Harmoniarealer er ikke der, hvor skoen trykker

Glædeligt signal at Venstre nu vil have en større svineproduktion. Men lempeligere harmonikrav giver ikke det forventede løft til økonomi og vækst, som oppositionspartiet håber på. Det virkelige problem hedder gødskning. Og løsningen hedder gødning efter ligevægtsprincippet

Af Flemming Fuglede

Venstre, NNF og Landbrug & Fødevarer offentliggjorde på Folkemødets sidste dag et fælles udspil til mere vækst i Danmark. Et udspil, der blandt andet har indgået i de seneste dages forhandlinger om en kommende vækstpakke, Vækstplan 2014, på Christiansborg.   

Ifølge de tre parter kan Danmark se frem til yderligere vækst ved at satse mere på landbruget og med en udvidelse af svineproduktionen. Et tiltag, der både giver arbejdspladser og bedre økonomi.  

Ifølge parterne er der som tommelfingerregel bundet 1.000 nye jobs i halen på hver million slagtesvin, der opfostres inden for landets grænser. Og ved at bløde op på de stramme danske harmoniregler, der i øjeblikket blot tillader 1,4 dyreenhed per hektar, forudser parterne, at der årligt kan produceres en million flere svin.

Godt signal, men ingen løsning
Nu kom forslaget dog ikke med i den endelige Vækstplan 2014, der blev forhandlet igennem sent tirsdag d. 17. juni. Og selvom udmeldingen er et glædeligt signal til landbrugsfamilierne, og selvom forslaget vil løse harmoniproblemer for enkelte svineproducenter, så er forslaget dog langt fra den bedste formel til vækst og velfærd genereret af dansk landbrug.

Selvfølgelig vil forslaget give grundlag for en større produktion. Men det hjælper ikke på økonomien. For danske slagtesvineproducenter er langt dårligere stillet end producenterne i vore nabolande. Og det er svært at få økonomi i slagtesvineproduktionen. Det skyldes til dels harmonikravene. Men det skyldes især de danske miljøsærregler. Ikke mindst på gødningsområdet, hvor danske landmænd må tilføre langt mindre gødning end andre landmænd rundt om i Europa og resten af verden.

Derfor skal forslaget følges op af generelle lempelser på gødningsområdet. Med en eksport af 11 mio. smågrise til opfedning i udlandet, er harmoniproblemer ikke det væsentlige problem. En ændring af harmonireglerne holder ikke smågrisene hjemme. Der skal mere til.

Det skal kunne betale sig
Det giver hverken mening eller sorte tal på bundlinjen, at danske landmænd binder penge af egen lomme i halen på hvert slagtesvin, der produceres.  Det skal kunne betale sig at producere slagtesvin i Danmark. Og det kan det ikke så længe, vi skal importere halvdelen af proteinet fra Sydamerika. Protein, som vi sagtens selv kunne producere, hvis vi havde gødningsregler, som vore nabolande. For eksempel høster svineproducenter i Slesvig-Holsten 30 procent højere udbytter per hektar end de danske kollegaer. Det er jo dejligt for tyskerne, men det har samtidig den kedelige konsekvens, at danske svineproducenter må indkøbe mere protein og foder end konkurrenterne. Denne skævvridning giver, uanset hvordan vi vender og drejer det, en bedre økonomi – både i stalden og i marken – hos den tyske producent.

Vil vi have vækst i landbruget og i svineproduktionen, kræver det, at danske landmænd fremover kan gøde efter ligevægtsprincippet, akkurat som kollegaerne i vore nabolande. En sådan gødskning vil på den lange bane betyde højere udbytter og bedre økonomi for svineproducenterne. Og for samfundet som helhed.

Så kære politikere; lad danske landmænd gøde efter ligevægtsprincippet, det skader ikke miljøet og det gavner økonomien. Ved at løsne vores stramme gødningsnormer fjerner vi den største sten i skoen – der hvor det virkelig trykker – så en sund og rentabel landbrugsproduktion igen bliver hverdag i Danmark. Hvad venter vi på?

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen