Mens regeringen og de borgerlige partier angiveligt i disse timer lægger sidste hånd på et forlig omkring vækstplanen for fødevarer, er TV2 kommet i besiddelse af selve forhandlingsudkastet. Heraf fremgår det blandt andet, at randzonearealet halveres fra godt 50.000 hektar i dag til 25.000 hektar. Men selvom udspillet dermed er en lempelse af randzoneloven, der har mødt stor modstand i landbruget, så mener Vagn Lundsteen, direktør i Bæredygtigt Landbrug, ikke at der er meget at klappe af.
”Alle er enige om, at randzonerne er forkerte og uden funktion. Derfor er det uforståeligt, at man vælger en halv løsning og opretholde kravet om randzoner, hvor der i forvejen er to meter bræmmer. Hvis alle er enige om, at de ikke har nogen effekt, så giver det ingen mening at fortætte med randzoneloven, ” siger Vagn Lundsteen.
Randzoner er ikke det eneste
En anden del af udspillet går, ifølge TV2, på efterafgrøder.
”Omkring efterafgrøder bliver det endnu værre, fordi der fjerner man godt nok nogle målrettede efterafgrøder, som ingen effekt har og erstatter det med 60.000 hektar generelle efterafgrøder, som heller ikke har nogen effekt. Men alle er enige om, at efterafgrøder ikke har nogen effekt i forhold til at samle kvælstof op. Og oven i købet, så er der jo ikke mere kvælstof, eftersom vi jo undergøder så voldsomt, som vi gør. Så yderligere at belaste vores erhverv med omkostninger og virkemidler, som tager tid og koster penge – og som jo beviseligt jo ikke har nogen effekt – det giver jo ingen mening, ” siger Vagn Lundsteen, der betegner de foreløbige uddrag fra forhandlingsudkastet, som en noget-for-noget-forhandling uden fagligt belæg.
”Det virker som om forligspartierne har behov for at signalere overfor de grønne organisationer, at der skal være en omkostning for landbruget for, at man kan få en lille fordel. Og den lille fordel, det er en ny regulering, som vi jo ikke ved, hvordan kommer til at fungere. Men det vi forestiller os er, at reguleringen vil medføre, en opdeling af sårbare og robuste arealer. Så vi er meget alvorlig bekymrede for, at vi er ved at bygge et særdeles bureaukratisk og tungt apparat, som kun vil gøre en meget lille forskel i mængden, vi kan producere, og som jo ikke vil have nogen beviselig effekt overfor miljøet, ” lyder det fra direktøren, der har én opfordring til politikerne:
”Lad os da i stedet gå efter målinger. Så vi kan fastslå, hvad er det reelt, at landbruget taber til vores vandmiljø, og ikke hvad nogle forskere og embedsmænd sammen med Videncentret ved hjælp af modelberegninger beregner, at der kommer ud. Man har jo ikke nok målinger, og derfor ville det jo være et godt sted at starte. Så ville vi jo vide, om vi har et problem – eller om vi ikke har et problem?”
Bedre vilkår fremfor bedre finansiering
Et anden del af udkastet, som TV2 altså tidligt har været i berøring med, handler om en lettere adgang til finansiering. Heller ikke på det punkt er der begejstring at spore hos direktøren for Bæredygtigt Landbrug.
”Det giver jo ingen mening. Selvfølgelig er det dejligt, hvis en lettere adgang til finansiering kan redde nogle få landmænd fra at gå konkurs. Men det vil trods alt være meget bedre, hvis man forbedrede konkurrencevilkårene for erhvervet. Så havde vi ikke behov for nogen speciel finansiering. Så ville man kunne låne alle de penge, det skulle være, ” lyder det fra Vagn Lundsteen, der efter dagens udmeldinger frygter for det endelige udspil.
”Jeg synes, det er bekymrende, at man går ind og laver sådan et forlig her på en ikke-faglig baggrund for at få en minimal fordel. Og så kan man så diskutere, hvorvidt en mikroskopisk forbedring er godt nok. Men det er uforståeligt, hvorfor man ikke tager det store skridt én gang for alle og forhandler noget, der virkelig gør en forskel.”
Se indslaget om de angivelige forhandlinger på TV2.dk
Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk
