Sidste etape i drænvandsmålinger: Udvaskning fra mark mindre end fra naturarealer

Nye målinger viser nu, at kvælstofudledningen fra naturarealer i flere tilfælde er højere end udvaskningen fra landmandens marker. Det er grotesk, siger nordjysk landmand, der vil have lov at gøde efter ligevægtsprincippet

Det er ikke første gang, han frivilligt har lagt marker og dræn til målinger, der allerede i 2012 fastslog, at udvaskningen fra Carsten Søborgs marker ved Åbybro i Nordjylland, var langt lavere end myndighedernes modelberegninger. Faktisk viste målingerne i flere tilfælde, at udvaskningen var blot en tredjedel af den udledning, som eksempelvis Farm-N-modellen ellers forudså.

Det var derfor med ro i sindet, at Carsten Søborg denne vinter igen lod sin rådgiver fra den lokale landboforening sætte glasset i vandet for at måle udledningen fra henholdsvis en mark, et areal med vedvarende græs samt fra et areal med gammel mose.

Naturen udleder mere end marken
Og det skulle vise sig, at der var særdeles god grund til at tage målingerne med ro. Seneste måleresultater fra november ’13 og januar ’14 viser nemlig, at Carstens Søborgs mark på 13 hektar i snit blot udleder 2,30 mg N/l. Til sammenligning udleder det nærliggende areal med vedvarende græs i samme måleperiode 3,69 mg N/l, mens et naturareal i Vildmosen udleder 3,60 mg N/l.

Dermed ligger udledningen i total-kvælstof fra den dyrkede mark mere end et milligram N under udledningen fra arealerne med vedvarende græs og natur. Og selvom Carsten Søborg tidligere har set overraskende resultater i forbindelse med drænmålingerne, så kommer de nyeste resultater alligevel bag på den nordjyske landmand.

”Vi har jo taget de her prøver før, der har vist, at vandet fra mine marker i snit over to år indeholder en kvælstofkoncentration på 4,97 mg per liter. Det var meget lavt. Nu viser de seneste prøver så, at der kun udledes 2,30 mg N/l. Og det er jo helt vildt, at tallene er kommet så langt ned. Og det er så endda i vinterperioden, hvor der ellers skulle være en større udvaskning,” lyder det overraskende fra Carsten Søborg.

To typer af kvælstof
Ud over at kvælstofkoncentrationen med de seneste målinger ligger overraskende lavt, så viser Carstens Søborgs prøver også, at indholdet af den type nitrat, som stammer fra landbruget (det der i prøverne omtales som Nitrat-N), er langt lavere end den samlede mængde nitrat, altså det der omtales som Total-N. Og for drænvandsundersøgelsen fra marken betyder der ud af 2,30 mg Total-N/l kun udledes 1,23 mg Nitrat- N/l.  

”Ser man udelukkende på min udledning af Nitrat-N, så viser prøverne også, at der stort set ikke er noget kvælstof, der kommer fra min landbrugsjord. Ser vi derimod på naturarealerne, så kommer det næsten ud som organisk kvælstof det hele. Og den smule, jeg som landmand leder ud, omsættes lynhurtigt. Hvorimod det organiske, især fra naturarealerne, ikke lige sådan er til at få væk. Det driver hele vejen ud i fjorden,” siger Carsten Søborg, der under sig over, at hverken forskere eller myndighederne skelner mellem de to typer af kvælstof.

”Det er jo lidt uhyggeligt, når man tænker over det; forskerne og andre, der arbejder med de her ting, de skelner ikke mellem de her to typer af kvælstof. De tænker ikke over, at der kan være en afgørende forskel på, hvilken form det kommer ud i. Og dermed får landbruget jo skylden for meget mere end rimeligt. Det er jo ikke holdbart, man må jo rette bager for smed. Vi kan jo ikke reducere noget, som vi ikke bidrager med,” lyder anken fra Carsten Søborg.

Samme tendens hos andre landmænd
Den landsdækkende drænvandundersøgelse, som Carsten Søborg er en del af, har foreløbigt løbet i sammenhængende tre år. Alene i det nordjyske har 70 landmænd deltaget i undersøgelsen, og tendensen med den meget lave markudledning er ikke enestående for Carsten Søborg.

”Jeg ved fra samtaler med mine naboer og kolleger, der har deltaget i undersøgelserne, at tendensen med, at markerne udleder mindre end naturarealerne, gør sig gældende for en væsentlig del af de dyrkede arealer. Og jeg vil tro, at det er i op mod en tredjedel, hvor markmålingerne er udvaskningen fra naturarealer. Så det er ikke bare på mine marker, at udvaskningen er lav.”

Det er Videncenter for Landbrug, der i samarbejde med Aarhus Universitet har bistået landmændene med drænvandsundersøgelserne. En undersøgelse som også er kommet bag på chefkonsulent Leif Knudsen.

”For en del af de nordjyske landmænd ligger udledningen fra marken på samme niveau som udledningen fra naturarealer. Og det er relativ ny viden for mange. Før sagde man jo tit, at det var alle lavbundsarealerne, der skulle tages ud af dyrkning, for det var dem, der var årsag til alt ondt. Men nu viser det sig, at for mange lavbundsarealer, der er udledningen ganske lav,” siger Leif Knudsen og forklarer:

”Det skyldes, at der på en del af jorderne – pga. den høje grundvandsstand osv. – sker en stor kvælstoffjernelse, før det løber ud i drænet. Og det er noget af det, som drænvandsundersøgelserne for alvor har sat fokus på.”

Lav udvaskning lig med lav kvalitet
Tilbage i Åbybro mener Carsten Søborg, at det er de seneste årtiers stramme kvælstofpolitik, der er forklaringen på den lave udledning.

”Der er jo sikkert nogen i Naturstyrelsen, der vil hævde, at det er godt, at udvaskningen er så lav. Men det er ikke godt. For det vidner jo om, at der ikke er mere at komme efter. Og så er der jo heller ikke noget for planten at komme efter. Der er ganske enkelt ikke noget at leve af,” siger Carsten Søborg, der ærgrer sig over, at sig over, at de seneste års tæring på reserverne nu for alvor kan mærkes. 

”De kvælstofreserver, der helst skulle være i jorden, er jo næsten opbrugt. Og vi kan i den grad mærke på vores afgrøder, at de mangler kvælstof. Det er nogle sølle kerner med meget lidt protein, som vi efterhånden avler,” lyder det fra Carsten Søborg, der derfor har et ønske til politikerne:

”Det er jo grotesk, at vi er kommet så langt ned. Og det viser jo bare, at politikerne må træde i karakter og give os lov til at gøde efter ligevægtsprincippet, så vi tilfører lige så meget, som de planter, der skal gro på marken, fører bort. Ellers går det jo helt galt til sidst. Så bliver marken jo gold. Og så vil det tage rigtig mange år at få den gjort frugtbar igen,” slutter Carsten Søborg.

Se Carsten Søborgs seneste drænvandsresultater.

Læs også artiklen: ’Landmand tager kvælstofmålinger i egen hånd’ /nyheder/2013/05/landmand-tager-kvaelstofmaalinger-i-egen-haand

Af Tina Krarup, tk@baredygtigtlandbrug.dk

Tre år med drænvandsundersøgelser
Det er godt 460 landmænd over hele landet, der frivilligt har deltaget i drænvandsundersøgelsen. Undersøgelsen har kørt i samlet tre år og er blevet til i samarbejde med Videncenter for Landbrug og Aarhus Universitet. Undersøgelsen har netop færdiggjort sidste etape, og konklusionen af undersøgelsen offentliggøres i maj.

 

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen