Miljøministeren afviser dansk overimplenmentering af EU-regler

Miljøminister Kirsten Brosbøl (S) afviste den 20. maj på et åbent samråd i Folketingets Miljøudvalg, at Danmark overimplementerer EU’s miljøregler på landbrugsområdet. Venstre afventer skriftige svar på, om ministerens kontante udmelding holder vand

I sidste uge kom der en sky over det fynske forår, da europaparlamentarikeren Christel Schaldemose (S) i et indslag på TV udtalte, at Danmark skal stoppe med at overimplementere EU-relger over for landmændene. Den udmelding fik omgående Venstres landbrugsordfører Erling Bonnesen, der netop stammer fra Fyn, til at kræve handling fra regeringen, så danske landmænd ikke længere skal kæmpe imod overimplementering af EU-regler i Danmark. 

I sin motivation af samrådsindkaldelsen kaldte Erling Bonnesen det direkte ”tosset,” at overimplementere EU’s regler i Danmark, og han mente, at regeringen med planen ’Vækstplan for fødevarer’ har forpligtet sig til at sikre fair konkurrencevilkår for danske landmænd. Ifølge venstremanden har danske særregler allerede markant indvirkning på danskernes hverdag, og det skal ændres hvis vækstplanen skal virke.

Kirsten Brosbøl (S) slog hurtigt fast, at regeringen ikke har noget ønske om at danske regler er mere vidtrækkende end tiltænkt af EU. Men vælger man at gå længere i Danmark end EU kræver, skal det stå klart for alle. Ifølge ministeren kunne det især komme på tale i forbindelse med eksempelvis hensyn til grundvand, dyrevelfærd og på miljø-området.

”Rammevilkårene kommer fra EU – Danmark vælger selv metoden til at nå målene,” lød det fra ministeren, som fortalte, at regeringens ambition er at gennemføre regler så smidigt som muligt, og det var især vandplanerne, som skiftende regeringer har udsat implementeringen af siden 2009, der var i fokus hos regeringen og spørgerne, der på dagens samråd blot bestod af medlemmer fra Venstre.

Kirsten Brosbøl slog fast, at vandmiljøet slet ikke har det godt nok, og at der med den nuværende udpegning af Type 1 vandløb ikke er tale om en overimplementering af EU-reglerne, og det er ifølge ministeren”en solid naturfaglig vurdering,” der ligger til grund for udpegningen af vandløbene i de vandplaner, som bliver sendt i åben høring til efteråret.

Henrik Høegh (V) bad regeringen dokumentere, at når det gælder medtagningen af Type 1 vandløb i vandplanerne, så gør man det samme som i andre lande, og han krævede også svar på, hvor mange procent af vandløbene i de øvrige landes vandplaner, der var Type 1 vandløb, for i Danmark er 9.000 ud af 19.000 vandløb målsat i vandplanerne Type 1 vandløb.

Væk fra udregninger og over til målinger
Erling Bonnesen  ville vide, om det virkelig er rigtigt, at vandløbene har det så skidt, som ministeren fortalte miljøudvalget, og han opfordrede til, at målinger skulle afløse modelberegninger som afsæt for nye tiltag; At Naturstyrelsen og regeringen skal ud i virkeligheden og se, hvor problemerne virkelig er.

”Kig de 19.000 km vandløb efter, og se, hvor der er potentiale,” lød opfordringen fra venstremanden, men miljøministeren forsikrede Erling Bonnesen om, at der allerede er foretaget kvalitetstjek af de målsatte vandløb.

”Der er blevet foretaget en meget grundig vurdering af netop vandløbenes potentiale,” lød det således fra ministeren, som udtalte, at mange Type 1 vandløb er gydepladser for fisk. Kirsten Brosbøl satte en: ”meget tyk streg under”, at vandløbene i vandplanerne lever op til kravet om at kunne nå et godt økologisk potentiale; At der foreligger en basisanalyse med meget nøje udpegning i 2. generation af vandplanerne.

Det svar stillede ikke Erling Bonnesen  tilfreds, og han vil nu undersøge, om den ’meget grundige vurdering’ ikke har meført at vandløb uden godt økologisk potentiale er taget med i vandplanernes basisanalyse. Med hensyn til Erling Bonnesens påstand om, at vandmiljøpolitik i Danmark bygger på modelberegniger frem for målinger, afviste miljøministeren pure påstanden.

”Der bliver målt hver eneste dag hele året,” forsikrede ministeren de fremmødte på samrådet.

Erling Bonnesen stod fast på, at der finder overimplementering sted, og han mener de danske særregler er ansvarlige for: ”En langsom udflagning af dansk landbrug”. Venstremanden påpegede, at der trods ministerens forsikringer om det modsatte, ikke foretages tilstrækkeligt med målinger, og han opfordrede regeringen og embedsværket til at får støvlerne på, så de kan se, hvordan det faktisk ser ud i virkeligheden.

”Rene afvandingsvandløb skal ud,” lød kravet. Ministeren svarede, at der nu er kommet godt gang i vandrådene, og skulle de finde tilfælde, hvor styrelsens kortmateriale ikke passer overens med virkeligheden, så skal de dokumentere deres oplevelse af, hvad der er naturligt og hvad der er kunstigt.  

Sårbare og robuste jorde
Esben Lunde Larsen (V) ville vide, hvordan det kan forekomme, at vandplanerne hidtil har medført cirka 7.000 høringssvar, ”Hvis alt er godt, klart og entydigt”, og han ville i samme ombæring høre, hvorfor regeringen fortsætter de eksisterende kvælstofregler, for hvis man ”måler dag ud og dag ind”, mente han, at det må være ligetil at indføre en differntieret kvælstofregulering med samme, hvis alle tal foreligger.

Kirsten Brosbøl fortalte, at målingerne stadigvæk skal sættes ind i en modelberegning, og at regeringen arbejder på at udvikle en målrettet regulering ud fra en vurdering imellem sårbare og robuste jorde. Den model vil ifølge ministeren føre til, at nogle landmænd i fremtiden vil kunne gødske mere,  men at nogle kan se frem til at skulle gødske mindre. Ministeren sluttede samrådet med at angribe spørgerne fra Venstre, der ifølge hende mere end antyder, at Danmark konsekvent overimplementerer EU’s regler.

”Jeg mener ikke, der er tale om overimplementering her…. Der er forskel på, hvordan landene implementerer det her, for der er forskel på landene”, lød forklaringen mod slutningen af det én time lange åbne samråd fra ministeren.

Bæredygtigt Landbrugs direktør, Vagn Lundsteen, var til stede på tirsdagens samråd, og han slog efter samrådet helt fast, at foreningen fortsat vil kæmpe mod alle de overimplementeringer,der finder sted, på trods af udsagn om det modsatte.

”Alene på gødningsområdet er der jo ingen andre lande, der har noget, der bare ligner vores. Man kunne nævne de første 50 love og regler, der er overimplementeret i forhold til vores nabolande. Nogle er selvfølgelig meget synlige, som kvælstofnormer, efterafgrøder og randzoner, men derudover er der en lang række andre, som overhovedet ikke ligner noget, man har i de andre EU-lande.”  

Vagn Lundsteen fastholder over for sine medlemmer, at Bæredygtigt Landbrug fortsætter kampen mod overimplementering af EU-reglerne indtil danske landmænd igen kan konkurrere på lige vilkår med kollegerne i de øvrige EU-lande.

Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk

Christiansborg

Scroll to Top