Hvem skal jeg stemme ind i Europaparlamentet 25. maj?

Bæredygtigt Landbrug har anmodet repræsentanter fra alle opstillede partier til Europaparlamentsvalget den 25. maj om at fortælle om deres syn på dansk landbrugs nuværende og fremtidige rolle i EU-fællesskabet

Skal landbrugsstøtten bevares  og er en satsning på økologi vejen frem for dansk landbrug? Læs hvordan nogle af kandidaterne til Europaparlamentet vil arbejde for dansk landbrug – og husk at bruge din stemme til fordel for dansk landbrug den 25. maj.

Andreas Hastrup – Liberal Alliance 


Andreas Hastrup

1: Hvilke EU-forhold forventer du får størst betydning for dansk landbrug den kommende periode i Europa-Parlamentet, og hvordan vil du arbejde for at styrke de danske interesser på området? 

Jeg vil arbejde på at få nedbrudt handelsbarrierer, og dermed få øget den globale samhandel/frihandel. Det er der store perspektiver i for dansk landbrug. 

2: Hvilken landbrugspolitisk mærkesag vil du arbejde for som medlem af Europa-Parlamentet? 

Optimal dyrkning af fødevarer har i den grad et sikkerhedspolitisk såvel som et medmenneskeligt aspekt. En rigelig fødevareforsyning er ikke en naturlig ting for alle klodens mennesker, og med de forholdsvis dyrkningssikre jorde, vi har i Europa, samt et dygtigt landbrugserhverv, har vi selvfølgelig en forpligtelse til at forøge den samlede produktion, og således producere så mange fødevarer som forsvarligt muligt. Dette skal selvfølgelig ske under skyldig hensyntagen til de omkringligende samfund. 

3: Over- eller underimplementerer Danmark efter din mening EU’s regler på det landbrugspolitiske område? (Svaret bedes uddybet) 

Jamen, enhver kan da se, at der overimplemnteres i Danmark!! – Seneste eksempel er Alpedirektivet, hvor eksempelvis nabolandenes 20 grader er blevet til 12 i Danmark. Men i flæng kan også nævnes efterafgrøder, randzoner og det danske kvælstofregime. 

4: Hvordan skal man efter din mening skabe vækst i den danske fødevareklynge i de kommende år? 

Indledningsvis skal man åbne for øget fødevareproduktion vha. Behovsbestemt gødningstildeling på ejendomsniveau!! Ligeledes bør fjernelse af nytteløse dyrkningsbegrænsninger, eks. I bræmmer og på skråninger selvfølgelig fjernes. – Personoligt mener jeg også, at udvikling og mulig dyrkning af genmodificerede afgrøder bør tages i betragtning. – herefter må den animalske produktion tilpasses den ’nye virkelighed’. 

5: Har landbruget en fremtid i Danmark? Hvorfor/ hvorfor ikke?

Under de rette forudsætninger – JA.
Får landbrugserhvervet de samme rammevilkår som i vore nabolande, vil det være et godt fundament til at erhvervet vil kunne bidrage massivt til landbets beskæftigelse og valutaindtjening, og det vel at mærke mens der stadig vises skyldigt hensyn til det omkirngliggende samfund. 

 

Jeppe Sebastian Kofod – Socialdemokraterne 

1: Hvilke EU-forhold forventer du får størst betydning for dansk landbrug den kommende periode i Europa-Parlamentet, og hvordan vil du arbejde for at styrke de danske interesser på området? 

Først og fremmest skal Parlamentet arbejde med implementeringen af landbrugsreformen, der løber fra 2014-2020. Desuden skal vi arbejde med en ny økologiforordning, så vi kan styrke det europæiske forbrug og produktion af økologiske fødevarer. 

Det er vigtigt, at vi fra dansk side kæmper hårdt for at holde fast i vores førerposition på det grønne og det bæredygtige landbrug. Jeg vil derfor gå i dialog med naturorganisationerne, de økologiske organisationer og dansk landbrug for i fælles front at skabe den bedste position for dansk landbrug. 

2: Hvilken landbrugspolitisk mærkesag vil du arbejde for som medlem af Europa-Parlamentet? 

Først og fremmest vil jeg arbejde for, at landbrugsstøtten på sigt afskaffes. Landbrugsstøtten er en gammeldags, ufornuftig ordning, der er med til at holde ikke-konkurrencedygtige landbrug i live. Afskaffelsen sker ikke fra den ene dag til den anden, men jeg vil arbejde for, at vi i næste budgetperiode fra 2021-2027 ikke længere har landbrugsstøtten. Nationale støtteordninger skal i sagens natur forbydes, i så fald landbrugsstøtten afvikles. 

Samtidig skal vi arbejde for at styrke økologien og dyrevelfærden i EU. Økologien skal styrkes gennem den kommende økologiforordning, hvor vi samtidig skal sikre Danmarks førerposition på området. Samtidig skal vi gøre en reel indsats for at styrke dyrevelfærden, herunder at indføre en max grænse på 8 timer for dyretransport til slagtning. 

3: Over- eller underimplementerer Danmark efter din mening EU’s regler på det landbrugspolitiske område? (Svaret bedes uddybet) 

Danmark har traditionelt været duksen i klassen, når det kommer til implementering af EU-regler. Vi skal ikke overimplementere, men problemet er også, at andre EU-lande ikke implementerer regler til tiden. Det gælder blandt andet spørgsmålet om forbud mod berigede bure til høns samt kravet om løsgående søer. Når Danmark implementerer mens andre ikke gør, stiller vi dansk landbrug i en urimelig konkurrencesituation. 

4: Hvordan skal man efter din mening skabe vækst i den danske fødevareklynge i de kommende år? 

Vi skal først og fremmest gå efter at skabe grøn og bæredygtig vækst i fødevareerhvervet, hvor vi sætter særligt fokus på økologi og dyrevelfærd. 

5: Har landbruget en fremtid i Danmark? Hvorfor/ hvorfor ikke? 

Det danske landbrug har en stor fremtid, hvis vi formår at fremtidssikre det. Vi skal ikke konkurrere på pris men på kvalitet. Højkvalitetsprodukter, herunder økologiske fødevarer, er noget, Danmark som eksportnation kan leve af. Og noget, som kan sikre landbrugets fremtid i Danmark. 

 

Jens Rohde, Venstre


Jens Rohde 2014

1: Hvilke EU-forhold forventer du får størst betydning for dansk landbrug den kommende periode i Europa-Parlamentet, og hvordan vil du arbejde for at styrke de danske interesser på området? 

Den liberale gruppes ledelse har indstillet mig til en plads i Parlamentets landbrugsudvalg efter valget. Fra denne position vil jeg kæmpe for det danske fødevareerhvervs interesser. Det gælder f.eks. i forhold til den næste reform af EU’s landbrugspolitik, som vi allerede i den kommende mandatperiode lægger sporene ud for. Her vi jeg kæmpe for at få stoppet den konkurrenceforvridning, som stats- og regeringslederne trumfede igennem under forhandlingerne om den nuværende reform. Muligheden for at flytte op til 15 pct. af den direkte støtte til landdistriktsmidlerne – og den anden vej – kan svække dansk landbrugs konkurrenceevne voldsomt og er reelt en re-nationalisering af landbrugspolitikken i Europa. Det er en meget farlig udvikling. 

Jeg vil også kæmpe for en blød landing af mælkekvoterne, som ophører 31. marts 2015. Bl.a. skal der lempes på de nuværende produktionsbegrænsninger gennem en ændring af fedtreguleringen.  

Frihandelsaftalen mellem EU og USA får også stor betydning for dansk landbrug. Jeg vil arbejde målrettet for, at aftalen ikke stiller europæiske landmænd ringere end amerikanske – vi skal have lige konkurrencevilkår på begge sidder af Atlanten. 

2: Hvilken landbrugspolitisk mærkesag vil du arbejde for som medlem af Europa-Parlamentet? 

Krydsoverensstemmelsesreglerne skal afskaffes. De mange uklare regler og de store træk i støtten giver en voldsom usikkerhed for landmanden. Samtidig svækker det dansk landbrugs konkurrenceevne, at reglerne implementeres uensartet i EU. Hvis ikke det er muligt at afskaffe krydsoverensstemmelsesreglerne, skal der som minimum ske en kraftig forenkling af regelsættet med færre og mere målrettede krav og et sanktionssystem, der er langt mere proportionalt. Nu er det ikke sandsynligt, at reglerne helt afskaffes, men forslaget skal ses som et strategisk træk til at forhandle en mere rimelig KO på plads. 

Samtidig skal der gennemføres en kontrolreform, som giver landmanden retssikkerhed. Der skal indføres et princip, der sikrer, at hvis det er EU-regler, der gælder, så skal der administreres og kontrolleres efter disse, og ikke efter nationale regler. Og omvendt – hvis det er de danske regler der gælder, så er det disse, der skal administreres efter. Så ved både landmanden og myndighederne, hvad de skal rette sig efter. På den måde kan vi undgå overimplementering, og vi kan skabe retssikkerhed for den enkelte landmand – noget som er hårdt tiltrængt i dag. Og så vil jeg arbejde for, at centrale medlemslande i EU, herunder Danmark, forhandler om implementering af lovgivningen bilateralt, så vi får en mere ensartet implementering af europæisk lovgivning.  

3: Over- eller underimplementerer Danmark efter din mening EU’s regler på det landbrugspolitiske område? (Svaret bedes uddybet)

Danmark overimplementerer alt for mange EU-regler. Eksemplerne er talrige: vandrammedirektivet, sevesodirektivet, nitratdirektivet, habitatdirektivet og seneste “alpereglen”. Denne praksis er voldsom skadelig for fødevareerhvervet – den svækker åbenlyst konkurrenceevne.  

4: Hvordan skal man efter din mening skabe vækst i den danske fødevareklynge i de kommende år?

Vi skal først og fremmest sikre lige konkurrencevilkår for den danske fødevareklynge. Et stop for overimplementering af EU-reglerne kan bidrage væsentlig hertil. Alene

undergødskning som følge af den særlige danske implementering af nitratdirektivet

giver erhvervet et nettotab på op til 3,3 mia. kroner årligt afhængigt af kornpriserne. Samtidig skal vi udnytte nye vækstpotentialer. f.eks. inden for bioøkonomi. Her jeg forhandlet et ambitiøst mål for 2. generations biobrændstof på plads i Parlamentet. Danmark er førende inden for udvikling af 2. generations biobrændstoffer, som betyder, at vi kan udvinde energi fra affald fremfor fra fødevarer, og et ambitiøst EU-mål kan bidrage til vækst og nye arbejdspladser i den danske fødevareklynge.   

5: Har landbruget en fremtid i Danmark? Hvorfor/ hvorfor ikke?

Som Danmarks største eksporterhverv bør landbruget selvfølgelig have en fremtid i Danmark. Det er dog ikke noget vi kan tage for givet. Hvis ikke erhvervet sikres lige konkurrencevilkår, risikerer vi at sætte erhvervets unikke position over styr. Jeg vil i den kommende mandatperiode kæmpe for at sikre danske landmænd kan konkurrere på lige fod med deres europæiske kollegaer.  

 

Ulla Tørnæs – Venstre 

1: Hvilke EU-forhold forventer du får størst betydning for dansk landbrug den kommende periode i Europa-Parlamentet, og hvordan vil du arbejde for at styrke de danske interesser på området? 

Helt overordnet tror jeg, at implementeringen og videreudviklingen af den fælles landbrugspolitik bliver vigtig. Jeg vil selvfølgelig samarbejde tæt med mine kollegaer i Europa-Parlamentet om det, men jeg vil i lige så høj grad også bevare kontakten hjem til mine kollegaer i Folketinget og mit bagland, så jeg løbende kan sørge for, at Danmark rammer den rigtige balance mellem hensynet til miljøet og vækst når vi har med fødevare- og landbrugsregulering at gøre. Venstre vil klart gå efter en plads i Europa-Parlamentets landbrugsudvalg. 

2: Hvilken landbrugspolitisk mærkesag vil du arbejde for som medlem af Europa-Parlamentet? 

Inspireret af EU’s scoreboard på det indre marked, vil jeg arbejde for, at der indføres et scoreboard på landbrugsområdet, så det klart fremgår, hvilke lande der er bagud med implementeringen samt hvilke lande, der overimplementerer. Dermed vil der blive lagt pres på de lande, der underimplementerer, og parlamentarikere fra lande, der ofte overimplementerer – som fx Danmark – vil få et konkret redskab til at sikre, at deres nationale parlamenter ikke gør så meget, at de sætter det nationale landbrug bagud i den europæiske konkurrence. 

3: Over- eller underimplementerer Danmark efter din mening EU’s regler på det landbrugspolitiske område? (Svaret bedes uddybet) 

Danmark er i konkurrence med andre EU-lande om at tiltrække vækst og nye arbejdspladser. I den konkurrence er det helt essentielt, at vi skaber ens konkurrencevilkår i hele EU. Desværre gør Danmark ofte mere end det, vi aftaler i EU, og der er desværre også medlemslande, der gør mindre end de har forpligtet sig til. Det betyder, at vores konkurrenceevne forringes, og at vi risikerer at sende arbejdspladser ud af landet. Der findes i dag ikke et samlet overblik over, hvilke EU-love og regler, Danmark har overimplementeret, men det vurderes, at Danmark bl.a. har overimplementeret en række direktiver som vandrammedirektivet, habitatdirektivet og nitratdirektivet. 

Jeg synes, at Danmark naturligvis skal leve op til vore europæiske og internationale krav inden for miljø- og landbrugsmæssig lovgivning. Danmark skal imidlertid ikke indføre strengere regler end højst nødvendigt, da det skader erhvervslivets konkurrenceevne. Mange danske virksomheder oplever desværre, at den erhvervsrettede lovgivning i Danmark er mere restriktiv end i vores nabolande som f.eks. Sverige, Tyskland og Holland. Det skal vi have gjort noget ved. 

4: Hvordan skal man efter din mening skabe vækst i den danske fødevareklynge i de kommende år? 

Venstre har sammen med regeringen, K, DF og LA indgået en aftale om vækstplan for fødevarer. Trods markante Venstre aftryk på aftalen, kunne den have været mere ambitiøs. Venstre mener, at vi skaber vækst ved to overordnede indsatser. Dels skal vi øge råvaregrundlaget ved at give landbrugserhvervet bedre muligheder for at producere noget mere. Dels skal vi forbedre fødevarevirksomhedernes konkurrenceevne. Vi skal fortsætte ad den vej vi begyndte med aftalen om Vækstplan for Fødevarer. For at øge råvaregrundlaget lykkedes det Venstre at få regeringen til at gå med til at halvere arealet af randzoner, lette for 80.000 hektar efterafgrøder og fremover tillade vedligeholdelse af vandløb med grødeskæring. Derudover fik vi lempet en række andre byrder på landbruget, der alt i alt betyder, at der fremover eksempelvis kan produceres op til 1,5 mio. flere slagtesvin om året i Danmark. For at styrke fødevarevirksomhedernes konkurrenceevne fik vi efter Venstres forslag vedtaget, at der skal laves et vækst- og nabotjek af både landbrugs- og fødevarereguleringen, så den danske regulering og kontrol ikke stiller danske landmænd og fødevarevirksomheder ringere end deres konkurrenter i lande som Slesvig-Holsten, Holland, Frankrig og Polen. Endelig fik vi med i aftalen, at der skal indføres en ny, målrettet og differentieret regulering af landbruget, ligesom virksomhederne får hurtigere og mere rummelige miljøgodkendelser til gavn for vækst, eksport og arbejdspladser i landbrugs- og fødevaresektoren. 

5: Har landbruget en fremtid i Danmark? Hvorfor/ hvorfor ikke? 

Det har landbrugs- og fødevaresektoren så afgjort, for en erhvervsklynge der eksporterer for i omegnen af 150 mia. kr. om året og beskæftiger godt 180.000 mennesker i Danmark skal der selvfølgelig satses på. Vækstteam for Fødevarer har vurderet, at fødevareklyngens har et vækstpotentiale på 50 mia. kr. og op til 25.000 arbejdspladser frem mod 2020, og når man tænker på at fødevareklyngen har fordoblet sin eksport over de seneste 25 år, så er det da bare om at klø på.    

Baeredygtigtlandbrug.dk har sendt spørgsmålene til opstillede kandidater til Eurpaparlamentet fra samtlige opstillede partier samt Folkebevægelsen mod EU, men ikke alle har valgt at svare.

Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk og Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen