I går England, i morgen Danmark

I februar blev store dele af det sydlige England ramt af oversvømmelser. Klimaændringer kombineret med dårlig vedligehold af kanaler og vandløb medførte voldsomme ødelæggelser i både land og by. Det samme kan ske i Danmark, hvis ikke vi finder en bedre løsning på vandafledningen end i dag. Løsningen kan hedde dobbeltprofil vandløb

Kronik af Vagn Lundsteen, direktør, Bæredygtigt Landbrug. Kronikken er bragt i Weekendavisen d.11. april 2014. (Foto: Anders Knudsen)

Det er kun få uger siden, at Themsen gik over sine bredder og lagde store dele af det sydlige England under vand. Fra fjernsynsstuerne verden over kunne et globalt publikum se til, mens mennesker og dyr blev evakueret. Alt i mens en ihærdig britisk befolkning – godt hjulpet af de to engelske prinser, William og Harry – lagde både knofedt og utallige sandsække til i forsøget på at stoppe de faretruende vandmængder.

Men den vejrlige katastrofe, der i februar ramte England og medførte store ødelæggelser og menneskelige tragedier, kunne også nemt forekomme hos os. I Danmark ligger det øvre grundvand naturligt lige under jordoverfladen, og vores flade landskab minder på mange måder om det sydlige England. Vi er derfor, akkurat som briterne, særdeles følsomme over for regnmængder ud over normalen, og et velfungerende vandløbssystem er derfor nødvendig.

Nødvendig dræning
Netop på grund af vores relativt flade terræn, har det i mere end hundrede år været nødvendigt med hjælp til at aflede overskydende vand. Derfor er godt 60 procent af det danske landskab i dag drænet. Det gælder både by- og landområder. Forstæderne til København er for eksempel systemdrænet for mere end 150 år siden.

I de perioder, hvor der er nedbørsoverskud – altså hvor tilførsel af regn er større end planternes forbrug af vand – er jorden vandmættet. Her er jorden blot en mudret masse, hvor skoene synker i, og hvor vandet pibler op igennem jordlaget, så snart jorden betrædes. Hvis ikke jorden var drænet, ville det meste af Danmark være en mudret sump en stor del af året. Og kun ganske få steder ville man kunne bo og dyrke jorden med maskiner, som vi gør i dag.

Fri passage
Når man dræner jorden, lægger man typisk drænrørene i mindst en meters dybde. Det passer tilfældigvis med, at vandet kan løbe frit fra drænrørene og ud i vandløbene. Og det betyder, at vandet kan løbe uhindret, til det når til kysterne. Kun få steder skal drænvandet pumpes væk. Der er mange fordele ved drænet jord. Ikke mindst for træer, afgrøder og de fleste græsarter, for hvilke et vandspejl direkte under overfladen er lige så ufrugtbar som en asfalteret vej. Man tvinger med dræning rødderne til at søge mod grundvandet. Det giver planterne et stort og stærkt rodnet, som har den fordel, at planterne bedre kan stå imod tørke. Men rodnettet bevirker også, at planterne kan optage store mængder vand og næringsstoffer – samtidig med at de bedre kan modstå store mængder vand.

En anden sidegevinst ved intelligent dræning er, at drænet jord har en stor buffer-effekt. Drænet jord virker som en svamp, der kan opsuge store mængder vand. Hvis jorden derimod er vandmættet, kan jorden ikke optage regnvandet, og vandet ligger sig i stedet oven på jorden. Det vi kender som oversvømmelser. For at sikre at jorden har evnen til at opsuge regn, er det derfor vigtigt at vedligeholde vandløbene, så vandet altid kan passere frit ud af drænrørene og løbe videre ud mod kysten.

At vandet kan løbe frit ud af drænene, er af største vigtighed hele året rundt, da drænrør er konstrueret til at være selvrensende, så de ikke fyldes op af mudder og sediment. Stopper drænene til som følge af høj vandstand i vandløbene, og deraf følgende oversvømmelser af de drænede marker, er det en meget tidskrævende og kostbar opgave igen at gøre drænene funktionsdygtige.

Danmark og England i samme båd
Flade terræner som i Danmark og England er afhængige af, at vandet kan føres væk hurtigt. Ellers vil der i løbet af kort tid være meget store landområder, der risikerer at blive oversvømmet. Og det er netop manglende fokus på afvanding, der i 2014 har ført til voldsomme oversvømmelser i store dele af England. Vi skal dog ikke mere end to år tilbage i tiden for at se et lignende fortilfælde i Danmark. I 2011 blev flere steder på Sjælland og Sydhavsøerne ramt af skybrud og ’monsterregn’ med det resultat, at store dele af Lolland og Falster stod under vand, da vandløb og grøfter ikke var vedligeholdt tilstrækkeligt til at kunne føre regnvandet bort. Konsekvenserne var enorme for de lokale beboere, da både huse, erhvervsområder og afgrøder fik alvorlige mén af den mangelfulde fokus på en effektiv dræning af jorden.

Dobbeltprofil er løsningen
Biologer og lodsejere har de seneste tredive år været uenige om vandstanden i de danske vandløb og afvandingsgrøfter. Biologerne ønsker vand i vandløbene hele året for at styrke biodiversiteten. Lodsejerne ønsker at vandet skal komme hurtigt væk, så der ikke opstår oversvømmelser og værdierne sikres. Men der findes løsninger, der tilgodeser begge parter. Og vi skal ikke kigge længere end til Sverige, for at se hvordan afvanding og naturhensyn kan gå hånd i hånd.

I Sverige, som i flere andre europæiske lande, arbejder man med de såkaldte dobbeltprofilvandløb. Et smalt vandløb i bunden, hvor man med grus, sten og opstemninger sørger for at vandet løber langsomt i perioder med nedbørsunderskud, for derved at sikre sig mod at vandløbene tørrer ud.

En halv meter over det smalle vandløb graver man i disse lande kanterne af vandløbene ned i terrænet, så der cirka en halv meter over vandoverfladen opstår en intakt overgangszone imellem vandløbet og jordoverfladen, hvor de planter og dyr, der nyder godt af en vandmættet jord, kan få ro til at udfolde sig, og når monsterregnen så falder, så er der også plads til den uden de tilstødende arealer oversvømmes.

Vandløbet bliver op til en meter bredere ved at lave dobbeltprofil i vandløbene, men jeg er sikker på, at lodsejerne gerne afleverer denne ene meter for at sikre sig mod tilbagevænnende oversvømmelser.

I det hele taget er det svært at forestille sig, hvem der vil have indvindinger mod denne model, der tilgodeser alle forhold. Men det haster med at komme i gang med at grave disse dobbeltprofilvandløb. Omkostningen til denne model er hurtigt tjent ind igen ved mindre vandløbsvedligeholdelse samt lavere forsikringspræmier.

Vi har fået en advarsel fra England om hvor galt det kan gå. Det er uforsvarligt ikke at reagere på et så voldsomt vink med en vognstang. Lad os komme i gang, inden regnen igen rammer Danmark. 

Miniådale langt billede (Jan Hjeds)

Fakta om miniådale: 

•FJERNER KONFLIKTEN MELLEM AFVANDING OG MILJØ
•MINIÅDALE SIKRER BÅDE AFVANDING OG MILJØ
•FASTHOLDER SEDIMENT
•FASTHOLDER FOSFOR
•FJERNER OP TIL 800 KG N/HA (4 x BEDRE END ET VÅDOMRÅDE)
•KLIMATILPASNING
–STORT VANDRESEVOIR I PROFILET
–STOR VANDBINDINGSKAPACITET I DYBT AFVANDET JORD
•SKABER BIOTOP OG BIODIVERSITET
•BILLIGERE END ALTERNATIVT AREALTAB:

  1 KM MINIÅDAL KOSTER MINDRE END 2 HEKTAR
•ANBEFALES AF DN

(Kilde: Jan Hjeds)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen