Dyrelæge: Frygt for MRSA er ude af proportion

For dyrlæge Andreas Birk er et besøg i svinestalden dagligdag. Selv frygter han ikke at blive smittet med MRSA. Og han mener i det hele taget, at frygten for smitte med MRSA-bakterien er kørt helt af sporet

Siden MRSA første gang blev opdaget har debatten om bakterien, der har udviklet resistens overfor en bestemt type penicillin, blusset frem og tilbage. Og senest med en diskussion om, hvorvidt myndighederne har pligt til at offentliggøre navnene på de svinebesætninger, der i Danmark er ramt af bakterien. Dyrlæge Andreas Birk mener, debatten om bakterien har taget en skæv drejning.

”Den bliver jo udskreget som en farlig bakterie, som dræber-bakterien osv. Men man skal lige huske, at denne her bakterie er på ingen måde farlig. Den er på ingen måde mere farlig end de andre bakterier, som man har i sin næsehule. Det er kun i de tilfælde, hvor man er ekstremt svækket af anden årsag, at ens immunsystem ikke længere kan holde den i skak. Og så kan man risikere at blive syg af den, ” forklarer Andreas Birk, der ud over sin dyrlægegerning også underviser i korrekt medicinhåndtering.

”Men den adskiller sig på ingen anden måde fra alle mulige andre bakterier, som man har i næsehulen. Det kunne lige så godt være nabobakterien, som man bliver syg af, og som giver blodforgiftning. Og en blodforgiftning er ved grød ikke særlig rar at have. Men den kan resultere i dødsfald, uanset om det er MRSA-bakterien eller en anden bakterie. Men man har det med at sige, det er kun den, og det er kun fordi, den er resistent. Og der går man for alvor galt i byen. For en blodforgiftning er en ekstrem alvorlig tilstand, hvor det – selvom bakterierne ikke var ufølsomme overfor penicillin – ikke nødvendigvis er sikkert, at man overlever.”

MRSA kan behandles
MRSA står for Methicillin Resistente Staphylococcus Aureus og navnet angiver dermed, at det er penicillintypen methicillin, som bakterien har udviklet resistens overfor. Men resistens betyder ikke, at bakterien ikke kan behandles.

”Den har udviklet resistens overfor en lille gruppe penicilliner – den helt oprindelige penicillin, som man fandt i 60’erne, eller hvornår det var. Men det er kun en lille gruppe af antibiotika, og der er masser af andre typer af antibiotika, som den er følsom overfor, og som man derfor godt kan behandle den med, ” forklarer Andreas Birk og fortsætter:

”Så er der, for mig at se, den helt store misforståelse; det med at det her skulle være et særligt problem opstået ved grise. Hvis du f.eks. kigger på fødevarestyrelsens hjemmeside over hvor mange mennesker, der er døde af denne her, så er der jo langt flere mennesker, der er døde af den menneskespecifikke MRSA. Det er jo bare en gruppe af bakterier. Nogle af dem er specifikke for grise, og andre er specifikke for mennesker. Og den menneskespecifikke er skabt, fordi man har brugt antibiotika til mennesker. Og den gruppe er langt, langt større. I det hele taget er andelen af resistente bakterier enorm, når vi taler mennesker. Hvorimod den er lille bitte i forhold til grise. Det gælder også denne her MRSA. Men man har det med at sige, at MRSA er lig grise. Det er det overhovedet ikke. Det kan lige så godt være menneskeskabt og menneskespecifikt og aldrig nogensinde have set en gris. Så det er også en stor misforståelse.”

Ude af proportion
Selvom Andreas Birk mener, MRSA skal tages alvorligt, så mener han også, at frygten i mange tilfælde er ude af proportion.

”Fuldstændig. Totalt og langt, langt, langt ude over al rimelighed efter min opfattelse. Hvis man ser på proportioner og statistik, er der fire mennesker, der er døde af denne her over de sidste fire år.  Det er én person om året. Hvis man kigger på Danmarks Statistik, så dør der 52.000 mennesker her i landet om året. Blandt andet dør 600 om året af selvmord, 3.000 skyldes mentale lidelser, mens kræft forårsager 12.000 dødsfald om året, ” siger Andreas Birk, der mener, bakterien bør bekæmpes med en anden strategi.

”Fra myndighedernes side, der mener jeg, at man hellere skulle acceptere, at den her MRSA er noget, der er. Det er noget, der kommer. Det er noget, der især vil vælte ind over grænsen fra udlandet med både udlændinge og folk, der har været på ferie osv. Så det er meget, meget vigtigere at have et overblik over, hvad foregår der og lave nogle gode fornuftige tiltag, der kan dæmme op for spredningen.”

Tab af smitte
Derfor mener Andreas Birk heller ikke, den seneste tids debat omkring offentliggørelse af navne på de svinebesætninger, der er ramt af MRSA, bør offentliggøres.

”Det er fuldstændig ubrugelige lister. Der er ingen i det her land, der vil kunne bruge de her lister til noget som helst. Jeg kan på ingen måde se, hvad man skal bruge den til. Bare det her med at de resistente bakterier dør ud, gør, at der formentlig ikke er nogen af dem, der er smittede i dag, der også er smittede efter længere tid, ” forklarer dyrlægen og understreger, at en hel besætning sagtens kan tabe smitten.

”Ja, ja. Ja bestemt. Der kan ske meget i en besætning, og det kender vi knapt nok alt til. Det er først lige nu, man er begyndt at interessere sig for, hvordan resistens opstår? Hvordan det kører rundt osv.?”

”I Danmark har vi heldigvis meget få resistente bakterier, og det er en kæmpe samfundsmæssig gevinst i kroner og ører simpelthen, fordi man kan bruge gode, gamle og billigere præparater. Hvorimod man i udlandet må bruge de allernyeste, højtekniske og meget dyre præparater. Så der er stor gevinst i at holde øje med og have et fornuftigt syn på sådanne resistente bakterier.”

Frygter ikke smitte
Med et job som dyrlæge på svinebesætninger er Andreas Birk selv i risikogruppen for at blive smittet med MRSA. Derfor er han også selv blevet testet for bakterien.

”Jeg færdes jo mange timer i svinebesætninger og med et slag på tasken, har jeg da været på de første tre hundrede svinebesætninger. Og jeg var altså negativ, da jeg blev testet. Så det er altså heller ikke noget, der er særlig smitsomt eller nemt at få, ” forklarer Andreas Birk.

”Af en eller anden grund – og meget heldig grund kan man sige – så har resistente bakterier det ikke særlig godt af at være resistente. De klarer sig simpelthen dårligere i konkurrencen med deres nabo-bakterier, som ikke er resistente. De er simpelthen hæmmede af at være resistente. Og det vil sige, at hvis man skulle være blevet smittet med sådan en bakterie, så forsvinder den bare lige så stille, fordi den kan ikke gøre sig i konkurrencen med de andre. Så med mindre man er alvorlig syg af noget andet, så dør den bare ud efter noget tid.”

– Så du bider ikke nervøst negle, når du går ind i en svinestald?

”Det gør jeg faktisk, ” lyder svaret fra Andreas Birk med et grin.

”Det er en gammel dårlig vane, jeg har. Jeg har ikke lagt den fra mig. Heller ikke med risiko for smitte, har jeg ikke kunnet fralægge mig den, for jeg ser det simpelthen ikke som en risiko i min dagligdag. Ja, vi vasker hænder osv., men bakterierne findes som sagt i støv, og man inhalerer dem, når man trækker vejret. Så om man bider negle eller ej, det er helt ligegyldigt, ” slutter Andreas Birk.

Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen