50 mio til drægtige søer: Et kæmpe krav i en pæn indpakning

Drægtige søer skal gå løse. Derfor har fødevareministeren nu øremærket halvtreds millioner til at forbedre staldene i de danske svinebesætninger, men pengene rækker ikke langt, mener to svineproducenter

Sidste søm i de seneste ombygninger til drægtige søer er ikke mere end lige slået i, før fødevareminister Dan Jørgensen (S) endnu en gang sætter skub i nye krav, der ifølge ministeren skal forbedre forholdene for omkring én million farende søer i den danske svineproduktion.

Med aftalen fra svinetopmødet i marts måned er ambitionen på sigt, at alle søer skal kunne færdes frit i stalden, mens ti procent af alle diegivende søer skal gå fri i farestalden inden 2020. Derfor opfordres svineproducenter med søer i produktionen nu til at investere i nye stalde og indretninger. Og fødevareministeren bevilligede dagen før påske halvtreds millioner kroner til formålet.     

Endnu en regning til bønderne
Men svinebonde og bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Landbrug, Jens Iversen, er ikke videre begejstret for hverken de nye krav eller bevillingen, der ifølge ham blot betyder endnu en regning til svineproducenterne.

Jens Iversen, okt. 2013

”En gennemsnitlig besætningsstørrelse er vel på 700 søer. En faresti i dag koster 10.000 kroner alene for inventaret og koster omkring 30.000 kroner per sti. Og skal du have en faresti til hver anden gris, så løber det jo hurtigt op imod de 10 millioner kroner, ” siger Jens Iversen til baeredygtigtlandbrug.dk.

Ifølge Jens Iversen vil de nye krav til svinestaldene betyde nye ombygninger og dermed flere udgifter. Og i mange tilfælde kan en ombygning slet ikke betale sig.

”Vi plejer jo at sige, at har du en bygning, der skal bygges om, så koster det omkring 70 procent af, hvad det koster at bygge nyt. Så beholder man jo kun den gamle, hvis man synes, man har en pæn bygning, som også ens far eller bedstefar har haft grise i. Ellers kan det stort set kun svare sig at brække ned og bygge nyt, ” lyder det fra Jens Iversen, der er bekymret for de nye byrder for erhvervet.

”Vi går jo i forvejen og tænker; ’jamen, skal vi holde eller hvad?’ For det giver bare ingen penge. Vi har til vores folk, og vi kan betale elregningen, men det giver jo ikke rigtig noget til os selv. Det gør det bare ikke. Og Dan Jørgensens millioner er ingenting taget i betragtning, at de fleste bønder i snit har en gæld på omkring 30 millioner, som de har ude at svømme. Som svinebonde knokler du dobbelt så meget som en lønmodtager, du har en stor risiko, og du tjener det samme som en skolelærer, når det går godt. Det hører jo ingen steder hjemme.”

Ren populisme
Ifølge fødevareministeriet svarer den nye bevilling til en femdobling af beløbet, der tidligere har været afsat til at forbedre velfærden for de farende søer. Men selvom halvtreds millioner kroner umiddelbart lyder som mange penge, så rækker beløbet, ifølge Jens Iversen, ikke langt.

”Jamen, halvtreds millioner, det rækker til de første fem, ti eller femtenombygninger. Og vi har vel en million søer i Danmark. Men Dan Jørgensen er jo smart. Han er da pisse ligeglad med dig og mig. Det han går efter er et genvalg. Så kan læserne sidde derhjemme med avisen og læse, at nu slipper fødevareministeren søerne ud. Og den ligger da godt i maven her påskemorgen, når vi sidder og drikker kaffe. Så politisk set er det jo genialt, det han laver. Men reelt og økonomisk, hænger det jo ikke sammen,” siger Jens Iversen, der selv producerer 10.000 slagtesvin om året.

”Det er ren og skær populisme. Det er endnu et kæmpe krav i en pæn indpakning. I medierne bliver det fremstiller, som om det er en gave. Det er det ikke. Det er bare endnu en kæmpe regning, som Dan Jørgensen nu har sendt videre til de danske bønder.”

En gratis omgang
Heller ikke svineproducent og bestyrelsesmedlem, Peter Kiær, der netop har ombygget sine svinestalde for mange millioner kroner, er imponeret over fødevareministerens seneste tiltag.

Gris i halm (ikke top)

”Nu har vi jo lige netop bygget om, så vores søer kan gå frit omkring. Det blev til gengæld båret rigtig godt frem, for det var helt tilbage i 2001, at man startede. Og der havde man 12 år til at tilrettelægge det. Og så var det jo hele EU, der skulle gøre det. Og det er meget vigtigt at få på plads; det var ikke bare en særregel eller en overimplementering, som skulle gælde alene i Danmark. Det var i hele EU.  Det var et sagligt krav, som stillede alle europæiske landmænd lige og ikke som nu, hvor Dan Jørgensen kommer med det ene krav efter det andet. Særregler, der kun gælder for Danmark,” lyder det fra Peter Kiær om ministerens seneste tiltag, der for ham minder mere om et billigt reklamestunt.

Peter Kiær, okt. 2013

”Jeg vil gå så langt som til at sige, det er ulækkert. Halvtreds millioner betyder ingenting. Det forslår som en snebold i helvede. Så kan du lige så godt lade værre. Det er ligesom at lave en reklamekampagne. Den koster det samme. Så det er en næsten gratis reklamekampagne for Dan Jørgensen, som bønderne nu skal betale. Havde han nu sagt 500 millioner, så begyndte det måske at batte en lille smule, ” slutter Peter Kiær, der selv netop har ombygget sine svinestalde til sine 600 søer for mange millioner kroner.

Læs også: Forbedrede rammevilkår vigtigere end tilskud
 Grisestald

Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen