Af Vagn Lundsteen, direktør, Bæredygtigt Landbrug
Projekt ’Ny Udbyttestigning’ blev sat i værk for et år siden på BL’s foranledning og med vores deltagelse. Men vi bakkede ud af det, da det var alt for uambitiøst. At gøre som man plejer plus 10 procent flytter ikke verden. Der skal helt andre ”boller på suppen”. Og det er der nu kommet.
I stedet for at tilføre lidt mere af det hele og prøve sig frem, er fosøget nu vendt på hovedet. Hvad skal der til for at opnå et givent udbytte? Herefter sammensættes en lang række faktorer, der hver især måske ikke flytter så meget, men tilsammen bidrager med en stor udbyttestigning.
Ambitiøse mål:
Vinterhvede skal op på 15 tons pr. hektar. Vinterraps på 9 tons pr. hektar og så skal der være 10 tons vårbyg pr. hektar. Eller næsten det dobbelte af, hvad der høstes på landsplan nu.
Det er ret simpelt, at beregne hvor megen kvælstof, fosfor, kali og svovl, der skal til for at opnå et givent udbytte. Det er simpel matematik. Men for at man kan få fuldt udbytte af gødningen, skal de andre dyrkningsfaktorer følge med op. Ikke at afgrøderne nødvendigvis behøver at blive sprøjtet mere, det viser mine erfaringer som planteavlskonsulent i Polen, hvor vi arbejder med EU’s gødningsregler.
Der er en lang række forhold, der skal være i orden, for at nå et højt udbytte. Tidlig såning og god etablering kender vi. Men inden da skal forholdene være i orden: Der skal være humus i jorden, jorden skal have en god struktur og en optimal tekstur – og så skal jordbundstallene selvfølgelig være i orden.
Udbyttepyramiden viser vigtigheden
Jeg har udviklet en model, der er bygget op som en pyramide, der viser opbygningen af en optimal sammensætning af de enkelte dyrkningsfaktorer; En kostpyramide for kulturplanter.
De nederste faktorer skal være på plads, for at få det fulde udbytte af de ovenstående faktorer.
Et fantastisk fokus
Alle de tilstedeværende samarbejdede om det fælles mål ,og jeg opfatter ambitionsniveauet som særdeles højt. Der blev tænkt store tanker, og der kom mange værdifulde indspil. Jeg er helt sikker på, at det var et historisk møde, vi havde den dag. En start på en ny udbyttestigning, som kan udvikle sig hen mod noget meget stort. Endelig kigger vi i dansk landbrugsrådgivning igen på muligheder frem for begrænsninger.
More is less
Et af formålene med’ Ny Udbyttestigning’ er også at bevise at et øget udbytte ikke nødvendigvis medfører større miljøbelastning. Hvis udvaskningen med 350 kilo N og 15 tons udbytte er den samme som 150 kilo N og syv tons udbytte, har miljøet vundet sammen med landmandsfamilien. Hvis man ikke bruger dobbelt så meget sprøjtemiddel ved at høste 15 tons i forhold til det halve, har miljøet vundet. Kraftigere planter og højere udbytte giver mindre udvaskning. Tidligere såning giver mindre udvaskning. Der er fordele på alle hylder.
Det skal vises og forklares, så alle forstår budskabet.
