Onsdag d. 28. november 2012 viser svineavler og gårdejer Jesper Tonnesen to mænd rundt på sine marker. Regnen siler ned over de tre mænd, der ikke siger mange ord til hinanden på deres tur rundt i landskabet. En af de besøgende noterer af og til, mens Jesper udpeger og fremlægger sine argumenter.
Den ene mand, der er på besøg hos Jesper denne onsdag i regnvejr, har store, hvide bogstaver på sin jakke. POLITI står der på hans ryg.
 |
Jesper Tonnesen har kontrolbesøg. En kontrollant, Peter Byriel Dalsgaard, fra NaturErhvervstyrelsen og en politibetjent fra Skive Politi er mødt op ved selvsyn at konstatere, hvor på Jesper Tonnesens marker, der er udlagt randzoner.
Knap tre måneder tidligere er randzoneloven trådt i kraft, trods heftig kritik fra landbrugserhvervet og oppositionen i Folketinget, der råbte højere og højere, at loven ikke var klar til brug, men derimod mangelfuld og ikke til at administrere.
Jesper Tonnesen er en af kritikerne. Han vil ikke udlægge randzoner på sin jord. Han mangler bevis for den miljømæssige gavn af tiltaget, men det er ikke det vigtigste: Han kan se, at kortet, der skal hjælpe ham til at udpege og anlægge randzoner, ikke har hold i virkeligheden.
Et liv som landmand
39-årige Jesper Tonnesen driver 300 hektar jord i Roslev ved Skive, der ligger syd for Limfjorden. På Norupgård producerer han 22.000 30-kilos grise og 7.000 slagtesvin om året. Han har 730 søer og beskæftiger ud over sig selv fire fuldtidsansatte og en 14-årig elev, der kommer efter skoletid.
Gården har dannet ramme om Jespers liv siden han i 1999 som 23-årig købte den på dispensation, fordi han ikke havde uddannelsen. Den har han senere fået, ligesom han i de mellemliggende år er blevet far til tre døtre, der i dag er syv, 10 og 13 år.
De tre piger har sat deres præg på gården. I stuen hænger perleplader i mosaik og på badeværelset lyser indrammede børnetegninger op på væggen. Jesper tager pigerne med i arbejdet på gården i det omfang de gider.
Selv vurderer han, at han ’når en 37 timers arbejdsuge omkring onsdag middag’, men timerne i stalden og på marken er ikke sur pligt. Det er det her, han vil.
”Jeg har overvejet at løbe, og jeg har gjort klar til det, for jeg har så mange penge, at jeg ikke skal lave noget bagefter, hvis det er. Men så har jeg alligevel tænkt, at det jo er det her, jeg har villet hele mit liv. Siden jeg har kunnet gå, har det været det her, jeg ville,” forklarer Jesper til baeredygtigtlandbrug.dk.
Uforståeligt krav
 |
Da randzoneloven blev vedtaget af Folketinget, rystede Jesper Tonnesen på hovedet. Hverken hovedrysten eller forargelsen blev mindre, da kortmaterialet fra myndighederne afslørede, at Jesper Tonnesen skulle udlægge 15 hektar jord til randzoner.
Kravet om de 15 hektar bliver eftergået, da kontrolløren og politibetjenten er på besøg onsdag d. 28. november 2012. I den silende regn står de tre mænd ved en af grøfterne på Jespers marker og taler om, om der er vand eller ej. Hvis grøften ikke engang er vandførende i styrtregn, kan Jesper ikke se idéen i at lave en randzone omkring den.
På den måde gennemgår de tre mænd alle markeringer på kortet. Hvor skal der være randzone i virkeligheden?
Da kontrolbesøget er slut, opgør kontrollanten Jespers randzoneareal til tre hektar. Med andre ord er 80 procent af kortets randzonemarkeringer fjernet efter et fysisk eftersyn.
Men Jesper vil stadig ikke udlægge randzoner. Heller ikke på tre hektar frem for 15.
”Det handler om retten til min egen jord. Jeg har købt og betalt min jord, og nu vil de tage den fra mig, uden at jeg kan få kompensation. Det har ikke hold i virkeligheden. Jeg troede, jeg var beskyttet af Grundloven,” siger Jesper.
Et yderligere problem med randzoner er, at det er et uforståeligt krav fra myndighedernes side.
”De virker ikke miljømæssigt, jeg kan ikke få kompensation, jeg skal ud og have et større udspredningsareal, de er umulige at administrere og jeg har en værdiforringelse,” forklarer Jesper, der mener, at det er nødvendigt at sætte foden ned og sige stop.
”Hvis beregningsmodellen kun virker en tredjedel, hvad så med de sidste to tredjedele? Hvordan skal vi så straffes næste gang?”
Jesper kan ikke få kompensation for randzoner, fordi han allerede modtager støtte fra den kasse, pengene skal tages fra (de minimis-ordningen). Han har nemlig to ansat efter det såkaldte rotationsprincip, og det beløb har indflydelse på, hvor mange penge, der kan udbetales som kompensation, fordi det samlede beløb til den enkelte landmand ikke må overstige et fastlagt loft. For Jesper betyder det, at han får 0 kroner i kompensation for den jord, han ikke længere må dyrke med det afgrødetab, værdiforringelse og øget harmonikrav, der følger med.
Retssagen følger med
Jesper har ikke udlagt randzoner på sin jord. Det gjorde han ikke i 2012 og han har ingen planer om at begynde i 2014.
Det har han svaret, når nogen har spurgt. Også journalister. Derfor har Jesper flere gange været det menneskelige ansigt på en ’randzone-synder’. Han har forklaret, hvorfor han ikke har udlagt randzonerne og hvorfor han ikke har planer om at gøre det.
”De sagde direkte til mig, at det var derfor, jeg var udtaget til kontrol,” siger Jesper om kontrolbesøget i november 2012.
I december 2013 fik Jesper Tonnesen et brev. På tre linjer blev det bekendtgjort, at han er sigtet for at overtræde randzoneloven og skal møde i retten. Han er indkaldt til d. 19. marts.
Hvad tænker du om at være anklaget?
”Det har jeg sgu været så mange gange, for træklodser og øremærker… På landet er det bare lidt dagligdag. Det er jo bare beskæftigelsesterapi i Danmark, synes jeg. Det er ikke noget, jeg ligger søvnløs over. Jeg synes, det er træls at bruge tid på det, jeg kunne bruge tiden anderledes, synes jeg, og jo nærmere vi kommer det, så spekulerer man da over det og tænker ’gad vide, hvad konsekvenserne kan være’, men de kan ikke pille i vores hektartilskud, endnu da, så vi kan vel allerhøjst få en bøde og så må vi jo betale den. Jeg synes bare, det er helt åndssvagt, at vi gør det på den måde.”
Anklagen er altså ikke noget, der holder Jesper vågen om natten. Men tanken om at skulle i retten er da ikke rar. Og han er ked af, hvis det påvirker hans piger. De var ikke ligefrem de største, da den uniformerede betjent var på besøg, heller ikke selvom han havde efterkommet Jespers ønske om at komme i civil bil.
”Det påvirker da. Også alle de gange, jeg har været i medierne. Nu er de flyttet skole fra lokalområdet, men ellers kunne man godt mærke, ar der var mange forældre, der var trælse at høre på. De havde ikke sat sig ind i stoffet, og de tror faktisk, at man er kriminel,” fortæller Jesper.
Retssagen ser han ikke frem til. For pigernes skyld. Men han står fast på, at det er en nødvendig retssag. Og han frygter den ikke.
”Jeg har jo sagt, at der bare skal køres frem med fulde skrald. Jeg er ligeglad, om jeg skal smide nogle penge i det, for jeg mener, det er principielt det her,” siger han og fortsætter:
”Jeg har ikke spekuleret over, hvad jeg gør, hvis vi taber, for jeg er næsten sikker på, at vi vinder. Der er så meget på spil. Jeg ville gøre det samme igen, og jeg har ikke fortrudt. Overhovedet ikke. Jeg synes, det er det her er den sidste dråbe.”
Lovbryder?
 |
Ikke at udlægge randzoner er at overtræde landets love, mener nogen. Andre siger, at det ikke er ulovligt at nægte at overholde en ulovlig lov.
Netop det sidste argument ligger Jesper på sinde. Der er anlagt sag mod staten om randzonerne, og den så han gerne afgjort, inden andre sager bliver taget op. Det ville gøre tingene nemmere, vurderer han.
Ministrene, der har arbejdet med randzoneloven, og flere andre politikere har kaldt landmænd som Jesper for lovbrydere og det, der er værre. Det tager Jesper ikke så tungt. Han kan mærke, at der er opbakning til hans sag.
”Jeg ved ikke, om vi er tossede i hovedet eller vi er autonome eller hvad vi er, men der er et vist sammenhold. Der er mange, der synes, vi bliver uretfærdigt behandlet,” fortæller Jesper og fortsætter:
”Jeg vil så sige, at alle landmænd heromkring… der er faktisk ikke en eneste, der ikke har ringet og sagt, at det er godt gjort, at det er godt, at jeg står frem. Specielt de unge. Næsten alle de unge landmænd, der er her omkring, dem kender jeg i dag på grund af det. Det synes jeg faktisk er det eneste fede, der har været ved det.”
Fornemmelsen af myndigheder og stat, der gør hvad de kan for at besværliggøre hans hverdag, har han svært ved at ryste af sig. Og det påvirker af og til hans lyst til at være landmand.
”Jeg bliver mødt med krav om træklodser og efterafgrøder og nedsat gødningsmængde… Hvis jeg vidste, at der havde været så meget bøvl, så tror jeg ikke, jeg var blevet landmand. Da jeg var 23 år, havde jeg sparet en halv million op, ved at arbejde med mine egne to hænder, og jeg tænker tit på, at havde man købt et nedlagt landbrug på 15 hektar dengang og haft et job ved siden af, så havde man været så meget rigere i dag,” siger han stille og fortsætter:
”Jeg har set så mange af mine kolleger forsvinde ud af erhvervet, og havde de haft nogle bedre rammer hele vejen rundt… De er nogle knaldhamrende dygtige landmænd, men de er kørt sur i det, i regler og bøvl og bøder. Det er deprimerende.”
Jesper Tonnesens sag var i første omgang berammet til den 19. marts, som det hedder på fagsprog. Men landmandens sag er nu udsat på ubestemt tid. En lignende sag om randzoner, der skulle have været for retten i Thisted, er allerede blevet udsat i to omgange, fordi retten vurderede, at den anklagede landmand skulle have en beskikket sagfører. Den sag har endnu ikke fået fastsat en endelig dato, men hos Bæredygtigt Landbrug forventer man, at sagen kommer for en dommer i løbet af juni måned.
Skulle randzoneloven falde bort inden retssagen, vil landbrugsorganisationen Bæredygtigt Landbrug forbeholde sig retten til at søge erstatning på vegne af de landmænd, der i forbindelse med randzoneloven har mistet indtjening på at have rettet sig efter en ulovlig lov.
På datoen, hvor Jesper Tonnesens sag skulle have været for en dommer ved retten i Viborg, er fødevareminister Dan Jørgensen (S) og miljøminister Kirsten Brosbøl (S) indkaldt til samråd af Folketingets Fødevareudvalg. Venstre og Liberal Alliance har afkrævet de to ministre svar på, hvad deres holdning er til at ændre på reglerne om randzoner.
Udgangspunktet for samrådet er artiklen ”Rapport: Randzoner er overflødige” bragt i Jyllands-Posten. I artiklen fremgår det, at landbrugets kvælstof er reduceret langt mere end ventet, og at grundlaget for randzoneloven derfor er faldet bort. Ministrene skal under det åbne samråd også svare på, om landbrugets reducerede kvælstofudledning påvirker regeringens holdning til at inddrage landbruget i beslutningsprocesser, og i givet fald hvordan det vil finde sted.
Ud over billedet af Jesper Tonnesen øverst i artiklen stammer billederne i artiklen ikke fra Jesper Tonnesens ejendom.
Læs også: Tusinder af landmænd kan være afskåret fra randzonekompensation
Læs også: Fødevareministeren forskelsbehandler
Af Lene Skriver Bak lsb@baeredygtigtlandbrug.dk
