Giv os de samme regler som de andre

Kravet herfra er ikke en tilstand, hvor anarki og wild-west-metoder skal råde. Næ, det er sådan set helt simpelt, at vi gerne vil følge de samme regler som resten af EU følger

Af Bjarne Nigaard, adm. direktør Bæredygtigt Landbrug

Det er Nitratdirektivet, der siger, at der må udbringes husdyrgødning fra 1,7 dyreenhed svarende til 170 kg. N pr. hektar pr. år. Men Danmark har valgt at indføre en særregel, så vi kun må have 1,4 dyreenhed.

 

Nitratdirektivet, bilag 3, pkt. 2:

”… Disse foranstaltninger skal sikre, at den mængde husdyrgødning, som tilføres jorden hvert år, herunder fra dyrene selv, ikke overstiger en vis mængde pr. hektar for hver bedrift eller hvert husdyrbrug. Den fastsatte mængde pr. hektar skal være den mængde husdyrgødning, som indeholder 170 kg N. …”

 

Det strengere krav er udtryk for endnu en generel dansk regel, der ikke er baseret på konkret vurdering af behov og effekt. Og dermed altså endnu en regel der ikke er i overensstemmelse med ligevægtsprincippet og dermed Nitratdirektivet.

At ligevægtsprincippet også gælder for husdyrgødning, kan man bl.a. udlede af, at EU har tilladt bl.a. Holland at gøde mere end Nitratdirektivet egentlig tillader, så længe de blot overholder ligevægtsprincippet, og dermed ikke tilfører vandmiljøet for meget nitrat og fosfor. Sådan vil vi også gerne have det i Danmark.

Også Tyskland, Irland og Belgien har fået tilladelse til at benytte 200 – 250 kg N pr. hektar med henvisning til blandt andet ligevægtsprincippet, og fordi landene via målinger kan godtgøre, at nitratindholdet i vandløb ligger under 11,3 mg/ Nitrat-N. Her skal det nævnes, at i nogle af landene overholdes grænseværdien kun i op til 90 procent af vandløbene – alligevel har de fået tilladelsen.

Kære Kirsten Brosbøl og kære Dan Jørgensen; skulle vi ikke spørge om det samme for Danmarks vedkommende? Især fordi I jo adskillige gange har fortalt om, at vi har de konkrete og nødvendige målinger for vandløbene.

Lad os i fællesskab lave en oversigt over de få steder, hvor der er målt over grænseværdien, og drøfte hvad vi i stedet kan gøre her. Og så i øvrigt se at få justeret gødskningen til ligevægt alle de andre steder. Så danske landmænd får samme vilkår, som dem vi konkurrerer med.

Uddrag fra EU-Kommissionens godkendelse af Hollands anmodning om forhøjet kvælstofforbrug

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE af 16. maj 2014 om indrømmelse af en undtagelse, som Nederlandene har anmodet om i henhold til Rådets direktiv 91/676/EØF om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget (meddelt under nummer C(2014) 3103) (2014/291/EU)

Artikel 1:
Nederlandenes anmodning om en undtagelse, der blev forelagt Kommissionen ved brev af 22. januar 2014, og som tager sigte på at tillade årlig tilførsel af en større mængde husdyrgødning til jorden end den mængde, der er fastsat i punkt 2, litra a), i bilag III til direktiv 91/676/EØF, indrømmes på de i denne afgørelse fastlagte betingelser.

Tilførsel af husdyrgødning og andre gødningsstoffer

1. Den mængde husdyrgødning fra græssende husdyr, der tilføres jorden årligt på græsjordsbedrifter, herunder fra dyrene selv, må ikke overstige en mængde husdyrgødning, der indeholder 230 kg kvælstof pr. hektar pr. år på bedrifter med mindst 80 % græsarealer på sandede jorder i den sydlige og centrale del og løssjorder som defineret i handlingsprogrammet, dog 250 kg kvælstof pr. hektar pr. år på bedrifter med mindst 80 % græsarealer på andre jordtyper, med forbehold af betingelserne i stk. 2-9

2. Den samlede kvælstof- og fosfortilførsel skal være forenelig med afgrødens næringsstofbehov og -tilførsel fra jorden. Den samlede kvælstof- og fosfortilførsel må ikke overstige de maksimale anvendelsesstandarder, der er fastlagt i handlingsprogrammet.

 

Det gik skævt fra begyndelsen
Den oprindelige baggrund for både det strengere harmonikrav og alle de andre danske særregler er NPO-redegørelsen helt tilbage fra 1984, og de efterfølgende indsatser i vandmiljøplanerne op gennem 90’erne. Danmark valgte at opstille tårnhøje krav til reduktion af kvælstof og fosfor. Uden egentlig at vide, om det var helt nødvendigt og om udgangspunktet var korrekt. Alle indsatserne er baseret på sindrige teoretiske modelberegninger fra Miljøministeriet og styrelserne herunder.

Allerede da NPO-redegørelsen udkom, sagde det daværende Landbrugsministerium fra. Altså det ministerium, der besad den egentlige ekspertise omkring landbrugets forhold. Men de tabte kampen til et stadigt stærkere Miljøministerium.

Faktisk indskrev Landbrugsministeriet et forbehold i NPO-redegørelsen, der er noget nær det nærmeste jeg nogensinde har set en offentlig myndighed komme på at skrive: ”I er fulde af løgn”. Og her er det altså Miljøministeriet, man skriver det om…

Fra NPO-redegørelsen, s 7og 8.

 Landbrugsministeriet 1

Landbrugsministeriet 2

Det er tankevækkende, at det fejlagtige udgangspunkt fra dengang stadig martrer dansk landbrug. At den politisk korrekte tone, muligheden for grønne stemmer og den til lejligheden passende teoretiske modelberegning har fået lov at definere virkeligheden, frem for virkeligheden selv, faglighed og konkret viden i form af målinger.

Det vil vi gerne gøre op med. Og i den henseende er det positivt, at man nu kan sige ting højt, som det før var forbudt at tænke. Det håber vi, politikerne bliver ved med.

For vores del bliver vi ved med at fortælle om virkeligheden, som vi ser den. Fordi de danske landbrugsfamilier fortjener bedre.

Vandmiljø

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen