Gødningssagen – status på BL’s signatursag

De danske gødningsnormer udpiner markerne. Derfor haster det med at få afprøvet Bæredygtigt Landbrugs gødningssag og normernes rigtighed ved retten. Vagn Lundsteen fortæller her, hvordan sagen skrider frem

Af Vagn Lundsteen, direktør, Bæredygtigt Landbrug

Når jeg går rundt i markerne, oplever jeg mere end nogensinde en udpining af jorden. Og desværre er mange fagfolk enige i den betragtning; danske jorde lider, næringsstofferne forsvinder, afgrøderne bliver dårlige og det kvalitative udbytte dykker med raketfart. De fleste overvintrende afgrøder er allerede blevet lyse i april. Og ofte er man i tvivl om, om marken har fået den sidste gødning.

Først på ugen besøgte jeg en landmand, som ikke kunne forstå, at hans tidligt såede hvede allerede var blevet lys, selv om den sidste gødning var tildelt for flere uger siden. Jeg spurgte ham, hvad han havde høstet i forfrugten. 8,9 tons maltbyg. Maltbyggen var tildelt godt 100 kilo N. ”Så har forfrugten til din hvede fjernet 70 kilo N mere, end du har tildelt. Derfor er din hvede lys,” svarede jeg ham.

I Danmark er det efterhånden blevet umuligt at høste godt to år i træk. Derfor er der nu mere end nogensinde før brug for, at vi får testet de danske særregler på gødningsområdet.

Status på ‘Gødningssagen’
Og hvordan går det så med sagen mod gødningsnormerne, som Bæredygtigt Landbrug med ’Gødningssagen’ har anlagt mod NaturErhvervstyrelsen og Fødevare­ministeriet?

– Ja, vi er nu nået til processkrifter omkring retlig interesse og opsættende virkning. Desværre må jeg ikke udlevere materialer fra Kammeradvokaten eller vore egne fra Hans Sønderby. Men jeg kan skrive, hvad der står i dem.

  1. Retlig interesse, eller søgsmålskompetence, som det også hedder. Vore retssager mod staten er lavet som ’mandatarsøgsmål’, hvilket betyder, at vi på vegne af vore flere end 4.000 medlemmer fører sagerne. Ikke som forening, men på vegne af alle vore medlemmer. Det giver stor styrke over for retten og modparten, at flere end 4.000 mennesker fører en sag sammen. Langt mere, end hvis en forening fører sagen på vegne af 4-5 medlemmer.

    Kammeradvokaten, som er statens advokat og som fører sagen for NaturErhvervstyrelsen og Fødevare­ministeriet, anfører, at vi ikke er søgsmålsberettiget. Det har vi over for staten dokumenteret, at vi er. Faktisk har vi gjort rede for, at alle som en af vore medlemmer har retlig interesse i, at vi vinder sagen. Med andre ord; vi har redegjort for, at hvert eneste af vore medlemmer er berørt af de danske gødningssærregler. At alle vore medlemmer, uanset geografi, størrelse eller driftsform, lider et tab som følge af gødningsreglerne. Vi er derfor ikke i tvivl om, at retten vil anerkende vores søgsmålskompetence.

  2. Opsættende virkning. Vi har dokumenteret, at en opsættende virkning, som vil sætte gødningsreglerne ud af kraft, ingen negativ effekt vil have på miljøet. For at få opsættende virkning, skal der være tale to forhold, der er på plads:
    1. Irreversible konsekvenser for landmændene (for eksempel konkurser). Er man først gået konkurs, kan situationen ikke rettes op igen, med tilbagevirkende kraft, når sagen er vundet.
    2. Miljømæssige konsekvenser af opsættende virkning, i forhold til de personlige konsekvenser.

Opsættende virkning er en EU-ret, som unionens borgere kan begære, når forholdende for indførelse er til stede. Og det er de utvivlsomt i vores gødningssag. Det er desværre vurderet, at 700-1200 landbrugsfamilier vil gå konkurs inden afgørelse i gødningssagen. Skaderne for disse familier vil være uoprettelige.

Omkring opsættende virkning, så begærer vi den – både i forhold til ’kvælstoflandekvoten’, som skal sættes ud af kraft og erstattes med gødskning efter ligevægtsprincippet, og i forhold til GLM-reglerne (god landbrugs- og miljømæssig drift), som vi også mener skal sættes ud af kraft på gødningsområdet. Planteavleren, der gøder efter ligevægtsprincippet, skal ikke kunne rammes af krydsoverensstemmelse og træk i EU-støtten.

Nitrat i grundvandet?
Den danske jord udpines år for år. Det er alle enige om. Det er graden af udpining, der er uenighed om. Vores modpart påstår, at der er tale om en mindre udpining. Vi ønsker et syn og skøn omkring graden af udpining.

I vores modparts svarskrift, for et år siden, var et af postulaterne, at LOOP (Landovervågningsoplande – overvågningsprogram af udvaskning fra rodzonen) viste, at der stadig var områder, hvor grundvandet indeholdt mere end 50 mg nitrat/ liter. Det efterprøvede vi, og det viste sig, at indholdet af nitrat faldt fra 1990 til 2000. Derefter er der ikke sket noget fald i nitrat i grundvand (frem til 2013).

Det vil sige, at der ingen effekt har været af de danske kvælstofnormer. Overhovedet. Når der ingen effekt har været af de danske kvælstofnormer, er der heller ingen risiko ved at sætte dem ud af kraft igen. Der var en effekt af første vandmiljøplan, da punktkildeudvaskningen blev stoppet (møddinger, ajlebeholdere og ensilagestakke). Siden har der ingen effekt været. Forholdt dette har vores modpart nu bestridt, at LOOP er repræsentative. Vi ønsker at fastholde LOOP målingerne, som bekræfter, hvad vi hele tiden har sagt: Der har ingen effekt været af kvælstofnormerne. Vi ønsker dette fastslået af en sagkyndig på området.

Udvaskningen ved rodzonen den samme
Heller hvad angår udvaskning ved rodzonen, er der sket nogen ændring over de seneste 13 år. Faktisk er udvaskningen rimelig konstant over hele perioden, kvælstofnormerne til trods.

Hvis man beregner et gennemsnit for alle årene, er udvaskningen i gennemsnit 87 kilo N/ha sandjord og 50 kilo N/ha. Det ses af nedenstående tabel. Ud over, at der ikke er nogen faldende tendens, viser tabellen også, at udvaskningen fra 2000 er lig med den gennemsnitlige udvaskning +/- et kilo N.

Dette siger ikke noget omkring hvor meget, der havner i vandmiljøet. Kun hvad der udvaskes fra rodzonen. Ca. 1/3 forsvinder videre ned mod det dybere grundvand, hvor nitrat nedbrydes via denitrifikation (primært sandjord).

Ca. 2/3 af kvælstofmængden løber ud gennem drænrørene, hvor denitrifikation og retention fjerner mellem 50 og 90 procent gennem vandløb og søer, inden den sidste nedbrydning sker i fjordene.

Vi ved fra NPO-redegørelsen fra 1985, at det ingen betydning for udvaskningen har, om der tilføres 80 eller 240 kilo N/hektar. Derfor er det da tankevækkende, at vi i Danmark opretholder normer, der ikke en gang har en miljømæssig effekt. Når det ingen effekt har haft på udvaskning og på vandmiljøet at reducere kvælstofnormerne, har det heller ingen effekt at fjerne kvælstofnormerne.
Det kan ingen afvise og da slet ikke dokumentere.

Manglende dokumentation
Vores modpart anvender konsekvent modelberegninger, antagelser og prognoser som dokumentation for påstande. Vi ønsker at vores modpart dokumenterer hvad og hvor effekten af kvælstofnormerne er og har været. Det kan de ikke. Men henholder sig helt og holdent til modelberegninger. Til trods for at kvælstofnormerne er faldet hvert år, siden disses indførelse, er der stadig ikke konstateret nogen effekt af reduktionerne.

Næste skridt
Derfor håber vi i Bæredygtigt Landbrug selvfølgelig, at ’Gødningssagen’ hurtigt finder vej til retten. Indtil videre har denne meddelt, at det næste der skal ske, er, at der skal findes et tidspunkt til at behandle den retlige interesse og den opsættende virkning, som dermed skal afklares, inden selve sagen fortsætter med de øvrige spørgsmål.

Vi håber derfor, at der indenfor de kommende måneder er plads i kalenderen i Landsretten, så vi i år kan få en afgørelse, der kan gavne dansk landbrug uden konsekvens for miljøet.

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen