Godt hundrede var mødt frem til borgermødet på rådhuset i Stenløse omkring udviklingen af vandforholdene i og omkring Værebro Å den 10. april. Kun tre medlemmer af miljøudvalget var til stede, men fra Liberal Alliances Bent Tranekjær forlød det, at den spændte situation imellem Værebro Ålaug og rådhuset er ved at bløde op, hvilket betyder, at formanden for miljøudvalget fremover kan holde møder med ålauget. Men dialogen lader fortsat meget tilbage at ønske, lød meldingen fra Bent Tranekjær.
”Vi skal kæmpe noget for det, hvis vi skal have noget igennem,” lød det fra Bent Tranekjær (LA), der henviste til, at den gamle, sammentømrede del af byrådsgruppen ikke havde i sinde at ændre på den førte politik angående Værebro Å.
Den manglende opbakning fra politikerne i Egedal Kommune så aftenens vært, formand for Vandløbslauget for Værebro Å, Søren Vestergaard, som værende meget ærgerlig. Især da samtlige kommunalpolitikere personligt havde modtaget en invitation til borgermødet.
”Hvor er kommunalpolitikerne?,” lød det såleds fra ålaugets formand sidst på aftenens møde, der strakte sig over små tre timer. Et møde, hvor Vandløbslauget for Værebro Å havde inviteret en række eksperter til at fortælle om årsagen til den forhøjede vandstand i og omkring åen. Formålet med mødet var ifølge Søren Vestergaard at informere så mange som muligt om de faktiske forhold, og aftenens talere strakte sig fra en biolog, to jurister og en vandføringsekspert til dyrlægen, der fortalte om voldsomme konsekvenser, det har for græssende dyr og hunde, der bevæger sig rundt på sumpede områder, som ådalene omkring Værebro Å er i forbindelse med stigende vandstand i åen.
Fakta på bordet i Egedal
Søren Vestergaard sagde velkommen til hundrede fremmødte borgere, og fortalte, at formålet med mødet var, at der skal ske vidensdeling for at folk omkring Værebro Å kan få vished for, hvad det er, der lige nu foregår i forbindelse med fredninger, boringsnære beskyttelsesarealer og konsekvenserne af vandløbsvedligeholdelsen af åsystemet på naturen, landbruget, dyrene og byerne.
”I vandrådene venter et kæmpestort arbejde, som omhandler vandplanerne for anden planperiode. Og vi har et halvt år til opgaven,” lød det fra Søren Vestergaard, som opfordrede til at alle satte sig godt ind i forholdene, så problemerne kan blive løst bedst muligt.
Udvikling og vandstand og vandafledning i Værebro Å
Med den samme vandstand kan Værebro Å blot føre cirka 30 procent af den mængde vand, åen kunne føre for 35 år siden, og det samtidig med at der er sket en markant forøgning af vandmængden i åsystemet. Det var konklusionen fra biolog Jørgen Krogsgaard Jensen, der i rapporten ”Udvikling og vandstand og vandafedning i Værebro Å” i løbet af det sidste halvandet år har gennemgået videnskabelige data for åsystemet.
”Vi har sammensat eksisterende data fra 35 år, for at se, hvad der er årsag til ændringer i åsystemet Værebro Å med opland. Det, der blev oplevet herude, var, at der var stigende vandstand i åløbssystemet,” lød konklusionen fra bilogen, og Jørgen Krogsgaard bekræftede, at vandstanden er steget. Især middel- og maksmal-vandstanden er øget, og det specielt i sommer og efterårsmånederne. Desuden viste målingerne foretaget igennem 35 år, at det står helt klart, at alle vandstande er steget, og det er specielt sket efter 1993.
Som mulige årsager til den stigende vandstand pegede biologen på mere nedbør, mere bebyggelse, større befæstede arealer og fortætning af byområderne. Andre årsager så ifølge Jørgen Krogsgaard ud til at være en faldende vandindvinding og så ikke mindst en ændret vandføringsevne i åsystemet. Rodzonens kapacitet til at opholde vandet mente biologen var blevet reduceret i ådalen, hvilket ifølge ham også kunne være en mindre årsag til problemerne med oversvømmelse, men han havde dog ikke data, der kunne underbygge antagelsen. Jørgen Krogsgaard anførte også, at aktuel grøde i vandløbet kan være en medvirkende årsag til vandstigningen, men ifølge biologen findes der ikke målinger af, hvor stor indvirkning grøden har på vandløbsførelsen.
Men hvad gælder de andre årsager, så stod det lysende klart for de fremmødte borgere, at Værebro Å er under et stigende vandpres, og at det er årsagen til de senere års hyppige oversvømmelser.
25 procent mere bebyggelse på 22 år
For at kigge på tal for bebyggelsestætheden i kommunen havde Jørgen Krogsgaard benyttet BBR-registret, og tallene viste en markant øget bebyggelsesgrad i hele området. Der var tale om en markant stigning på hele 25 procent over en 22 årig periode. Ifølge Jørgen Krogsgaard ligger mange af områderne med separat kloakering, hvilket betyder at regnvandet løber via faste vandsystemer direkte til åsystemet. Hvad angår den øgede befæstningsareal henviste biologen til, at man via satellitbilleder tydeligt kan se, at der er kommet mere asfalt, beton og også mere flisebelægning hos private husejere, hvilket medfører problemer med øget tilstrømning til vandløbene under intens regn, men her var det umuligt at give et præcist bud på betydningen for vandstandsstigningen i vandsystemet.
Ifølge grafer fremført på mødet er vandindvindingen fra området gået ned, hvilket Jørgen Krogsgaard forklarede med, at meget vandforbrugende virksomheder er forsvundet fra området, men vurderingen var, at den øgede grundvandsstand, som følger af den reducerede vandindvinding, kun havde betydning i de tørre måneder, og ikke i forbindelse med høje vandbelastninger.
Vandstanden er markant højere ved samme vandføring de senere år, fortalte Jørgen Krosgsgaard, hvilket fik ham til at komme med den vurdering, Værebro Ålaug i årevis har kæmpet for at få vished for.
”Vi kan konkludere, at vandløbets evne til at føre vand er nedsat de senere år,” lød dommen fra Jørgen Krogsgaard, og ifølge biologen har der ikke været stigende vandstand i Roskilde Fjord. Helt konkret viser målinger foretaget ved Veksø Bro, at hvor åen med den samme vandstand for 25 år siden kunne føre 7-800 liter vand i sekundet, så kan åen på samme sted med den samme vandstand nu blot føre 300 liter vand i sekundet.
Langt de fleste deltagere på borgermødet var lodsejere med en stor interesse i at sikre afvanding af deres marker, men med var også Lars Kamp Nielsen, medlem af vandrådet, DN og Værløse Naturgruppe, og han henviste til, at den øgede vandstand er politisk bestemt med vandløbsloven.
”Vandløbsloven siger, at man skal have mere natur, mere miljø – sådan skal det være. Sådan er lovgivningen,” lød det fra Lars Kamp Nielsen, som pointerede, at der er givet 17 millioner kroner til arbejdet med at forbedre naturen om Isefjorden og Roskilde Fjord.
Det fik Søren Vestergaard til at sige, at man skulle huske alle interesser i forbindelse med Værebro Å.
”Vi må se i øjnene, at vi har flere interesser i det her samfund. Vi må erkende, at vi har forskellige grupper med forskellige interesser.”
Søren Vestergaard og Lars kamp Nielsen var dog enige om, at der i det virkemiddelkatalog, vandrådene netop har modtaget, er især to punkter, der vil sikre både lodsejernes og naturens interesser, og derfor opfordrede begge til at dobbeltprofilvandløb og miniådale har høj prioritet, når arbejdet med at ændre Værebro Ås vandføring begynder at flyde.
Læs også: Vandføringsevnen i Værebro Å er nedsat med to tredjedele
Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk
