V og LA efter randzonesamråd: Generelle randzoner er vækstdræbere, brug dem intelligent!

Det var nye analyser af landbrugets udledning af kvælstof, der onsdag den 19. marts fik en række af blå bloks fødevareordførere til at stille samrådsspørgsmålet om, hvorvidt der stadig er behov for randzoner. Efter samrådet var ingen af spørgerne dog synderligt tilfredse med de ministersvar, der blev givet

Landbruget har reduceret sin kvælstofudledning med 7.000 tons mere end Naturstyrelsen har forudset. Det fastslår en ny analyse fra Videncentret for Landbrug, og konklusionen bakkes op af DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, ved Aarhus Universitet, der i notatet: Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 – Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande fra den 11. oktober 2013 har beregnet, at reduktionen af kvælstof allerede i 2012 lå 3.000 tons foran målet på 9.000 tons for planperioden, der løber frem til 2015.

Meldingerne fra de to institutioner er baggrunden for, at fødevareordførerne Erling Bonnesen (V) og Leif Mikkelsen (LA) onsdag d. 19. marts kaldte fødevareminister Dan Jørgensen (S) og miljøminister Kirsten Brosbøl (S) til samråd. Her skulle ministrene blandt andet svare på, hvorfor regeringen fortsat skønner, det er nødvendigt at opretholde den nuværende lov om randzoner. Liberal Alliances fødevareordfører, Leif Mikkelsen, var dog langt fra tilfreds med svarene.

”Nej, for vi fik ikke noget med. Der var ikke et løfte om noget. Der var ikke en erkendelse af, at vi er nået så langt, og at man måske kunne slække på noget. Eller at man kunne have brugt randzonerne på en måde, hvor det var intelligent, og indføre dem der, hvor der virkelig var noget at hente. I stedet for, at de bare bliver rullet ud over det hele. Jeg hæfter mig ved, at fødevareministeren sagde; ’vi skal ikke bare have miljøtiltag, der bare bliver rullet ud’. Jamen, det gør man jo netop med randzonerne. Så jeg synes ikke, vi kom ret langt, ” sagde Leif Mikkelsen efter samrådet.

Under samrådet sagde miljøminister, Kirsten Brosbøl, at der ifølge ministeriets beregninger stadig mangler 6.000 tons, som landbruget skal reducere. Og det er et krav, som den tidligere landmand, nu fødevareordfører, Leif Mikkelsen, ikke kan genkende fra marken.

”Det mest ærgerlige er, at det bliver så åbenlyst her, at der er tale om to forskellige beregningsmetoder. Det eneste rigtige, er jo at lave målinger. Og så lave miljøindsatsen efter målingerne. Sådan at vi virkelig får indsatsen der, hvor der er behov for det. Det er det samme med vores gødningsregler. Det er jo helt tosset, at vi har helt generelle gødningsregler. Der er så stor forskel på jordbonitet og udløb og alverdens ting, så det eneste rigtige er, at vi måler noget mere. Og så sætter vi ind der, hvor det nytter noget.”

Erling Bonnesen: Landbruget har leveret
Venstres Erling Bonnesenhavde heller ikke roser til overs for de svar, der blev givet på samrådet.

”Det er jo grotesk at opleve, at ministrene og regeringen holder fast i teoretiske beregninger. Lad os nu få et virkelighedstjek på det, så vi kan konstatere, hvordan det ser ud i virkeligheden. Fordi fakta er jo, at der ligger en række forskellige beregninger, og der er jo så heldigvis også beregninger, der viser, at landbruget har leveret. Og det skal landbruget, da godskrives for. Nu ser det jo ud til, at man faktisk har gjort det hurtigere, end man regnede med, at det kunne lade sig gøre. Ministrene erkender jo, at landbruget har leveret, for det siger de jo faktisk, men så burde de jo tage det til efterretning og så bruge det i behandlingen af det.”

Under samrådet opfordrede Erling Bonnesen de to ministre til at mødes med oppositionen i forsøg på at finde fælles fodslag i forhold til både kvælstofreduktion og fremtidig miljøindsats. Invitationen blev dog ikke taget op.

”Nej, den blev stort set hældt ned af brættet, fordi miljøministeren jo sagde gentagne gange, at hun vil oversende de beregninger, som hun står fast på. Og det er jo mest af alt teoretiske beregninger.  Det der er behov for er, at vi får den samme platform at stå på. Sådan, at vi i stedet for at stå og banke hinanden oven i hovedet med teoretiske tal, kan tage udgangspunkt i, at landbruget rent faktisk har leveret, ” lyder det fra fødevareordføreren, der dog glæder sig over de seneste analyser fra både Videncentret for Landbrug og DCE.

”Jeg glæder mig fantastisk meget over, at det nu er dokumenteret via forskellige rapporter, at landbruget rent faktisk har leveret. Og så synes jeg, det er meget ærgerligt, at det endnu ikke er gået op for ministrene. Men vi fortsætter bare med at presse på, og vi vil stadig synliggøre alt det, vi kan, at landbruget har leveret, og at det bør der tages højde for nu. Alle herinde på kryds og på tværs taler jo om, at nu skal vi have mere vækst og beskæftigelse, også i fødevareerhvervet og i landbruget. Men når de to ministre agerer på den måde, som de gør, så kommer randzoner og de teoretiske beregninger til at virke som stopklodser i systemet.”

Under samrådet efterlyste Erling Bonnesen, at ministrene under udmåling af miljøregulering også skeler til forholdene på marken, hvor begrænsningen af kvælstof rammer hårdt.

”Det blev fuldstændigt negligeret. De svarede jo ikke på det. Og det vil jo sige, at de ikke forholder sig til virkelighedens verden. De forholder sig til nogle teoretiske beregninger og bliver bare ved at sparke løs på erhvervet. Godt nok siger de i deres indledende tale, at der godt nok er reduceret lidt, men at der bare skal reduceres endnu mere. Hvor vi siger; jamen, prøv nu lige at se på markerne. Allerede i dag er det jo sådan, at landmændene ikke må give den gødning, som afgrøderne har behov for. Så den politik, som regeringen fører, bliver jo en vækstdræber fremfor en vækstskaber, ” lød det fra Erling Bonnesen, der i samme ombæring forsikrede, at der ’helt stensikkert er nye samråd på vej’. 

Fakta:
Der er ikke udbetalt erstatning for den påkrævede udlægning af randzoner, hvilket i sig selv er i strid med de anførte regler. Der er endnu ikke udbetalt og kan for flere heller ikke udbetales fuld kompensation for den påkrævede udlægning, idet disse er økonomisk kriseramte, eller får fradraget allerede modtaget støtte fra andre offentlige puljer.

Kompensationen andrager kun en brøkdel af den værdi jorden ville kunne indbringe ved dyrkning eller bortforpagtning. Det har bl.a. Realkreditrådet, Finansrådet og Realkreditforeningen også bekræftet.

Selv hvis randzoneloven var gyldig, ville udlægningen af randzoner være i strid med det EU-retligeproportionalitetsprincip, som stiller krav om 1) reglernes egnethed til opnåelse af ønsket mål, 2) valg af mindst indgribende middel blandt flere egnede og 3) reglernes rimelige forhold til det tilstræbte mål.

Fra Bæredygtigt Landbrugs side har man blandt andet henvist til, at randzoner på 10 meter er uegnede til at opnå det ønskede mål om nedsættelse af udledning af kvælstof og fosfor, og at alternativer kunne være bragt i anvendelse med langt højere effekt. Vi har også påvist, at den ønskede målsætning om kvælstofreduktion allerede er opnået, hvilket også er bekræftet af Videncenter for Landbrug ud fra tal fra Aarhus Universitet.

Endelig har Bæredygtigt Landbrug gjort gældende, at randzonerne er et led i en fejlimplementering af vandrammedirektivet, idet der fx ikke er udarbejdet basisanalyse, konsekvensvurderinger og analyse af randzonernes effektivitet i overensstemmelse med vandrammedirektivets artikel 5. Netop bl.a. derfor er Danmark nu af EU Kommissionen hevet for EU-domstolen i sagen. Ligeledes skal indsatser i henhold til vandrammedirektivet ikke gennemføres for mindre vandoplande, som Danmark ellers vil gøre.

At flere skiftende ministre flere gange har bekræftet, at der er behov for ’fjumreår’, nu det andet af den slags, understøtter også, at myndighedernes administration af randzonerne er mangelfuld.Kortmaterialet fra myndighederne er fejlbehæftet i voldsom grad, nogle steder med afvigelser på op til 95 procent fra realiteterne, som det i øvrigt er den kompetente vandløbsmyndighed, der skal afgøre. Det er kommunerne, ikke staten. Vandløbslovens definition af et vandløb er flere steder fraveget af de statslige instanser, selvom loven siger, at det er denne definition, der skal benyttes.

(Kilde: Chefjurist i Bæredygtigt Landbrug, Bjarne Nigaard)

 

Læs også: Randzoneloven falder i retten

Læs også: Nu skal makværket væk. Fjern randzonerne

Læs også: Randzoner udleder mere kvælstof end dyrket jord

Læs også: Randzone-‘synder’: Der var ikke andet at gøre

Læs også: Retention ikke medregnet i randzonerne

 

Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen