikkevand og i vandløb er på 50 mg nitrat per liter og 11,3 mg/l når der måles i Nitrat – N. I de omfattende målinger fra danske vandløb, som Bæredygtigt Landbrug har lagt frem for Folketingets Fødevare- og Miljøudvalg, ligger det gennemsnitlige indhold på ca. 4,5 mg Nitrat – N per liter – eller 19,13 mg nitrat per liter. I Danmark har langt de fleste vandløb altså et indhold af nitrat, der ligger markant under grænseværdien udstukket af EU – kun et fåtal af danske vandløb ligger over.

Kvælstofpolitik skaber ulige konkurrence i EU

Billede kvælstof DK Tyskland

Med reference til at de to lande kan godtgøre, at nitratindholdet i vandløbene ligger under et niveau på 50 mg nitrat per liter, eller 11,3 mg/l når der måles i Nitrat – N, har Tyskland og Holland af EU fået tilladelse til at bruge mere kvælstof end direktivet foreskriver, og det efterlader danske landmænd med kvælstofkvoter, der ligger langt under vore konkurrenters.

Kvælstofnormerne koster hvert år dansk landbrug ca. 1.300 kroner pr. hektar, svarende til 3 mia. kroner. Grunden til det markante indtjeningstab er, at man i eksempelvis Slesvig – Holsten må anvende 14-45 % mere kvælstof mere end i Danmark. Udbytterne er for de fleste afgrøder 20-30 % højere og kvaliteten er bedre end de danske. Blev dansk landbrug bedømt på det samme grundlag som Tyskland og Holland ville det aldrig have været nødvendigt at indføre Vandplan 2 og 3 i Danmark.

 Uddrag fra EU-Kommissionens godkendelse af Hollands anmodning om forhøjet kvælstofforbrug

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE
af 16. maj 2014
om indrømmelse af en undtagelse, som Nederlandene har anmodet om i henhold til Rådets direktiv 91/676/EØF om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget

(meddelt under nummer C(2014) 3103) (2014/291/EU)

Artikel 1:
Nederlandenes anmodning om en undtagelse, der blev forelagt Kommissionen ved brev af 22. januar 2014, og som tager sigte på at tillade årlig tilførsel af en større mængde husdyrgødning til jorden end den mængde, der er fastsat i punkt 2, litra a), i bilag III til direktiv 91/676/EØF, indrømmes på de i denne afgørelse fastlagte betingelser. 

……………………………………….

Tilførsel af husdyrgødning og andre gødningsstoffer

1. Den mængde husdyrgødning fra græssende husdyr, der tilføres jorden årligt på græsjordsbedrifter, herunder fra dyrene selv, må ikke overstige en mængde husdyrgødning, der indeholder 230 kg kvælstof pr. hektar pr. år på bedrifter med mindst 80 % græsarealer på sandede jorder i den sydlige og centrale del og løssjorder som defineret i handlingsprogrammet, dog 250 kg kvælstof pr. hektar pr. år på bedrifter med mindst 80 % græsarealer på andre jordtyper, med forbehold af betingelserne i stk. 2-9

2. Den samlede kvælstof- og fosfortilførsel skal være forenelig med afgrødens næringsstofbehov og -tilførsel fra jorden. Den samlede kvælstof- og fosfortilførsel må ikke overstige de maksimale anvendelsesstandarder, der er fastlagt i handlingsprogrammet.

Læs dokumentation for Holland – opdateret 16. maj 2014

Læs ogs Tysklands tilladelse til at bruge en større mængde kvælstof end nitratdirektivet foreskriver ved at klikke på linket:
 http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2009:268:0035:0036:DA:PDF

(Artikel fra 2012 opdateret juni 2014) 

Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top