Flemming Fuglede om vækstplan: ’Vores hårde arbejde har endelig båret frugt’

Den nye vækstplan for fødevarer varsler allerede fra sommeren en række lempelser på stramninger indført på landbrugsområdet de seneste år. Dermed er planen resultatet af flere års hårdt arbejde for Bæredygtigt Landbrug, mener formand, Flemming Fuglede, der glæder sig over, at regeringen nu endelig har lyttet til kritikken fra landbruget

Så kom den endelig. Den længe ventede ’Vækstplan for Fødevarer’, der blandt andet betyder, at halvdelen af randzonerne frafalder mens også halvdelen af de bebudede efterafgrøder falder bort. Aftalen, der er en såkaldt ’stemmeaftale’ (og som modsat et forlig ikke er bindende efter et valg), er blevet til i et samarbejde mellem regeringen og en enig blå blok. Og selvom aftalen altså ikke ’går hele vejen’ i spørgsmålet om fjernelse af randzonerne, så er formand for Bæredygtigt Landbrug, Flemming Fuglede, i store træk godt tilfreds.

”Nu ser vi resultatet af fire års hårdt arbejde for Bæredygtigt Landbrug, hvor vi gang på gang på gang – og en gang til – har fremført fakta omkring nogle af de regler, der uden faglighed spænder ben for erhvervet, ” lyder reaktionen fra en glad Flemming Fuglede.

”Og nu bærer det så frugt. Vores argumenter er ikke faldet på stengrund. Men det er klart, at aftalen er, hvad man kalder en politisk landing. Vi så jo helst, at man havde taget konsekvensen og fjernet randzonerne helt. Men heldigvis er det jo kun en aftale i den her regeringsperiode. Så snart vi skifter regering, så forsvinder også den sidste halvdel af randzonerne, ” lyder overbevisningen fra formanden.

Nye toner
Det er især signalværdien i lempelsen af randzoneloven, der vækker begejstring hos Flemming Fuglede, der dog helst så randzonerne taget helt af bordet. Men også elementet omkring vandløbsvedligeholdelse er, ifølge formanden, et positivt træk i forhold til landbrugserhvervet.

”Det glæder mig rigtig meget, at grødeskæringen bibeholdes, og at drænene skal have frit afløb. Det er efter min mening et kæmpe spring fremad, i hvert tilfælde i vandplanssagen. Og det er jo en erkendelse af, at man ikke har lavet de konsekvensberegninger, som man skulle have gjort langt tidligere, ” siger Flemming Fuglede

”Så er der efterafgrøderne. De er så halveret. Og det er lidt det samme som med randzonerne; man halverer arealet, men til gengæld smider man det ud over hele landet. Men når det ikke har nogen funktion, hvad pokker skal vi så have det for? I stedet for at placere efterafgrøderne omkring Horsens og Vejle Fjord og omkring Limfjordsområdet, så bliver det nu strøget ud over hele landet. Altså, jeg vil ikke sige, det er nonsens, for det er da selvfølgelig bedre, end det der var. Men det er jeg også sikker på, at det på sigt kommer væk. Selvfølgelig gør det da det. Vi kan lige så godt have vintersæd.”

Et andet element i vækstplanen handler om bedre mulighed for finansiering af landbruget. Men på det punkt ser formanden hellere en anden løsning.

”Med hensyn til finansiering, hvor der skal gives et par hundrede millioner her og der, så er jeg bare nødt til at sige, at hvor var det dog nemmere, hvis de giver os de samme rammevilkår som vores nabolandene. Så var vi jo fri for at låne flere penge. Det var nok så smart.”

Stævningerne fortsætter
Selvom planen altså indeholder lempelser både i forhold til vandplaner, randzoner og – med en kommende ny regulering – også til gødningsnormer, så har Bæredygtigt Landbrug ingen intention om at frafalde nogen af de verserende stævninger, organisationen på nuværende tidspunkt har anlagt mod staten.

”Det er jo dejligt, at vi nu oplever, at der er ved at være en åbning i forhold til den kritik, Bæredygtigt Landbrug har fremsat. Og derfor er der mange, der ringer og spørger mig; ’jamen, så holder i vel med jeres retssager?’. Det er svaret; ’nej, det gør vi ikke’. Tværtimod, så intensiverer vi vores bestræbelser nu. Fordi nu viser det sig jo, at gode argumenter bærer trods alt frugt. Og derfor intensiverer vi vores indsats på alle tre fronter: randzoner, vandplaner – og ikke mindst gødning.”

”Ja, vækstplanen er nok en halv sejr. Men hvis noget er forkert, skal det selvfølgelig rettes. Og derfor fortsætter vi med vores sager.”

Ministrene skal tale med BL
Selv er Flemming Fuglede endnu ikke sikker på, hvad de reducerede randzonearealer betyder for hans egne arealer med randzoner. Til gengæld føler han sig frikendt for de randzoner, han aldrig har etableret.

”De har sagt, halvdelen forsvinder, men de har jo ikke sagt hvilken halvdel. Men nu er vi jo ved at være der, hvor det er mig, der skal have en undskyldning. Jeg mener faktisk både at fødevareministeren og miljøministeren skal give mig en undskyldning, for de kan da ikke have den tro, at der er nogen, der kan dømmes for noget, når man har erkendt, at halvdelen af randzonerne ikke duer. Og den sidste halvdel duer så heller ikke, men det har de så bare ikke erkendt endnu, ” lyder det fra Flemming Fuglede med én opfordring til både fødevare- og miljøministeren.

”Nu er det bevist, at randzoneloven ikke har været i orden, og så må det vel være på tide, at vi igen kan fortsætte dialogen. Politikerne har pligt til at lytte til borgerne, og man kan jo ikke holde mig eller Bæredygtigt Landbrug væk fra samtalen med dem, når man laver sådan noget makværk af en lov, ” siger Flemming Fuglede, der dermed forventer, at den politiske eksklusion af Bæredygtigt Landbrug hermed er fortid.

En stor sejr
Selvom vækstplanen ikke er det fuldendte ønskescenarie, og selvom Bæredygtigt Landbrug fortsat vil kæmpe for at få lempelserne med faglig dækning helt i mål, anser Flemming Fuglede alligevel den nye ’Vækstplan for Fødevarer’ som en sejr.

”Jeg anser det som en stor sejr. Vi har flyttet meget. Vi kan jo bare tage det papir med den aftale, som Landbrug & Fødevarer har lavet med regeringen for fire år siden. Det var jo en aftale med alle de ting, vi nu har kæmpet imod. Og nu har vi fået en del væk. Og havde vi ikke været her, så havde vi haft hele møget, og der havde ikke været nogen, der havde stillet spørgsmålstegn ved de urimelige begrænsninger og stramninger. Så havde Naturstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen fortsat med at overimplementere og regeret uden, at nogen havde sagt noget imod deres gøren og laden. Så jeg er godt tilfreds., ” slutter Flemming Fuglede.

Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen