Leif Mikkelsen om vækstplanen: ’Det er et skridt i den rigtige retning, selvom vi gerne havde taget et større skridt’

Ny vækstplan for fødevarer løsner for stramninger for erhvervet. Det er et skridt i den rigtige retning, siger Leif Mikkelsen, fødevareordfører for Liberal Alliance, der fremover vil arbejde for endnu flere lempelser til landbruget

Færre randzoner, færre efterafgrøder, mere nabotjek, bedre finansiering, mindre fokus på dyreenheder og mere fokus på udledning og måling. Det er blot nogle af de tiltag, som en samlet blå blok onsdag d. 2. april, handlede hjem til primærerhvervet i den ’Vækstplan for Fødevarer’, som man i flere dage havde forhandlet om med regeringen.

På en række punkter har blå blok med planen fået, hvad de kom efter, og derfor siger Leif Mikkelsen (LA) til baeredygtigtlandbrug.dk, at han er godt tilfreds vækstplanen.

”Det her er nogle små skridt i den rigtige retning, og derfor er vi med. Vi har i mange år undladt at udnytte det potentiale, der er i dansk landbrug. Vi har indhyllet det i regler og begrænsninger. Og der er et lille skridt her nu, hvor man løsner nogle af de greb, gør det lidt mere smidigt og fjerner nogle af de begrænsninger, der kan øge produktionen,” siger Leif Mikkelsen til baeredygtigtlandbrug.dk.

Kun halvvejs med ranzoner
Et af de mest omdiskuterede elementer i planen var halveringen af randzonearealet fra 50.000 til 25.000 hektar. Og selvom Leif Mikkelsen gerne havde været kompromisset foruden, så er punktet, ifølge ham, nu landet der, hvor den siden står til at ændre.  

”Det er et lille skridt i den rigtige retning, og vi deltager, når der er små skridt i den rigtige retning. Hvis vi skulle bestemme, så kunne der tages meget større skridt. Vi gik halvvejs med efterafgrøder, vi gik halvvejs med randzoner, hvor man kunne have taget det fulde skridt. Vi mener bestemt med hensyn til udledning af kvælstof, at der er der nogle tal, der allerede indikerer, at landbruget er kommet længere, end man har regnet med. Og at vi faktisk er i mål uden de her begrænsninger, ” siger Leif Mikkelsen og fortsætter:

”Og jeg glæder mig så bare over, at blå blok har stået sammen i det her. Og det kan så betyde, at man efter et valg kan tage de større skridt.”

Ny regulering og nabotjek
Selvom danske miljøregler tager afsæt i samme EU-direktiver, som vores konkurrerende nabolande, så implementeres reglerne forskelligt i de enkelte lande. Derfor stod et større fokus på nabotjek også højt på oppositionens ønskeliste under de seneste dages forhandlinger.  

”Og en god ting, som også er kommet ind i planen, er et nabotjek. Der var dog lidt uenighed om, hvad det skulle være for et nabotjek. Miljøministeren stod fuldstændig fast på Holland, hvilket – for at sige det rent ud – gjorde vi andre mistænksomme. Og det endte så med, at vi for at afbalancere sagde; ’jamen, så skal vi også have Polen med for at gøre det retfærdigt’. Og ellers skulle Holland have været ude. Så både Holland og Polen er nu omfattet af nabotjek,” fortæller ordføreren, der udover nabotjekket især glæder sig over den kommende ny regulering, som også er en del af aftalen.  

”En god ting i det her er, at regeringen har erkendt, at det med at rulle generelle regler ud over landbruget – gødningsregler, randzoner osv. – det duer ikke. Man skal måle på udledningen. Og er der steder, hvor der er for meget udledning, må man begrænse det. Det er der miljø i. Men der er masser arealer i Danmark, hvor vi kunne gødske ligesom i Tyskland uden problemer, ” lyder det fra Leif Mikelsen, der mener, at reguleringen bør træde omgående.

”Vi mener, at den ny regulering kan sættes i gang med det samme. Men regeringen mener, at der lige skal måles lidt, inden vi kan det. Men man erkender sådan set, at det går den vej. Man kan bare tage bemærkningen om omregning af dyreenheder, hvor det ikke længere skal være antallet af dyr, der afgør det. Men derimod udledningen.”

Sass Larsen slog sømmet i
Alt i alt er Liberal Alliance altså tilfreds med vækstplanen, der ifølge Leif Mikkelsen burde have været forhandlet for længe siden.

”Jeg mener sådan set, det her er en tilståelsessag for regeringen. Det, som vi andre har punket for længe, og som man har benægtet, der har man nu taget nogle skridt alligevel. Man har jo før sagt nej til at røre ved randzoner, efterafgrøderne var livsnødvendige og antal dyreenheder per hektar var nærmest livsfarligt at røre ved. Det har så bare vist sig, at når de (regeringen, red.) nu skulle til at finde vækst, så var der kun en vej. Og det var den her vej, ” siger Leif Mikkelsen om planen, der især lykkedes med hjælp fra en bestemt socialdemokrat.

”Forklaringen er jo ret enkel; det er, at det er Sass Larsen, der sad for bordenden, og det var ham, der ville have vækst. Og når sidste søm slås i, så er det Sass Larsen, der slår det i, ” slutter Leif Mikkelsen.

 Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen