Vandplaner: Virkemidler og miljøhensyn kan give utilsigtede klimaeffekter

Selvom miljøministerens femten nye virkemidler skal give bedre miljø, så kan nogle af virkemidlerne være i modstrid med ambitionen om at afbøde fremtidige klimaeffekter. Det siger lektor Carsten Tilbæk Petersen, der mener, at afvanding er af stor vigtighed

Med den kommende generation af vandplaner skal Danmark et skridt nærmere det eksperter betegner som ’god økologisk tilstand’ i vores vandløb. Derfor har miljøminister Kirsten Brosbøl (S) netop offentliggjort ikke mindre end 15 nye virkemidler, der skal hjælpe vandløbene et skridt i den rigtige retning.

Men det er ikke alle virkemidler, der er lige brugbare, hvis jorden fortsat skal kunne dyrkes. Det mener lektor Carsten Tilbæk Petersen fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab fra Københavns Universitet, der i forbindelse med borgerinddragelsen og arbejdet i Vandløbsforum har vurderet de afvandings- og dyrkningsmæssige konsekvenser af virkemidlerne.

Nødvendig vandløbsvedligeholdelse
Hvis dyrkningen skal bestå, er det en forudsætning, at jorden kan afvandes. Som det er nu, er det ifølge Carsten Tilbæk Petersen ikke altid tilfældet. Og han ser en klar konflikt mellem på den ene side et stigende vandafledningsbehov og nedbøren.

”Den vandførende kapacitet er blevet mindre, mens nedbøren er blevet større. Det er ikke er i harmoni med hinanden, ” lyder det fra Carsten Tilbæk Petersen, der mener løsningen på fortsat dyrkning ligger lige for.

”Jeg synes jo, man skal sørge for at vedligeholde vandløbene. Sådan at vandløbene er i stand til at imødekomme det øgede vandafledningsbehov. Det, at man på den ene side mindsker vandløbsvedligeholdelsen; glemmer eller udelader oprensningen samtidig med at vandføringsbehovet stiger. Det er jo ikke rigtig i harmoni, ” siger Carsten Tilbæk Petersen og efterlyser dermed et større fokus på vandløbsvedligeholdelsen.

”Det, at vi har fået nogle andre klimatiske forhold med for eksempel mere nedbør, stiller jo nogle andre krav til vandløbsvedligeholdelsen. I og med nedbørsmængden stiger, uden at fordampningen stiger tilsvarende, får vi en større afstrømning. Og for at komme af med afstrømningen, så har vi vores netværk af vandløb. Og når vi skal af med en større afstrømning, uden at vandstanden stiger for meget, så er vi nødt til at intensivere vores vandløbsvedligeholdelse.”

Mere nedbør i vente
Ifølge DMI er nedbøren steget med ca. 100 millimeter årligt over de seneste hundrede år. Og da mange drænanliggender efterhånden har op mod halvtreds år på bagen og er etableret i en tid, hvor nedbøren var mindre, betyder det, at mange af drænanlæggene er dimensioneret efter datidens nedbør og derfor heller ikke gearede til drænvand anno 2014. Det samme gælder selve vandløbene.

”Hvis man skulle dimensionere med de briller, man havde dengang, så skulle man i dag uddybe vandløbene noget mere, så man kan undgå den forhøjede vandstand, ” siger Carsten Tilbæk Petersen og tilføjer, at eksperterne forventer, at nedbøren vil stige yderliggere.

Blandt andet har GEUS vurderet, hvor meget ekstremhændelserne vil stige med de kommende år. Prognosen siger, at nedbøren vil variere rundt om i landet. Eksempelvis betyder den ændrede nedbør en mernedbør på omkring 50 procent i Sydøstdanmark.

”Og det er voldsomt meget. Alene hvis du ønsker klimasikring af de områder, så er du jo nødt til at uddybe dine vandløb. Altså, man kan jo gøre mange ting, men én måde at sikre på, det er at sikre, at dine vandløb har de dimensioner, således at de kan bortlede vandet. Og det er ofte den enkleste måde at gøre det på. ”

Dårlig afvanding giver risiko for klimagas
Det er altså ikke alle virkemidler, der ifølge Carsten Tilbæk Petersen er lige brugbare, hvis både landbrugsdrift og miljøhensyn skal fungere. Og flere af virkemidlerne er måske i direkte modstrid med ønsket om at afbøde fremtidige klimaeffekter.

”Hvis virkemidlet fører til en væsentlig forringet afvanding, og vi forudsætter, at man fortsætter med at dyrke jorden og gødsker, som man tidligere har gjort, så får man jo en ringere gødningsudnyttelse. En del af forklaringen på den ringere gødningsudnyttelse vil ofte være, at man får en større denitrifikation. En denitrifikationsproces kan enten ende med, at du får produceret frit kvælstof, som når det foregår i marken er spild af ressourcer, men ikke er et miljøproblem, fordi 80 procent af det, vi indånder, er kvælstof, ” lyder det fra Carsten Tilbæk Petersen, inden han fortsætter:

”Men den kan også forløbe delvist, hvor du får produceret lattergas i stedet for. Og lattergas er en meget, meget potent klimagas. Den vil typisk blive produceret under sådanne forhold, som vi taler om; altså nogle forhold, hvor du har dårlig afvanding, men ikke fuldstændigt iltfrie betingelser. Når man kun har en lille og varierende iltforsyning, som det typisk er tilfældet i rodzonen på en dårligt afvandet jord, så har man lige præcis de forhold, som man mener, fremmer produktionen af lattergas.”

”Så hvis du fremprovokerer sådanne dårligt afvandede arealer, som du stadig dyrker, dvs. tilfører gødning, så får du en dårlig gødningsudnyttelse, hvor en del af forklaringen er, at man producerer lattergas og frit kvælstof. Og det er jo ikke hensigtsmæssigt, hverken produktionsmæssigt eller miljømæssigt, ” slutter Carsten Tilbæk Petersen. 

Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top