Tyske forskere: Randzoner har minimal effekt

Tyske forskere konkluderer i to rapporter, at randzoner på op til tyve meters bredde på drænede arealer har minimal effekt på udvaskningen af kvælstof til vandmiljøet

De udskældte randzoner har kun minimal effekt på vandmiljøet, for når et eventuelt overskud af nitrat-kvælstof og fosfor fra drænede marker løber  ud i vandløb og grøfter, sker det igennem drænrørene.

 

Det er den opsigtsvækkende konklusion i de to tyske rapporter ’Wirksamkeit von Gewässerrandstreifen auf Nitrateinträge in Oberflächengewässer gedränter Tieflandeinzugsgebiete” og ’Haben Gewässerrandxtreifen an einem gedränten Ackerstandort einen Einfluss auf die Nitratkonzentrationen im Grundvasser? – Eine Prozessstudie auf Feldebene in Mecklenburg-Vorpommern’.

I rapporten ’Wirksamkeit von Gewässerrandstreifen auf Nitrateinträge in Oberflächengewässer gedränter Tieflandeinzugsgebiete” har de tyske forskere igennem de to vintre 2009/2010 og 2010/2011 målt på indholdet af nitrat i det vand, der flyder fra drænede marker og til vandløbene, da man ville undersøge, om randzoner vil kunne medvirke til at tilbageholde nitrat. 

Konklusionen var, at randzonerne kun tilbageholder minimale mængder kvælstof, og der var ikke mærkbar forskel på hvor brede randzonerne var. I testforsøget undersøgte man således randzoner med en bredde på henholdensvis én meter og tyve meter, hvor plantematerialet stod uberørt.

Ifølge forskerne var den væsentlige grund til, at randzonerne er uden effekt på kvælstofudledningen, at vandet løber ud i vandmiljøet via drænrørene, der løber ud under randzonerne, og altså uden at vandet kommer i kontakt med randzonerne. 

I rapporten ’Haben Gewässerrandxtreifen an einem gedränten Ackerstandort einen Einfluss auf die Nitratkonzentrationen im Grundvasser? – Eine Prozessstudie auf Feldebene in Mecklenburg-Vorpommern’ nåede forskerne frem til den samme konklusion. Her havde man undersøgt effekten af randzoner af én, tre og syv meters bredde, men også her var konklusionen, at randzoner ingen indflydelse har på retentionen. Retentionen er en række forskellige processer, der bevirker at nitraten het naturligt forsvinder fra vandet. 

Randzone juli 2013

Dansk politik langt fra den tyske virkelighed
På et åbent samråd den 8. maj forklarede miljøminister Kirsten Brosbøl (S), at en lovændring, der betyder at randzonearealet i Danmark skal halveres fra 50.000 hektar til 25.000 hektar, betyder, at Danmark nu skal finde kvælstofreduktion andre steder end i randzonerne. 

Men den påstand harmonerer ikke med de tyske undersøgelser på området, da de beviser, at randzonerne slet ikke har en effekt på retentionen, som forudsat i den danske randzonelov. Og det uanset om randzonerne er af én eller tyve meters bredde, og dermed om randzonearealet er på nul, 25.000 eller 50.000 hektar.

I Danmark har man ikke selv iværksat tilbundsgående undersøgelser af randzonernes effekt ud fra målinger. I Danmark har man beregnet effekten ved hjælp af modelberegninger, og her er konklusionen en ganske anden, end i de to tyske undersøgelser, og det har fået danske forskere til at kritisere halveringen af det danske randzonearealer, da man i Danmark mener, at der på baggrund af modelberegninger er en effekt af randzoner. Således mener forskerne på Aarhus Universitet, at halveringen af randzonerne mindsker kvælstofreduktionen med 1.100 tons kvælstof, hvilket bliver kaldt for en  “markant lempelse” af den danske indsats i forhold til kvælstof. 

Før det danske randzoneareal blev reduceret fra 50.000 hektar til de nu planlagte 25.000 hektar havde forskere via modelberegninger forudsat, at randzonerne i Danmark vil reducere udledningen af kvælstof til vandmiljøet med cirka 2.500 tons, men konklusionen fra de tyske rapporter sætter nu alvorlig tvivl ved, om randzonerne overhovedet har en effekt på udledningen af kvælstof til de danske vandløb.

Hent rapporterne ved at klikke på de to link herunder:

’Wirksamkeit von Gewässerrandstreifen auf Nitrateinträge in Oberflächengewässer gedränter Tieflandeinzugsgebiete” 

’Haben Gewässerrandxtreifen an einem gedränten Ackerstandort einen Einfluss auf die Nitratkonzentrationen im Grundvasser? – Eine Prozessstudie auf Feldebene in Mecklenburg-Vorpommern’.

Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen