Chefjurist: Randzonesagerne mod enkeltpersoner bør stoppes

Med vækstplan for fødevarer har regeringen besluttet at fjerne halvdelen af det hidtidige randzoneareal, men lovændringen betyder ikke, at de allerede anlagte sager mod landmænd fra hele landet droppes. Uhensigtsmæssigt, siger chefjurist

Povl Blak Bojer har en dato. Asger Møller Madsen har en. Jesper Tonnesen. Og Flemming Fuglede Jørgensen også. Alle er de anklaget for at overtræde randzoneloven. Og alle har de fået en indkaldelse til retsmøde i sagerne mod dem. Samtidig fortsætter myndighederne med at politianmelde i randzonesager og udføre kontrolbesøg af randzoner hos landmænd landet over.

Asger Møller Madsen modtog sin indkaldelse til retsmøde samme dag, som regeringens vækstplan for fødevarer blev forhandlet på plads.

I vækstplanen indgår blandt andet, at halvdelen af det areal, der oprindeligt skulle udlægges til randzoner, hvis man skulle følge loven, ikke længere er omfattet. Med andre ord er randzoneloven ændret.

Men det er ikke alene ændringen, der får chefjurist hos Bæredygtigt Landbrug, Bjarne Nigaard, til at mene, at sagerne mod enkeltpersonerne skal droppes. Det handler også om begrundelsen for ændringerne.

”Man har fra myndighedernes side erkendt, at den her lov har været for svær at administrere og for svær at efterleve. Det ligger også fint i tråd med, at man har haft fjumreår og vejledende kort frem for fastlagte krav. At man nu anerkender, at der har været problemer med loven og trækker halvdelen af arealet ud af loven, giver jo blot anledning til endnu engang at påpege, at det er noget makværk, der bør forkastes,” siger Bjarne Nigaard.

Klædeligt at droppe sagerne
Bjarne Nigaard har tidligere forklaret, at det efter hans opfattelse ikke får nogen indvirkning på den retssag mod staten, som Bæredygtigt Landbrug har anlagt, at loven er blevet ændret.

Læs artiklen: Chefjurist: Lovændring ændrer ikke grundlaget for retssagen 

Foreningen fastholder, at der er tale om ulovlig ekspropriation, og derfor opretholdes retssagen, selvom halvdelen af arealet nu er taget af bordet.

”Det overordnede princip om, hvorvidt der er tale om ekspropriation eller ej, mener jeg stadigvæk kører ufortrødent videre, fordi det netop stadig er et spørgsmål om, om man bare må tage de her 10 meter, selvom man nu kun gør det halvdelen af stederne,” sagde Bjarne Nigaard, da vækstplanen blev præsenteret.

Til gengæld mener han, at lovændringen bør få konsekvenser for sagerne mod enkeltpersonerne.

”Man har ændret reglen, og der står i straffelovens paragraf 3, at man skal dømmes efter den nyeste regel, dog sådan, at straffen ikke kan blive strengere end efter den tidligere regel, det kan kun blive det samme eller lempeligere,” forklarer Bjarne Nigaard og uddyber:

”Jeg ved godt, at man har lagt op til, at de nye randzoneregler skal gælde fra 1. august, men at fortsætte ufortrødent frem til da med de nuværende regler, vil altså være uhensigtsmæssigt. Det bliver noget rod.”

Chefjuristen mener, at myndighederne bør droppe enkeltsagerne.

”Enkeltsagerne bør efter min opfattelse trækkes tilbage, for i de nuværende regler har man jo hele paletten med, og det har man ikke i de kommende. Det vil klæde myndighederne at indstille og tilbagekalde alle enkeltsager plus at tilbagebetale eventuelle bøder, man har indkasseret.”

Af Lene Skriver Bak, lsb@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen