Søren Helmer om Alpereglen: Landmandens faglighed har man skøjtet henover

Landmand Søren Helmer, der den seneste tid er blevet kendt for sine bakkede sjællandske jorde, er frustreret over, at erhvervets faglige ekspertise ikke tages med på råd, når staten opfinder nye regler. Fra fødevareministeren lyder det, at det er en diskussion landbruget selv må tage med forskerne

Efter det åbne samråd om Alpereglen den 26. marts var der stor forskel på, hvordan de regler, som var blevet forhandlet igennem af fødevareminister Dan Jørgensen (S) og Landbrug & Fødevarer, blev vurderet af ministeren, og af Søren Helmer, der er en af de landmænd, der er hårdest ramt af reglen.

”Jeg kan ikke se erosion ude i mine marker, og derfor mener jeg ikke mine marker skal være en del af det her direktiv, og så kan man kalde det, hvad man vil – Alpedirektiv eller EU-direktiv. Vi er ikke interesseret i, at vores marker skal tages ud af drift,” lød det fra den sjællandske landmand Søren Helmer umiddelbart efter samrådet, hvor ministeren havde slået fast, at Alpereglen nu kun rammer på jorde, hvor der ifølge forskere fra Aarhus Universitet er problemer med vanderosion.

Minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Dan Jørgensen slog da også fast over for baeredygtigtlandbrug.dk efter samrådet, at han var meget tilfreds med samrådet og med 12-gradersreglen i den nye udformning.

Dan Jørgensen 15 januar 2014

”Ja, jeg er egentlig ganske godt tilfreds. Det er ikke hver dag man får stor ros fra sine politiske modstandere. Leif Mikkelsen han roste mig jo nærmest mere end min mor, hun plejer at gøre, så det var rigtig godt. Jeg synes at det er dejligt, at man også kan lytte til kritik og så rette sig efter den, uden der skal gå politik i det, så det var egentlig okay,” lød den positive udmelding fra fødevareministeren.

Landmanden Søren Helmer får tidligst midt i april vished for, om de bakkede marker på gården ved Holbæk er med på det reviderede 12-regelskort, hvor der ifølge ministeren blot er 245 hektar indtegnet på landsplan. Men når han ser på det tilgængelig markkort frygter han, at de lempeligere regler ikke får den store betydning.

Vagn og Søren Helmer 26 marts 2014

”Før kunne jeg forholde mig til, at det var omkring fem procent af mit areal, der var berørt af det, inden vi startede i dag (26. marts. red). Hvor meget det er reduceret, det ved jeg ikke. Det er svær at forholde sig til. Inden i dag var min gård (på det elektroniske markkort. red) helt prikket rød, for det er en stor bakke jeg bor på. Men erosion, det er ikke noget jeg oplever. Det er ikke noget, vi lægger mærke til; det er ikke noget, vi ser som et problem. Og den faglighed har man fuldstændig skøjtet henover. Det er igen nogle mennesker, som laver nogle beslutninger. Som ikke stikker en finger i jorden. Præcis, hvad der afgør om en mark skal tages ud af drift, eller i hvert fald være en del af den har erosionsordning, det kan jeg ikke vurdere,” siger Søren Helmer til baeredygtigtlandbrug.dk.

 Under samrådet gjorde Dan Jørgensen det helt klart, at de landmænd, der med baggrund i reglerne skal ændre dyrkningspraksis på deres jord ikke vil få erstatning, og ministeren gjorde efter samrådet ikke mine til, at det forhold vil ændre sig.

Hvad vil du sige til de landmænd, som får problemet, og som nu har fået vished for, at de ikke får erstatning for de tab, de får?

”Jamen, jeg vil sige, at hvis man har jord-erosion, så skal man jo gøre noget ved det. Det er lovgivningen, og den skal man følge. Hvis ikke man gør det, så skal man betale EU-støtte tilbage – det er der vel heller ikke nogen, der er interesseret i,” sagde Dan Jørgensen med henvisning til de berørte landmænd risikerer et krydsoverensstemmelsestræk på 20 procent af deres samlede EU-støtte.

Under samrådet slog Dan Jørgensen fast, at der i de reviderede 12-gradersregler kun var medtaget arealer, hvor jorderosion er et problem, og det vakte undren hos Søren Helmer, at ministeren tog forskernes ord for gode varer, og at man slet ikke har været ude hos landmændene, der har dyrket markerne i årtier og hørt om der er et reelt problem.

Bakket landskab hus ved mark

”Der sidder nogle forskere, som har lavet nogle vurderinger på det her, og har sagt, at der er erosion, men om det lige er mit areal, der indgår i den beregning, det aner jeg ikke noget om. Jeg kan bare stadigvæk sige, at når jeg går rundt på mine marker, så med min faglige ekspertise, der vil jeg påstå, at den er ligeså stærk som nogle af de her forskere, som går rundt og siger der er erosion. Erosion, det kræver vel at man kan se det, der er vel ikke bare noget jord, der bare forsvinder.”

Men der var ikke meget sympati at hente fra ministeren i forhold til Søren Helmers vurdering af, at der ikke forekommer erosion på hans marker, og at der ikke har været det igennem de seneste 40 år.

”Det må blive en disput imellem Søren Helmer og forskerne på Aarhus Universitet i givet fald så,” lød svaret fra ministeren på spørgsmålet om hvorfor reglerne også skulle gælde på Sørens marker, når der ikke eksisterer et reelt problem med vanderosion.

Regler uden effekt
For Søren Helmer har hele forløbet omkring Alpereglen været trist at følge, for helt grundlæggende mener landmanden på den bakkede jord ikke, at 12-gradersreglen vil ændre noget i forhold til vanderosion. I hvert fald ikke i positiv retning.

Søren Helmer fra distancen i bakkerne

”Jeg tror ikke det vil ændre noget som helst. Jeg føler ikke det er noget problem, jeg er helt overbevist om at det ikke er et problem. At vi nu ikke må dyrke vores marker, eller at vi ikke må pløje dem, der kan jeg overhovedet ikke se nogen forskel på, om de må pløjes eller harves. Hvis vi tænker os, der var en erosion, så vil den i hvert fald stadigvæk foreligge selvom vi harver eller lader markerne være. Når først vi har vores grønne marker, og har sået dem til om efteråret, så vil de holde ligeså godt på det, som hvis de bare står ubenyttet hen.

Er du lige så glad for det bakkede landskab, du bor i, i dag, som før Alpereglen?

”Jeg er altid glad for det landskab, jeg bor i, selvfølgelig er jeg det. Det skulle meget nødigt ændre sig, men det er bare drønærgerligt, at vi ikke må drive det med fornuftigt landmandsskab vi trods alt driver, og som vi har lang erfaring for at gøre. Der er selvfølgelig forskel på at dyrke flade jorde i forhold til bakkede jorde, men der tager man bare og gør noget andet. Man laver sine egne erfaringer, og det er dem, vi lever af. Og vi håber, at vi stadig kan drive et fornuftigt landbrug, også fremefter. Bakkerne er i hvert fald ikke blevet grimmere hverken i går eller i dag. Det er et kønt landskab vi lever i og lever af, og jeg håber også, at generationen efter mig synes det er lige så flot, lige så prægtigt, og at de kan drive et lige så fornuftigt landmandskab, som det vi driver. ”

Blev landbrugets viden taget med på samrådet?

”I hvert fald Ikke fra ministerens side. Han nedværdiger stort set landmandens egne evner og forholder sig til, at nogle forskere tænker sig til, hvor der er erosion. Men at gå ind og lave nogle regler, som ikke har hold i virkeligheden, jamen, det synes jeg er helt hen i skoven. Det er ikke rimeligt, at man vedtager noget, der ikke er belæg for. Så det er op ad bakke – men vi håber det kommer nedad igen.”

Bakket landskab vårsæd og vintersæd

Af Jakob tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top