Behandling af ny randzonelov forceret

En ny udgave af randzoneloven skal færdigbehandles i Folketinget inden sommerferien. Dermed træder loven højst sandsynlig i kraft inden implementeringen af den nye udgave af vandplanerne. Det virker fuldstændig bagvendt, da randzonerne netop er bundet op på vandplanerne, siger jurist hos Bæredygtigt Landbrug, der samtidig forudser, at randzonearealet med den kommende lov nemt kan overstige

Lige i underkanten af fire uger. Så længe har Christiansborgpolitikerne til at færdigbehandle et netop fremsat lovforslag, der blandt andet vil ændre randzonearealet fra 50.000 hektar til 25.000 hektar.

Og selvom fødevareminister Dan Jørgensen (S) allerede på forhånd har søgt dispensation for de 30 dages behandlingstid, som ifølge Folketingets Forretningsorden skal sikre grundig tid til behandling af lovforslag, så mener jurist i Bæredygtigt Landbrug, Nikolaj Schulz, at ministeren helt burde have ventet med det nye forslag.

Elastik i metermål                                                  
Randzonerne er nemlig i vid udstrækning koblet op på vandplanerne. Og da vandplanerne stadig er under tilblivelse, er der reelt ingen, der ved, hvor mange kilometer vandløb og dermed randzoner, der vil være omfattet af de kommende vandplaner.

”Det, man laver med det nye randzoneforslag, er populært sagt; elastik i metermål. Man siger, at de vandløb, som er omfattet af vandplanerne, er højt målsatte og derfor skal have randzoner. Men vi ved jo endnu ikke, hvor mange kilometer vandløb, det drejer sig om. Det kan være 2.000 kilometer, det kan være 30.000 eller det kan være 50.000 kilometer. Men der er ingen, der aner det, ” siger Nikolaj Schulz, der undrer sig over udmeldingen omkring halvering af randzonearealet.

Ifølge juristen kan man på nuværende tidspunkt kun forudsætte, at de 30.000 kilometer målsatte vandløb fra førstegenerations vandplaner stadig er intakte. Og er det tilfældet, er der på ingen måde tale om en reduktion i randzonearealet fra 50.000 til 25.000 hektar.  

”I de nuværende vandplaner, som vi igen må understrege, ikke er vedtaget, ser det ud som om, at der er tale om 30.000 kilometer vandløb, hvor der skal være ti meter randzone omkring. Her har vi i forvejen to meter bræmmer, så der skal reelt tilføjes otte meter på hver side. Det vil sige 16 meter på hver side af vandløbene. Hvis du ganger det op, får du et tal, der svarer til ca. 48.000 hektar. Og det er jo langt, langt højere end 25.000 hektar, ” siger Nikolaj Schulz og tilføjer, at der dertil vil være endnu flere vandløb og søer, som skal omfattes af kravet om minimum to meter bræmmer.

Halvering af randzonearealet usikkert
Derfor er det ifølge juristen utroværdigt, når fødevareministeren markedsfører det nye forslag som en lov, der vil halvere randzonearealet.

”Set fra vores stol lige nu, ser det ud til, at der minimum er tale om 48.000 hektar. Og sandsynligvis mere. Det vil sige, vi ender jo hurtigt langt over de nuværende 50.000 hektar med randzoner. Derfor er det forkert, når lovforslaget bliver fremlagt som en reduktion og en lempelse. Det er i realiteten en skærpelse. Eller også er det endnu værre; nemlig at de allerede har handlet af, hvordan vandplanerne skal se ud, herunder hvor mange kilometer vandløb, der er omfattet. Og har de det, så burde de jo bare fortælle os det, ” siger Nikolaj Schulz og peger på endnu et problem.

”Hvis det viser, at der stadig er tale om det samme antal kilometer vandløb fra første generation vandplaner, så er det nye lovforslag omkring randzoner direkte i modstrid med aftalen fra april om Vækstplan for Fødevarer, hvor netop landbrugets konkurrenceevne skulle styrkes. Er der stadig tale om 30.000 kilometer vandløb i vandplanerne, så er det i hvert tilfælde ikke her at konkurrenceevnen styrkes.”

Randzoner virker ikke
Ud over, at der med den nye randzonelov sandsynligvis ikke bliver tale om en reduktion i randzonearealet, så understreger Nikolaj Schulz, at der på det seneste er opstået fornyet tvivl om effekten af randzoner.

To uafhængige tyske rapporter har for nyligt konkluderet, at randzoner kun tilbageholder minimale mængder kvælstof, og at der ikke er mærkbar forskel på en og tyve meters randzoner. Ifølge de tyske forskere er den væsentligste grund til den manglende effekt på kvælstofudledningen, at vandet løber ud i vandmiljøet via drænrørene under randzonerne.

Dertil har Videncentret for Landbrugs treårige forsøg med drænmålinger på flere hundrede landbrugsbedrifter i hele Danmark vist gennemsnitlige kvælstofkoncentrationer langt under myndighedernes modelberegninger og grænseværdien for kvælstof i vandmiljø. Og endelig konkluderer to danske forskere fra Syddansk Universitet nu også, at meget af det organiske materiale, der i dag befinder sig i fjordene, hvor det blandt andet giver problemer med sigtbarhed og iltsvind, skyldes 30 år gamle næringstab.

Derfor frygter Nikolaj Schulz, at et forsat krav om randzoner blot vil være udtryk for unødig og ineffektiv miljøregulering. Et spild af landbrugsjord i drift og dermed samfundsøkonomisk tab uden miljømæssige begrundelse.

”Politikerne nu er i gang med at vedtage en unødvendig lov mod bedre vidende. Indholdet af det her er fejlagtigt. Og målet kan ikke nås. Sagen er den; at randzonerne har aldrig, vil aldrig og kommer aldrig nogensinde til at bidrage til en reduktion af kvælstof i vandmiljøet at lave randzoner. Så det havde været mere fornuftigt helt at tage randzonerne af bordet.” 

”Randzoner virker ikke. Og randzoner kan ikke reducere kvælstof overhovedet. Så derfor fremstår det meningsløs ekspropriation, hvilket i øvrigt er grundlovsstridigt. Det der udvaskes kommer hovedsagligt ud gennem drænene. Dertil kommer så retentionen, altså vandløbets evne til at tilbageholde kvælstof, som faktisk tilbageholder hele 67 procent. Det må være på tide, at politikerne lytter til den videnskab, der er kommet til de senere år. Også syd for grænsen, ” siger Nikolaj Schulz.

Retssikkerheden forværres                                                                         
Ifølge udkastet til lovforslaget står der, at forslaget til ændring af randzoneloven blandt andet kommer, fordi ’den væsentligste del af kritikken angår retssikkerheden for de jordbrugere, der, med lovens brede formulering af anvendelsesområdet, har haft svært ved at få klarhed om, hvorvidt de vandløb og søer, der findes på deres bedrift, udløser et krav om randzoner efter loven’.

Men selvom forslaget netop skal sikre retssikkerheden, så har Nikolaj Schulz svært ved at se, at landmænd med den kommende lov er væsentlig bedre stillet end tidligere.

”Det, at man inden lovens vedtagelse ikke kan få klarhed over, hvor stort arealet, der er omfattet af randzoner, reelt er, giver på ingen måde større retssikkerhed. Når nu man vælger at fastholde randzonerne, havde det været mere reelt, hvis man på forhånd kunne få et fuldstændigt nagelfast blik over, hvor mange randzoner, det drejer sig om. Så på det punkt forværrer fødevareministeren faktisk retssikkerheden, ” slutter Nikolaj Schulz.

Bæredygtigt Landbrug har i sit høringssvar omkring den nye randzonelov fastholdt, at der med randzonerne er tale om ulovlig ekspropriation. Bæredygtigt Landbrug er derfor fortsat imod randzoneloven i sin helhed.


Fakta om det nye randzonelovforslag

Den 13. maj 2014 fremsatte fødevareminister Dan Jørgensen et lovforslag, der skal ændre randzoner og miljømålslov. Der lægges i forslaget op til at 50.000 hektar randzoner skal reduceres til 25.000 hektar, hvorfor reduktionen af kvælstof falder fra 2.550 ton kvælstof til 1.100 tons. En del af randzonerne skal udlægges i henhold til hvor vandløbet er omfattet af vandplanerne. Lovforslaget skal færdigbehandles inden Folketinget sommerferie d. 11. juni. Læs mere om lovforslaget her

Læs også om de to tyske rapporter om den minimale effekt af randzoner

Læs mere om Videncentret for Landbrugs drænvandsundersøgelser

Læs om Syddansk Universitets forsøg med nedbrydning af næringsstoffer

Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen