Spildevand: Vandmiljøets sande trussel

Spildevandet indeholder en lang række stoffer, der ikke er naturlige for vandløbsmiljøet. I modsætning til drænvand, som kun indeholder nitrat, som er et naturligt forekommende stof, der altid har været en del af vandløbene.

Af Vagn Lundsteen, direktør, Bæredygtigt Landbrug

Det er spildevand med organisk kvælstof, fosfor og miljøfremmede stoffer, der er skyld i vandløbenes dårlige økologiske tilstand. En formand for en kommunes teknik og miljøafdeling udtalte til et møde, jeg deltog i, at: ’I vil opdage, at når kommunen får styr på spildevandet, så er der ikke længere nogen, som snakker om forurening fra landbruget’. Udtalelsen er både glædelig og dyb tragisk. For den er jo rigtig. Det vand, som kommer ud af drænrørene fra landbrugsdriften, som der ikke løber spildevand i, er så rent, at det kan drikkes, som postevand. 

Minivådområder ved rensningsanlæg
For at sikre mod overløb, samt modvirke risiko for helt eller delvist urenset spildevand i vores vandmiljø, burde der i forbindelse med alle rensningsanlæg anlægges minivådområder, der sikrer, at vand fra spilderensningsanlæg ikke løber direkte ud i vandløbene, som de gør i dag. Det kan ikke koste ’en bondegård’.

Jeg tror, at det kan gøres ved at inddrage en hektar jord på de eksisterende rensningsanlæg. Det kræver en bulldozer til at skubbe mulden ud til siderne som jordvolde, og så skal man lade vandet fra rensningsanlægget løbe gennem miniområdet, inden det løber ud i vandløbet. Derved kan organisk materiale, fosfor og miljøfremmede stoffer bundfældes. Der behøver ikke være en membran under minivådområdet, da det ikke udgør en risiko for grundvandet, hvis ellers slammet fjernes jævnligt. Hvis slammet er fri for tungmetaller (fjernes ved en katalytisk proces), kan slammet spredes på landbrugsjorden. Vi kan godt bruge både det organiske materiale og fosfor. Hellere bringe det ud på markerne end at belaste vandløbene.

At sikre vandløbene mod spildevand koster så lidt, men gavner så meget. Og hvad der er endnu bedre; Kritikken af landbrugets gødskning stopper, når problemet er fjernet.

På billedet herunder står landmand Carsten Søborg ved et minivådområde til fjernelse af fosfor og kvælstof fra drænvand, og prøver fra vandet, der udtages automatisk hver dag, kontrolleres af Aarhus Universitet. Hvem siger dansk landbrug ikke er klar til den ny regulering baseret på målinger i vandmiljøet? Carsten Søborg er.

 Søborg ved minivådområde april 2014

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen