700 millioner til første generation vandplaner

Anden generation vandplaner er lige om hjørnet, men miljøminister Kirsten Brosbøl (S) har ikke opgivet tanken om at iværksætte første udgave af Danmarks vandplaner, gjorde hun klart på mandagens pressemøde

Selvom Danmark for længst har overskredet fristen for at implementere første version af de vandplaner, der i det lange løb skal sikre, at det danske vandmiljø opnår, hvad der fra EU’s side omtales som ’god økologisk tilstand’, har miljøminister Kirsten Brosbøl alligevel ikke opgivet tanken om at iværksætte første udgave af Danmarks vandplaner.

Derfor løftede miljøministeren og vicedirektør i Naturstyrelsen, Thomas Bruun Jessen, mandag d. 7. april sløret for, hvordan en fleksibel strækning på mellem 1.600-2.200 kilometer vandløb i den danske natur efter deres opfattelse kan forbedres. 

Nye vandråd
Til at løse opgaven med vandplanerne, er der oprettet 23 nye vandråd, der sammen med kommunerne skal i gang med opgaven.

Vandrådene består af lokale landboforeninger, Danmarks Naturfredningsforening, sportsfiskerne og andre interessenter. De skal sammen med kommunerne i løbet af det næste halve år komme med konkrete forslag til indsatser i vandområdeplanerne.

Der nu bevilget ikke mindre end 700 millioner kroner til opgaven. Af de 700 millioner kommer cirka halvdelen fra nationale midler, der er disponeret på Finansloven. Den resterende halvdel finansieres af EU-midler.

Omkostninger for lodsejere kompenseres
Under pressemødet, der varede godt tre kvarter, sagde miljøministeren, at omkostninger i forbindelse med vandplanerne vil blive kompenseret.

”Alt hvad der kommer til at koste den enkelte lodsejer, vil blive kompenseret fuldt ud,” sagde Kirsten Brosbøl, der i samme ombæring understregede, at hun håbede, ’at de (kommunerne og vandrådene, red.) vil finde frem til de virkemidler, som lokalt giver mest mening’.

Med sig havde ministeren femten virkemidler, som hun gerne så som en del af den kommende generation vandplaner. Det er for eksempel udlægning af gydegrus, genslyngninger, fjernelse af spærringer, åbning af rørlagte vandløb med mere.

I forholdet omkring ændret grødeskæring, kunne ministeren meddele, at der ikke bliver tale om ændret grødeskæring for 2. generation vandplaner. Til gengæld kunne Kirsten Brobøl ikke på nuværende tidspunkt sige noget om, hvor vidt ændret grødeskæring kommer til at indgå i den endelige indsats vedrørende første generation af vandplanerne.

Som svar på et spørgsmål fra en spørger under pressemødet slog ministeren ligeledes fast, at randzoner ikke er et virkemiddel i forbindelse med vandplanerne.

Drop nu første generation
Hos Bæredygtigt Landbrug var håbet, at første version af vandplanerne helt kunne tilsidesættes og i stedet inkorporeres i anden generation.

”Der er flere ting som umiddelbart undrer os”, siger chefjurist Bjarne Nigaard hos Bæredygtigt Landbrug i en umiddelbar reaktion på pressemødet.

”Vi havde håbet, at ministeren kunne se det fornuftige i at droppe hele første generation. Nu skal vi naturligvis nøje gennemgå forslag til virkemidler og køreplan, men det er for mig overraskende, at der er adskillige virkemidler med på paletten, som vil medføre vandspejlshævninger. Og dermed ikke kommer til at respektere sidste uges aftale, hvor man netop har slået fast, at retten til dræning og afvanding skal respekteres.”

Bjarne Nigaard undrer sig også over, at der kan være tvivl om, at grødeskæringen skal fortsætte.

”Når der er enighed om, at dette virkemiddel har uoverskuelige konsekvenser for anden generation vandplaner, så er det ret overraskende, hvis ministeren kan overskue konsekvenserne for første generation. Det ser jeg frem til at få dokumenteret.”

Han påpeger også, at medfinansieringen fra EU vil afhænge af, at vandplanerne bliver endeligt godkendt.

”Og det ligger ikke lige til højrebenet, nu hvor bl.a. Rigs- og Statsrevisorerne har tilsluttet sig kritikken af det mangelfulde grundlag, de hviler på. Om vandplanerne vil kunne overleve det eller en senere klagesag i Natur- og Miljøklagenævnet, kan man kun gisne om. Men jeg tror det ikke,” slutter Nigaard.

Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen