Folketingets udvalg skal holde sig orienteret, og modtager blandt andet såkaldte deputationer for at kunne udfylde deres rolle. Besøgene giver enkeltpersoner, organisationer og andre mulighed for at give deres holdning til kende og på den måde forsøge at påvirke politikerne, inden de træffer beslutninger.
En sådan deputation fra Bæredygtigt Landbrug har fået foretræde for miljøudvalget torsdag, og den består udover direktør Vagn Lundsteen af bestyrelsesmedlem og svineavler Peter Kiær og chefjurist Bjarne Nigaard.
Vagn Lundsteen er ikke i tvivl om, hvad han håber at opnå med foretrædet:
”At vi giver vandplanerne dødsstødet. Andre har gjort forarbejdet, så tiden er inde. Rigsrevisionen har rettet en meget kraftig kritik mod Miljøministeriet og Naturstyrelsen omkring hele processen omkring vandplanernes tilblivelse, først og fremmest at man ikke har gjort arbejdet til tiden. Dernæst kommer EU-Kommissionens kritik af, at vi ikke har indsendt vandplaner allerede i 2009, som vi skulle i forhold til Vandrammedirektivet,” siger direktøren og fortsætter:
”Vi vil gøre rede for alle de fejl, der er begået i forbindelse med vandplanernes tilblivelse – og det kan jo være svært at fremføre på et kvarter.”
Naturstyrelsen burde lære af landmændene
Deputationen har, som direktøren antyder, kun femten minutter med udvalget, så budskabet skal være skarpt og præcist. Vagn Lundsteen og hans følgesvende vil bruge deres taletid til at forklare udvalget, hvorfor første generation vandplaner skal skrottes.
”Miljøminister Ida Auken burde aldrig have sendt de nuværende vandplaner i høring, men i stedet have skrinlagt første generation, da de blev kendt ugyldige af Natur- og Miljøklagenævnet og derefter have brugt Naturstyrelsens sparsomme ressourcer på at udarbejde vandplaner med et lavere ambitionsniveau og uden første generations tilblivelsesmangler.”
Direktøren påpeger, at han mener, at Naturstyrelsen og ministeriet burde lære af landmændene.
”Enhver landmand ved, at det første tab er det billigste. Hvis man etablerer en afgrøde i et dårligt såbed, for vådt eller for tørt, for knoldet eller for fint eller man sår for dybt, så afgrøden ikke kan spire eller for øverligt, så afgrøden bliver spist af råger, ved en landmand, at det ikke bliver en god afgrøde, og så beslutter han hurtigt at afgrøden skal sås om. Han lapper ikke, men tager sit tab og starter på en frisk. Og det kunne myndighederne lære noget af.”
Af Lene Skriver Bak, lsb@baeredygtigtlandbrug.dk
