Af Vagn Lundsteen, direktør Bæredygtigt Landbrug
Ud over H2O indeholder vandet en lang række stoffer, som har været i vandet altid. Det gælder kalk, jern, nitrat, fosfor, kalium, magnesium og mikronæringsstoffer, som mangan, silicium, molybdæn og natrium. Disse stoffer er gennem årtusinder blevet udvasket fra jordprofilen med overskudsnedbøren. Inden dræningen blev påbegyndt for 2-300 år siden, udvaskedes stofferne til det øvre grundvand, hvor de ofte forsatte til naturlige åer og vandløb, eller videre til det dybere grundvand. Efter dræningen af mere end 60 procent af landbrugsjorden og de fleste byer, blev en stor del af stofferne, når de blev udvasket, ført med drænene til vandløbene, hvor nogle fordampede undervejs til fjordene. Andre fortsatte hele vejen til fjordene, hvor de danner baggrund for næring til vandplanterne og plankton, som efterfølgende er føde for de lavest stående dyre- og fiskearter.
 |
Den industrielle revolution skabte de første miljøfremmede stoffer
Efter starten på den industrielle revolution for næsten 150 år siden, steg belastningen fra menneskets ageren. Til en start var det tøjindustrien med de giftige farvestoffer, opløsningsmidler og garvningen, dernæst kul, olie, benzin, kobber og en lang række andre stoffer, som var og er fremmede for vandmiljøet.
Urbaniseringen skabte behovet for kloaker
Sammen med indvandringen fra landet til byerne, opstod behovet for kloaker, der kunne lede fæces og urin fra mennesker og dyr væk fra byernes gader. Hermed opstod den første forurening med næringsstoffer og organisk materiale til vandløb og de indre fjorde.
Affaldsstofferne var en del af bæredygtighedstanken på landet
Problemet med de menneskelige affaldsstoffer fandtes ikke ude på landet, hvor latrinspanden blev gravet ned i urtehaven, eller hældt på møddingen og spredt på markerne sammen med husdyrgødningen. Affaldsproblemet var ikke-eksisterende på landet. Alt blev genbrugt eller spredt på markerne. Tanken om genbrug og recirkulation var en naturlig del af hverdagen. Det var ægte bæredygtighed, selvom begrebet ikke fandtes den gang. Det var bare sådan, man gjorde. Næringsstoffer var ikke et problem på landet, de var et aktiv, der var en forudsætning for at planterne kunne gro og dyrene havde noget at leve af. I modsætning til i byerne, hvor affaldsstofferne var et problem for grundvandet og vandmiljøet
Kloakeringens betydning for vandmiljøet
I takt med den industrielle udvikling blev kloakker og vandløb belastet med en lang række nye miljøfremmede stoffer. Kloakken var taknemmelig. Den åd det hele. Medicinrester, malingrester, opløsningsmidler, tjærestoffer (PAH’er), ftalater fra 1930’erne og P-piller i midt tresserne.
Spildevandet blev udledt i recipienten
Spildevandet blev ledt væk fra byerne med det udgangspunkt, at havet kunne tage det hele. De store byer ligger alle ved fjorde. Undtagelsen er København. Her blev spildevandet udledt til Øresund, der af samme årsag fik tilnavnet ”Pløresund”, hvilket lugten op gennem halvfjerdserne og firserne bekræftede var et passende tilnavn. Stort set alle købstæder udledte fra midten 1800-tallet og op til 1980’erne urenset spildevand til de indre fjorde. Der findes ikke tal på, hvor meget spildevand med kvælstof, fosfor, organisk stof og miljøfremmede stoffer, der samlet set er blevet udledt til de danske recipienter. Men man kender tallene fra Københavns rensningsanlæg, Lynetten. Jeg vil formode, at udledningerne per personækvivalent (PE) er tilsvarende i de andre købstæder.
Historik og tal fra Hovedstadens rensningsanlæg Lynetten
Lynettefællesskabet er Hovedstadens rensningsanlæg. I lange tider blev Hovedstadens spildevand slet ikke renset. Først i slutningen af 1960’erne begyndte politikerne at tage problemet alvorligt og vedtog at opføre et centralt vandrensningsanlæg for hovedstadsområdet. Indtil da blev større og større mængder af urenset spildevand ledt direkte ud i Øresund – med slamaflejringer på havbunden og spildevandspletter til følge. Både fiskebestanden og badelivet fik det dårligere og dårligere – selvom udløbsledningerne blev forlænget. I 1973 tog man fat på opførelsen af Renseanlægget Lynetten, der blev placeret på et opfyldt areal ved Refshaleøen. Renseanlæg Lynetten blev indviet i 1980. Siden er anlægget blevet væsentligt moderniseret og udbygget for at leve op til nutidens miljø- og kvalitetskrav.
Kravene i Vandmiljøplanen fra 1987 om yderligere rensning for organisk stof, samt rensning for kvælstof og fosfor gjorde det nødvendigt med en omfattende udbygning af renseanlægget, som varede flere år. I 1997 blev det nye Renseanlæg Lynetten sat i drift. Ud over en forbedret spildevandsrensning betød det nye anlæg en modernisering af slambehandling og forbrændingsanlæg.
 |
Udledte store mængder spildevandsslam til Øresund
Et forsigtigt skøn er, at Hovedstaden udledte omkring en million tons spildevand til Øresund hvert år, inden renseanlægget blev indviet i 1980. Selv efter etableringen af renseanlægget i 1980, sendte Lynetten store mængder urenset spildevand ud i Øresund:
I årene fra 2. verdenskrig 1945-80 1.000.000 tons spildevandsslam pr. år.
I årene 1984-1990 udledtes 300.000 tons spildevandsslam pr. år.
I perioden 1991-1997 udledtes stadig store mængder spildevandsslam til Øresund. Først i 2004 var udledningen nede omkring 50.000 tons spildevandsslam om året. Der udledes stadig store mængder spildevandslam til trods for at anlægget nu kører optimalt.
Et forsigtigt skøn er, at der samlet set er ledt mere end 50 millioner tons spildevandsslam ud i Øresund. Slam, som er fortsat op i Kattegat med de kraftige strømme i Øresund, hvorefter det har bredt sig ud i området nord for Sjælland.
Sammen med de meget store mængder spildevandsslam udledtes fosfor, miljøfremmede stoffer, tungmetaller og medicinrester. De enorme mængder spildevandsslam til Øresund og Kattegat forklarer, hvorfor Kattegat lugtede som en kloak. Stadig i 1996 var bunden i Kattegat helt død, og der var hverken fisk eller bunddyr.
Byerne begynder at rense spildevandet
Fra starten af 1970’erne begyndte de største byer at rense spildevandet. En udvikling, der først for alvor kom i gang i forbindelse med første vandmiljøplan i 1987. Det varede imidlertid længe før alle købstæder havde et effektivt spildevandsrensningsanlæg. Omkring årtusindeskiftet blev der stadig bygget tidssvarende rensningsanlæg ved de store byer. Teknikkerne blev bedre og renseprocenten steg. Det rensede vand bliver stadig renere. Men der findes stadig en lang række stoffer, som de fleste rensningsanlæg ikke kan fjerne.
 |
Falsk tryghed
Selv de mest avancerede renseanlæg, der anvender den nyeste teknologi, kan ikke fjerne alle de miljøfremmede stoffer.
For eksempel udledes stadig ca. 10 procent af visse østrogene stoffer. Og kun 40 procent af dioxinlignende stoffer. Især medicinrester, antibiotika og præparater til kemo-behandling på sygehusene er ikke nedbrydelige på rensningsanlæggene og udledes stort set urenset til vandmiljøet.
Ophobning i dyr (bioakkumulering)
En lang række af disse stoffer bliver ikke nedbrudt i vandmiljøet, eller i de organismer, der optager dem. Der sker en ophobning i dyrene (fiskene). Ofte kan fiskene optage mere end 500 gange den koncentration, der findes i vandet.
De bioakkumulerbare stoffer binder sig ofte i spildevandet, passerer gennem rensningsanlægget ud i vandmiljøet og ender i recipienten. De udgør selvsagt et stort problem for vandmiljøet og de organismer, der lever i vandmiljøet, både i vandløbene og recipienten.
Effekten af de bioakkumulerbare stoffer kendes ikke på de insekter, padder, fugle og pattedyr, der lever i eller i umiddelbar kontakt med vandmiljøet, lige som effekten på alger og blandt ålegræs heller ikke p.t. er undersøgt.
 |
Misdannede fisk
Man har imidlertid fundet en lang række eksempler på misdannede fisk, som konsekvens af påvirkning fra miljøfremmede stoffer i vandmiljøet.
Deformiteter, misdannelser, tvekønnethed og manglende fertilitet er ofte forårsaget af miljøfremmede stoffer i vandmiljøet.
Det er indiskutabelt, at de miljøfremmede stoffer udgør et stort problem for biodiversiteten i vandmiljøet.
Spildevand er blandinger med mange hundrede – måske tusinder – af forskellige kemikalier (sum-effekter)
Mængden og diversiteten af de miljøfremmede stoffer, varierer fra rensningsanlæg til rensningsanlæg. Fra by til by. Fra recipient til recipient. For eksempel er der ofte store mængder medicinrester i fjorde nær hospitaler.
Læs artiklen ‘Hospitaler lukker giftigt spildevand ud uden tilladelse‘ på Ingeniørens hjemmesiden.
”Det er en trussel for sundheden og vandmiljøet”, sagde Jørn Jespersen, direktør i Dansk Miljøteknologi i 2011 til Politiken.
Det er svært at vurdere og erkende konsekvenserne af de miljøfremmede stoffer i vandmiljøet. Det er endnu sværere at vurdere sumeffekter af flere forskellige miljøfremmede stoffer. Der forskes ikke ret meget i emnet, men det er et problem dyr, planter og mennesker i kontakt med recipienten lever med dagligt.
Effekterne af de miljøfremmede stoffer over og ved siden af vandet
De dyr, der lever i naturen, på landbrugsjorden eller i skovene drikker af vandløbene. Derved optager de miljøfremmede stoffer i kroppen. Vi kender ikke effekten på fertiliteten, vitaliteten og sundheden hos de dyr, der derved optager de miljøfremmede stoffer. Der kendes eksempler på nedsat fertilitet og kastning hos køer, der drikker og/eller på anden vis udsættes for de miljøfremmede stoffer.
Problemet har blandt andet været synligt i Nordjylland: ’Kloakvand giver køerne tynd mave’ og i Nordsjælland: Køer uden kalve efter oversvømmelser
Ved store regnskyl og dårlig vandløbsvedligeholdelse løber vandløbene ofte over bredderne. Derved forurenes engene med de miljøfremmede stoffer, hvorved de dyr, der æder græsset, eller får stofferne på pels og fjer, udsættes for stor sundhedsmæssig fare.
Tjærestoffer (PAH) skadelige i ekstremt små doser
Tjærestoffer er en samlet betegnelse for en række stærkt kræftfremkaldende og fertilitetsnedsættende stoffer, som ifølge rapporten ’Tjærestoffer’, udgivet af Danmarks Miljøundersøgelser i 2006, gør skade på organismen, blot levende organismer udsættes for et af de skadelige molekyler. Tjærestoffer kan hæmme immunsystemet, forstyrre hormonbalancen, påvirke evnen til at reproducere, og så kan de altså også forårsage skader på arveanlæg og fremkalde kræft.
Eksemplet Værebro Ådal
Værebro Å afvander en meget stor del af Nordsjælland helt ind til Ballerup og Gladsaxe. Værebro Ådal ligger oversvømmet en stor del af året. Vandløbet bliver ikke ordentligt vedligeholdt, og mængderne af regnvand og spildevand i vandløbet, der udmunder i Roskilde Fjord, er stigende. Endnu værre er det dog, at overløbsbygværkerne langs åen jævnligt løber over, hvilket er bekræftet af Egedal Forsyning i forbindelse med voldsomme regnfald i 2011:
“Der har været overløb fra flere forsinkelsesbassiner under flere af de store regnskyl, vi har haft i løbet af sommeren, men der har været tale om meget fortyndet spildevand,” har Ulla Boje Jensen sagt til baeredygtigtlandbrug.dk.
Når spildevandet udledes urenset til Værebro Å, efterlades hele ådalen indsvøbt i et tykt, sort tæppe af sediment fyldt med miljøfremmede stoffer. Stoffer, som blandt andet PAH’er.
Oversvømmelserne i Værebro Ådal har længe været et stort problem for lodsejerne. I forbindelse med oversvømmelser i 2007 led 31 får druknedøden, da åen gik en meter over sine bredder, og husdyrene, der græsser på ådalen, haft i årevis haft problemer med at blive drægtige, hvilke flere lodsejere har bekræftet.
Spildevandsoverløb fra 5.600 overløbsbygværker er normalt forekommende
Cirka 5.600 steder i Danmark har kommunerne tilladelse til at udlede urenset spildevand fra overløbsbygværker i forbindelse med manglende kapacitet i kommunens rensningsanlæg, og tilladelserne bruges i stor stil, når store regnskyl eller kraftigt tøvejr sætter systemet under pres. Kommunerne fastsætter selv, hvor mange gange om året spildevandet må ledes direkte ud i vandmiljøet, for kommunerne har egenkontrol på området. Hvad det præcise antal overløb er, er der nok ingen, der ved, men alene i Tårs har man i mere end tyve år haft tilladelse til at udlede 2.000 liter i sekundet 20 gange om året. De to ovenstående eksempler står næppe alene.
Kommunerne tager ikke miljøet alvorligt
Proceduren er almindelig kendt, men selv om lodsejere i årevis har klaget over svineriet, som følger med udledningen af urenset spildevand, er kapaciteten på værkerne ikke vokset væsentligt. Faktisk betyder et voksende befæstet areal i forbindelse med udvidelse af veje og udbygning af byområder, at vandpresset på de eksisterende rensningsanlæg er steget kraftigt, og med kravet om at flere ejendomme i det åbne land skal levere spildevand til de kommunale rensningsanlæg ser problemet ud til at vokse yderligere i omfang.
 |
Ifølge Naturstyrelsen er der cirka 360.000 husstande i det åbne land, svarende til hver sjette dansker, der stadig ikke er tilsluttet et rensningsanlæg og som fortsat udleder spildevand direkte ud i vandmiljøet. I stedet for at genere borgerne, burde kommunen feje for egen dør og få styr på de store mængder miljøfremmede stoffer, som kommunerne som de eneste har ansvar for at få styr på.
Fakta om spildevand i det åbne land
Spildevand som kilde til gødning og energi
Miljøingeniør: Central spildevandsrensning koster samfundet dyrt
