Randzoner udleder mere kvælstof end dyrket jord

Nordjyske drænvandsmålinger fra de senere år viser, at randzonerne medfører større udledning af fosfor og kvælstof til vandmiljøet end dyrket lavbundsjord. Landmændene mener derfor, at loven skal trækkes tilbage, når grundlaget for de forhadte 10-meter bræmmer også på dette punkt er skudt i sænk

Først blev randzonerne etableret for at mindske udledningen af fosfor, men da undersøgelser fra Aarhus Universitet viste, at effekten udeblev, blev kvælstofreduktion brugt som forsvar for, at randzoneloven skulle bestå. Nu viser drænvandsmålinger fra nordjyske lavbundsjorde, at der udvaskes langt mere kvælstof fra naturarealer og vedvarende græs, som randzonerne består af, end der gør fra landbrugsjorden.

Carsten Søborg er en passioneret nordjysk landmand med sans for tal, miljøregler og retfærdighed, og derfor har ildsjælden siden randzoneloven blev præsenteret arbejdet hårdt på at finde ud af, om grundlaget for loven også i praksis virker efter hensigten; at randzonerne bevirker, at der udledes mindre kvælstof til de indre danske farvande end hvis randzonerne ikke er etableret.

”Ud fra de foregående års drænvandsundersøgelser, der kan vi se, at der allerede er nogle arealer, hvor udledningen er så langt nede, at de er under det niveau, der vil være fra udledningen af de her randzoner. Og med de nye drænvandsmålinger fra i år, der kan vi se, at der er kommet flere arealer til, der er under udledningen fra naturarealer, og det skyldes jo, at de afgrøder, der gror på de dyrkede arealer, de suger alt næringen op fra rodzonen, hvorimod man på de her randzoner skal brakpudse det, der gror derpå, og det vil give en gødningseffekt, der vil komme ned igennem rodzonen og komme ud i vandmiljøet,” fortæller Carsten Søborg til baeredygtigtlandbrug.dk, med henvisning til drænvandsprøver fra landbrugsjord og naturarealer han har foretaget i samarbejde med Videncentret for Landbrug.

Se måleresultaterne via følgende links:

Kvælstofmålinger fra drænrør og naturarealer 2012 – 2013

Kvælstofmålinger fra drænrør og naturarealer 2013 – 2014

Voldsom udvaskning af fosfor fra randzoner
I forbindelse med forarbejdet til randzoneloven havde en række forskere gjort det klart, at randzonerne ville begrænse udledningen med fosfor. Det viste sig dog hurtigt, at målet ikke kunne indfries, da effekten var lavere end ventet. Men nu viser de nordjyske målinger fra perioden 2012 til 2014, overraskende for de fleste, at randzonerne ligefrem øger udvaskningen af fosfor til vandmiljøet.

Carsten Søborg 2

”Med randzonerne vil der blive en større udvaskning af fosfor – det kan vi se ganske klart fra de prøver, vi har taget fra vedvarende græsarealer. Der er der en voldsom udvaskning af fosfor, og det skyldes jo, at der sker en proces i jorden, når det får lov at ligge hen uden at være i drift. Altså når jorden ikke bliver pløjet. Så bliver iltindholdet i jorden mindre, og det er ilten i jorden, der binder fosforen til partiklerne i jorden. Og når der bliver mindre ilt i jorden, så frigives fosforen, og det har vi nu kunnet konstatere både i de målinger vi tog sidste år og ligesådan igen i år. Der er en voldsom udvaskning af fosfor fra sådan nogle udyrkede arealer,” lyder konklusionen fra Carsten Søborg, og målingerne taler sit tydelige sprog.

”Fosfortallet fra de vedvarende græsarealer er enormt meget højere end det, der kommer fra de dyrkede arealer. Målingerne fra sidste år viste, at der kom 0,01 kg fosfor fra dyrkede arealer og ca 1,2 kg fosfor fra vedvarende græs. Her i år kom der 0,16 kg fosfor fra de dyrkede areal og 0,95 kg fosfor fra de vedvarende græsarealer vi har målt, regnet ud fra gennemsnits afstrømningen til Limfjorden, som er på 325 mm per år,” siger Carsten Søborg til baeredygtigtlandbrug.dk .

Carsten Søborg har de seneste to år foretaget regelmæssige drænvandsmålinger fra en mark på 13 hektar, hvorfra der i gennemsnit blot blev udledt 2,3 milligram Total-N til det nærliggende vandløb i 2013 – 2014.

På samme tid har Carsten Søborg med Videncentret for Landbrugs hjælp nu to år i træk målt et indhold på 3,6 – 3,7 milligram Total-N fra naturarealer, der ligger med vedvarende græs, og fra andre vedvarende græsarealer. På lavbundsjorden nord for Limfjorden er indholdet af kvælstof fra naturarealer, der til forveksling ligner randzonerne, altså cirka det samme. Sikkert er det, at udledningen af kvælstof og fosfor er højere fra naturarealerne end fra Carstens landbrugsjord, så der er ifølge landmanden grund til at slå alarm og fjerne randzoneloven med det samme.

”Det er ikke noget, der gavner miljøet med de randzoner, ikke ret mange steder. Jeg kan jo ikke se andet, end at man må se at få den lov ophævet. Vi har jo nået den reduktion til havet, som vi skal nå – endda mere til – så der er ingen grundlag for at oprette nogen af de virkemidler, der var i Vandmiljøplan 1. Det er der overhovedet ikke noget grundlag for.”

Aarhus Universitet har i notatet Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 – Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande fra den 11. oktober 2013 slået fast, at den samlede kvælstofudledning  til vandmiljøet fra 2005 til 2012 er faldet med 12.000 tons, hvor kravet lige nu er, at der samlet set skal ske en reduktion inden 2015 på 9.000 tons. 

Randzonerne og efterafgrøderne blev sat i verden for at opnå målet på de 9.000 tons, et mål som altså blev indfriet før randzoneloven overhovedet var trådt i kraft, hvilket skete den 1. september 2012. 

Ingen landmænd har hidtil modtaget erstatning eller kompensation til gengæld for at afstå fra at drive landbrug i randzonerne, der ifølge loven skal udlægges 10 meter på hver side af søer og vandløb i Danmark. 

Fakta: Uddrag fra Notat om basisanalyse fra 11. oktober 2013

Opgave 2.2 – Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande

2005-2012: Trend test resultater
Normaliseret total N udledning alle kilder: Z=-3,09, P=0,0020,
Faldet er på -18% [-25%;-10%] og udgør over perioden ca. 12000 ton N
[6.600;17.000].
Normaliseret total N udledning fra diffuse kilder:
Z=-3,09, P=0,0020,
Ffaldet er på -17% [-27%;-10%] og udgør over perioden ca. 10000 ton N
[5.900;15.900].
Der er således for alle de testede perioder påvist et signifikant fald i kvælstoftransporten.

 

Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen