Jorderosion og videnskab

Jorderosion er en langsigtet udfordring, der over måske 50-100 år kan have betydning for jordens frugtbarhed. Goswin Heckrath forsker i bl.a. jorderosion ved Århus Universitet, og han opfordrer til, at der startes en saglig debat om hvilket erosionsniveau, der anses for acceptabelt i Danmark

12-gradersreglen, eller Alpereglen, som den er døbt i folkemunde, har skabt røre i landbruget, hvor landmændene mener, at regeringen atter en gang er ved at trække en skrivebordsregel ned over hovedet på dem. På markerne oplever landmændene nemlig ikke problemer med den jorderosion, som Alpreglen skal forhindre. Men hvad er jorderosion overhovedet for en størrelse, og hvor stort er problemet i Danmark?

Risikobilledet klarlagt i 2009
I 2009 udgav Aarhus Universitet rapporten ”Threats to Soil Quality in Denmark”, hvor forskerne skriver, at Danmark er et lavrisikoområde, når det gælder vanderosion.

Af rapporten fra 2009 fremhæves det, at erosionsproblemet i Danmark er begrænset:

’Dramatiske vanderosionshændelser, som det ses i udlandet, er sjældent forekommende i Danmark, der normalt betegnes som et lavrisikoområde for erosion.’

Jorderosion er med andre ord et yderst begrænset generelt problem i Danmark. Hvis der endelig skal peges på et problem, så fremgår det af rapporten fra 2009, at:

’Vinderosion har historisk været af stor betydning i Danmark, men problemet synes at være løst via læbeplantning og en stor forekomst af vinterafgrøder.’

I landbruget undrer man sig over, hvorfor der skal laves en regel for at forhindre jorderosion på bakkede marker, hvis problemet er et helt andet sted end på skråningerne. Ifølge foreningen Bæredygtigt Landbrug kan man eventuelt laves regler vedrørende læhegn og vinterafgrøder. Tiltag, som allerede i vidt omfang er løst af landbruget selv, men som blot mangler at blive nedskrevet som virkemidler.

Videnskaben bag jorderosion
Goswin Heckrath, der forsker i bl.a. jorderosion ved Aarhus Universitet, siger til baeredygtigtlandbrug.dk, at det primært er en bestemt model, der benyttes til at afgøre, om der er risiko for jorderosion.

” USLE er en bredt anvendt model, der knytter de vigtigste risikofaktorer sammen for at beregne et niveau for vanderosion. Disse faktorer omfatter klima, landskabsform, jordforhold og dyrkningsform, hvor landskabsform er den faktor, der driver og bestemmer mønstret af jordtransport. Til praktisk brug er USLE lagt ind i modelværktøjskassen, WATEM.”

I Danmark har man brugt WATEM til at udpege områder, hvor erosion kan forekomme.

”WATEM er blandt andet i stand til at udpege risikoområder. Risikoområder er områder, hvor der måske kan forekomme øget erosion. Altså risiko for erosion.”

Spørgsmålet er så herefter med hvilken sikkerhed modellen opererer. For er det muligt at forudsige hvor og hvor meget erosion, der vil komme? Til det siger Goswin Heckrath, at der kræves meget nøjagtige data for præcist at forudsige, om erosion bliver et problem i et givent område.

”WATEM er på den ene side meget finopløst, fordi højdekortet er meget finopløst. På den anden side er der en række andre faktorer, som har betydning for den faktiske erosion. Fx er nedbør meget afgørende. Disse data er meget groft opløste, og vi kan derfor ikke med en høj grad af præcision forudsige, hvor der vil ske hvilken erosion, hvornår. Vi kan derfor kun give et risikobillede, der afspejler den langsigtede, gennemsnitlige erosionsrisiko på en mark.”

Alpereglen stiller et krav om, at kun skrånende arealer med en stigning på mere end 12-grader er omfattet. Men ifølge Aarhus Universitet er der et væld af faktorer, der kan have betydning for erosionen, så hvorfor netop lægge ekstra fokus på netop hældningen?

”Vi har aldrig lavet erosionsvurderinger, der kun har fokus på hældningen. Dette skyldes, at der netop er et væld af faktorer, der betydning, hvor hældningen er én af faktorerne. En videnskabelig model vil inddrage nedbør, afgrøder, jordforhold, klima, m.v. – og naturligvis også hældning. Hældningen skal derfor betragtes i sammenhæng med de andre faktorer”, fortæller Goswin Heckrath.

På baggrund af forskerens udtalelser, undrer man i landbruget over, at fødevareminister Dan Jørgensen (S) i april ændrede reglen til blot at gælde for bakkede arealer på mindst 5.000 m2 frem for de oprindelige 2.000 m2. Der er tale om en betydelig lempelse, fordi færre arealer fremover er omfattet.

Størrelse ikke en del af modellen
Ved fødevareminister Dan Jørgensens seneste udlægning af 12-gradersreglen på Christiansborg, blev det gjort klart, at det er videnskabelig data, der ligger til grund for Alpereglen, og at forskere fra Aarhus Universitet har været i gummistøvlerne for at se, om der reelt er et problem med jorderosion på de arealer, der er underlagt loven. Men ifølge Goswin Heckrath er den arealmæssig afgrænsning på 5.000 kvadratmeter ikke en del af modellen.

”Ud over de enkelte kriterier som inddrages i vores modeller, er landskabsformen erfaringsmæssigt af væsentlig betydning. Vi ved eksempelvis, at landskaber, der har form som en tragt, normalt også har større risiko for erosion. Selve størrelsesafgrænsningen er dermed selvsagt ikke en del af vores model og størrelsesafgrænsningen anser vi alene som et administrativt tiltag. Det skal bemærkes, at lokale faktorer i oplandet, hvor der kan være risiko for erosion bør inddrages i det enkelte tilfælde. Dermed anvender man risikomodellen korrekt, men tager også højde for lokale faktorer, der er af væsentlig betydning.”

Hvis du afslutningsvis skulle angive en vej frem med henblik på at diskutere og perspektivere jorderosion fremadrettet, hvad vil du så pege på?

”Først og fremmest så må vi konstatere, at vanderosion på dyrkede marker Danmark i mindre grad er en trussel for jordkvalitet og produktionspotentiale, men nærmere kan bidrage til at flytte næringsstoffer og sediment til vandområder. Derudover så mangler vi en bred debat, og saglig debat, om hvilket erosionsniveau, der anses for acceptabelt ud fra hensyn til bæredygtighed, men også til økonomi i landbruget og i samfundet generelt.”

Alpereglen er i foråret 2014 indført af regeringen for at imødekomme krav, der har ophav i en EU-forordning. Hos Bæredygtigt Landbrug opfordrer man regeringen til at få nedskrevet den dyrkningspraksis, hvormed danske landmænd i gennem mere end hundrede år har forhindret jorderosion på markerne, så det gode landmandsskab (GLM) kommer til at danne baggrund for den danske politik på området, i stedet for at indføre en løsning på et problem, der reelt ikke eksisterer i Danmark.

Billedet øverst viser en mark, der er ramt af Alpereglen, men som aldrig har været udsat for erosion.

Billedet herunder viser sandjord, der har været ramt af vinderosion, men hvor problemet er løst ved plantning af læhegn i markerne.

Af Nikolaj Schulz, jurist Bæredygtigt Landbrug

Læhegn på sandjord

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen