Jurist: Det nærmer sig misbrug af offentlighedsloven

I forbindelse med en anmodning om aktindsigt omkring den såkaldte alperegel, stødte jurist Nikolaj Schulz på et afslag, der undrer ham. Afslaget begrundes nemlig med en paragraf, som juristen ikke mener benyttes efter hensigten

Jurist i Bæredygtigt Landbrug, Nikolaj Schulz, bad i april 2014 om at få lov at se papirerne, eller såkaldte ’akter’, der er sendt mellem fødevareministeriet og NaturErhvervstyrelsen omkring den såkaldte alperegel.

Offentlighedsloven, formelt Lov om offentlighed i forvaltningen, er en dansk lov, der regulerer adgangen til aktindsigt for personer, der ikke er part i sagen, herunder journalister. 
                                               Kilde: Wikipedia

Det blev uden held. Offentlighedsloven, der blev revideret i juni 2013 efter massiv debat, ligger til grund for det afslag, som Nikolaj Schulz har modtaget.

”De har afvist anmodningen om aktindsigt med henvisning til § 24, stk. 1, nr. 1, som siger, at retten til aktindsigt ikke omfatter interne dokumenter og oplysninger, der udveksles på et tidspunkt, hvor der er konkret grund til at antage, at en minister har eller vil få behov for embedsværkets rådgivning og bistand,” forklarer Nikolaj Schulz.

Det valg imponerer ikke juristen. Han mener ikke, at paragraffen er tænkt sådan.

”Det er betænkeligt, for der står i forarbejdet til loven, at denne bestemmelse skal anvendes restriktivt. Vi anerkender, at reglen undtager rådgivning, men man kan ikke sige, at alt, hvad der kører mellem et ministerium og et departement er rådgivning,” siger Nikolaj Schulz og fortsætter:

”Fødevareministeren kom til samråd og sagde, at man havde en ny regel, så man må formode, at der er kommet en klokkeklar endelig indstilling. Med andre ord er vi et sted, hvor han ’bare’ mangler at ændre bekendtgørelsen igen. Dan Jørgensen siger, at han ændrer reglen på baggrund af ny viden og derefter direkte, at det er sådan her, vi gør. Altså, er meningsindholdet på plads. Så er det betænkeligt, at man bruger § 24, stk. 1, nr. 1, for hvis den kan finde anvendelse, når man har meningsindholdet og en regel klar til brug, kan den bruges til alt frem til den endelige lovpakke ligger til ministeren, og det mener jeg er en væsentlig begrænsning for offentligheden og ikke hensigten med offentlighedsloven.”

Døren lukkes helt i
Anvendelsen af § 24 som begrundelsen for afslaget på aktindsigten er ikke det eneste problem, som Nikolaj Schulz ser det.

”En ting er, at paragraffen overhovedet finder anvendelse i denne sag. Det synes jeg er groft. En anden ting er, at man siger, at det er alle oplysninger, der er omfattet af afslaget. Jeg får ikke engang en aktliste eller konkrete oplysninger som for eksempel areal. Døren lukkes helt i, og det er problematisk,” forklarer juristen og opsummerer:

”Den officielle begrundelse for ændringen af alpereglen handler om videnskab. NaturErhvervstyrelsen vil imidlertid ikke give os aktindsigt i de afgørende dokumenter, de har videregivet til departementet. Det er stærkt problematisk, fordi vi dermed ikke har mulighed for at vurdere og diskutere det helt afgørende, nemlig hvad er det for videnskabelige oplysninger, ministeren agerer efter. Dermed har vi ikke mulighed for at undersøge eller ’teste’, om alpereglen er tilstrækkeligt undersøgt, begrundet og afvejet for eksempel i forhold til proportionalitetsprincippet.”

Af Lene Skriver Bak, lsb@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top